Kærlighedens skæbne - One Direction

Sophia Smiley Smith er den populære smukke datter af en af de bedste læger i verden. Hende og hendes familie mangler intet, eller gør de? Deres sammenhold forsvandt sammen med morens død. Hende og hendes dansehold skal på sommerlejer, sammen med det berømte boyband One Direction.
Men hvad sker der når den lille sommerflirt bliver til det rene helvede for Sophia og hendes flirt. Kan det holde?

20Likes
21Kommentarer
1614Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Nialls synsvinkel

"Puha ..." Mumlede jeg, og kunne endelig puste ud. Selvom vi havde holdt koncerter så mange gange, var jeg altid ret nervøs inden da. Eller jeg ved ikke om svedige hænder og hjerte banken er tegn på noget?. Som den første gik jeg ned af trappen bag scenen, og tog min vanddunk op af tasken. Jeg lod min fine lille numse dumpe ned, på den ellers noget hårde stol, og drak af flasken.


Efter lidt kom drengene løbene ned af trappen, imens de grinte højlydt. "Det var mega akavet, der var næsten ingen til koncerten?", brokkede Zayn sig, og lagde armene over kors. "Hold dog kæft, så længe der er piger der kigger .. " Sagde Harry prøvede imens han prøvede at lyde charmerende, og drejede en omgang. "Det her ..." Fortsatte han, og kørte en hånd ned af sig. Som altid rystede vi andre bare på hovedet.

"Jeg går lige ud og tager noget frisk luft" sagde jeg, og gik mod udgangen. "Aig altså Niall dit friluftsmenneske?!" Drillede Louis, og de andre grinede. Drenge, mennesker med krudt i røven og altid med en dårlig kommentar, i ærmet ... hvor var det dog belastende. 

Da jeg kom ud, lod jeg den friske luft sive gennem min krop. Jeg fik øje på pigen der sad i skrædderstilling ved søen, hende pigen der åbnede vinduet op i hovedet på mig, hende der lavede smilet på mine læber. Ville det være forkert at gå over til hende, men jeg ville jo også gerne snakke lidt med hende?. Ej jeg gør det ikke men. Jeg vender mig lydløst om, men glider uheldigvis i en mudderpøl, og jeg udbryder "fuck".

Jeg sætter mig op, da pigen kommer løbende mod mig, og sætter sig ved siden af mig med en hånd på min ryg. "Ej er du okay" smågriner hun, og holder sig for munden. Jeg nikker stille på hovedet, og kan godt mærke den røde farve i mine kinder. Jeg vender mit hoved mod hende, og for mig nærmest et chok af hendes øjne, der rammer mine med et jeg vender hovedet. Hun undslipper et fnis, og rejser sig op for et give mig en hånd. 

Jeg tager imod den og hun hjælper mig op på benene igen, jeg sukker højlydt da jeg opdager mudderet på mine bukser. "Tak!" Mumler jeg, og smiler. Jeg skal til at vende mig om, da hun igen rækker hånden mod mig, denne her gang af en anden grund. "Jeg hedder Sophia!" Fniser hun, og bider sig i underlæben ... Sødt. "Ømm jeg hedder Niall!". Svarer jeg, og tager imod hendes håndtryk. Sophia stivner og holder sig for munden, pis hvorfor niall hvorfor?.... 

"Ej du er ham fra boybandet One direction!" Udbryder hun, imens jeg nikker på hovedet af hver eneste ord hun siger, og venter på hendes skrig. "Du må virkelig undskylde, du har nok travlt!" Fortsætter hun, og powerwalker forbi mig. Jeg ryster på hovedet og klør mig i hovedet ... HVAD .. Intet skrig?. Jeg vender mig om og kigger underligt på Sophia der er på vej væk. "Vent!?" Råber jeg. Nej vent Niall forhelvede hvad er det du har gang i?. Sophia vender sig om og giver mig et forvirret blik. Ja jeg var nu også selv ret forvirret?.

"Øm ..." Åh nej hvad skulle jeg sige, det var rent og skær bare noget jeg sagde. "Vil du snakke?" Spurgte jeg hurtigt, uden at tænke over det. Sophia så stadig lidt forvirret ud i ansigtet, men trak på skuldrene og nikkede.

 

 

***

 

 

 

"Ej det er løgn?!" Grinede jeg overrasket. Sophia rystede på hovedet og smilede "nej det er sgu godt nok!" Svarede hun. "Omg et lorte liv!?", hun trak på skuldrene og fnøs. Så blev der stille .. For stille, Sophia sad bare og stirrede ud i luften. "Hej turtelduer!!" Råbte Harry og kom pludselig frem for forsamlingshuset. Vi vendte begge vores opmærksomhed mod ham, der kom gående mod os.

"Hvor kom du fra?" Spurgte jeg forvirret, og kiggede på Harry der nu var helt henne ved os. "Ja det er ikke godt og vide, du ved jo godt jeg er ninja ... HAI JA!", svarede han flabet tilbage, og lavede et eller andet underligt med hans arme, så Sophia begyndte og grine. "Nå hvem er så den søde lille dame, du har med dig der Niall?!", Harry smilede charmerende til hende, og hun rødmede ... Pis hvorfor kunne jeg ikke sådan noget?. 

"Jeg hedder Sophia" sagde hun, og gav Harry hånden. "Sophia ... Nydeligt navn, Hey vi har da mødt hinanden før?!" Svarede Harry og grinede. "Sikke et sammetræf det må jeg sige, hr styles!" Sagde hun med en fin stemme og faldt sammen af grin bagefter, det samme gjorde Harry. 

"Nå Sophia je ... ", "Du virkelig sjov Sophia!" Afbrød Harry mig, og var totalt ligeglad. Jeg lagde mine arme om knæene og kiggede ud i luften. "Hvad laver i egentlig her på lejren?!" Spurgte hun, og slap harrys hånd. "Øm vi .. " igen nåede jeg ikke sige mere før Harry brød ind. "Vi er her fordi ... Jeg ved det faktisk ikke?" Svarede Harry, og fniste. Jeg slog ud med armene, var de bare totalt ligeglade. Det var også pågrund af Harry og hans latterlige charme, det var godt indtil han kom den charmerende lort!. 

Jeg rejste mig hurtigt op og rettede kort på mit tøj, inden jeg begyndte at gå mod mod vores hus. "Hey Niall hvor skal du hen?!" Råbte Sophia, jeg vendte mig hurtigt om, og kløede mig i håret. "Øm jeg går i seng!" Svarede jeg og gik, men nåede stadig og høre hvad Harry sagde. "Han er bare muggen, fordi han ikke kan klare jeg er sejere en ham!" Grinte Harry, og prøvede at få det til at lyde sarkastisk. Men jeg vidste godt han mente det ... Idiot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...