Øjne som umodne stikkelsbær og grønne kvæder

Nogle gange hader jeg bare mit liv. Dem, jeg tror, er mine venner, føles ikke altid som venner. Jeg føler mig som et tredje hjul, at de bare synes, jeg skal gå. Jeg ved ikke… Jeg bliver ked af det, men siger intet - bevarer den maske, som snart er groet fast til huden på mig. Jeg er blevet mekanisk. Mit passerer revy inden det er levet, og jeg er ikke døende - jeg er her bare, lever ikke mit eget liv, er bare låst fast i denne her krop, som ikke tilhører nogen.
Tænk, at jeg starter med et kliché! Jeg, som hader klichéer! Jeg vil bare gerne væk, men jeg vil samtidig gerne blive - hvad nu, hvis der skete noget, der forandrede alt?

1Likes
1Kommentarer
502Visninger
AA

2. Untitled II

Jeg føler mig som en kæmpe taber. Jeg føler, at de synes, jeg er irriterende. Nogen gange, når jeg ser dem sammen, vil jeg ikke gå hen til dem, fordi de nok ikke vil have, at jeg kommer. Jeg vil ødelægge deres hyggelige samvær, med min taberagtighed.  De er de eneste, jeg vil være sammen med, alle andre synes jeg er plat, en taber og irriterende. Jeg ved det.

Jeg er ikke engang pæn. Jeg bruger ikke make-up, mit hår er kedeligt flat, mine øjne er grumsede ubestemmelige i farven og jeg er pæreformet. Mine negle er grimme, mit flæsk er grimt. Mit fedt blævrer. Jeg er lille og lav. Jeg prøver, at lade være med at spise, for det kan ses på mig med det samme, men jeg kan ikke. Mindst tre gange om dagen bliver jeg stopmæt og så spiser jeg mellemmåltider. Jeg vil selvfølgelig ikke have anorexi, for jeg kender konsekvenserne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...