Øjne som umodne stikkelsbær og grønne kvæder

Nogle gange hader jeg bare mit liv. Dem, jeg tror, er mine venner, føles ikke altid som venner. Jeg føler mig som et tredje hjul, at de bare synes, jeg skal gå. Jeg ved ikke… Jeg bliver ked af det, men siger intet - bevarer den maske, som snart er groet fast til huden på mig. Jeg er blevet mekanisk. Mit passerer revy inden det er levet, og jeg er ikke døende - jeg er her bare, lever ikke mit eget liv, er bare låst fast i denne her krop, som ikke tilhører nogen.
Tænk, at jeg starter med et kliché! Jeg, som hader klichéer! Jeg vil bare gerne væk, men jeg vil samtidig gerne blive - hvad nu, hvis der skete noget, der forandrede alt?

1Likes
1Kommentarer
555Visninger
AA

3. Untitled III

Jeg går

hen ad

Vejen

der er ingen

Huse omkring

mig

Månen skinner

blegt ned

på mine røde Converse

og jeg kigger op

Foran mig

står

Døden Han

peger mod

en gammel Brønd

Skygger bølger frem

fra Hans

Kappe af

gråt Tåge og

Dis

Jeg ser en gammel Mand

der langsomt

dør

en Stjerne

æder ham

Næste Glimt er

en gammel

Kone som

hurtigt bliver

fortæret af

en Sol og spyttet

ud igen

Over mig er

Himlen rød af

Blod

Enkelte Lysstråler

skinner igennem de

lilla Skyer og jeg

ånder den

kolde luft der

skærer i lungerne

Jeg vil væk men Han

holder mig tilbage Hans

lange Fingre er

smukke og varme

Han peger en sidste

gang på Brønden og jeg

ser Hans øjne der er

hvide af blindhed men

de er de

smukkeste jeg

nogensinde har

set Han ryster

på Hovedet og

omfavner mig

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...