Kærlighedens skæbne - One Direction

Sophia Smiley Smith er den populære smukke datter af en af de bedste læger i verden. Hende og hendes familie mangler intet, eller gør de? Deres sammenhold forsvandt sammen med morens død. Hende og hendes dansehold skal på sommerlejer, sammen med det berømte boyband One Direction.
Men hvad sker der når den lille sommerflirt bliver til det rene helvede for Sophia og hendes flirt. Kan det holde?

20Likes
21Kommentarer
1580Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Harrys synsvinkel.

 

Hende lederen præsenterede os, sagde hun at de bare skulle behandle os almindeligt, men for at være ærlig, så ville jeg nok gerne have særbehandling, men de andre drenge protesterede..

Jeg gad egentlig heller ikke at være her, men havde jeg noget valg? Nej det havde jeg ikke.

lad mig nu få det bedste ud af den her "ferie" eller hvad man skal kalde det og måske kan jeg knuse en masse pigehjerter. Og nu vil du sikkert kalde mig en player ikke? Nå, men det er jeg ikke. Jeg elsker bare piger.

Jeg sad åbenbart i mine egne tanker, da Louis ruskede i mig. Nå hende lederen havde åbenbart allerede sagt at vi nu vil synge little things, for at starte op på lejeren.

Der var en masse skrig, men det tog jeg mig ikke af. Der var nogen der begyndte at græde og så var der nogen der råbte og skreg. Og ja så var der selvfølgelig et par hatere, men de rører mig ærlig talt ikke. Og nu tænker i sikkert, sikke en bitch, (Hvis jeg var en pige, for drenge kan jo ikke være nogen bitch.) Men jeg tænker kun sådan her når der er noget jeg virkelig ikke vil, men det er der ingen der ved.. Heller ikke engang Louis.

Da vi var færdige med at synge, skreg.. ALLE? What? Også dem der var hater før, hvad sker der lige for det? OMG piger, er de altid så svære at forstå? For hvis de er, så skal jeg ALDRIG have en at binde mig til.

Og det er ikke fordi at jeg er player og ikke kan binde mig til en. Lad være med at beskylde mig for det. Seriøst, hvornår er det lige blevet sej at snakke med sig selv? Okay nu stopper jeg, ej okay nu lyder det jo som om at jeg er en pige ikke..? Lad være med at svare.

Mig og drengene gik ned fra "scenen og hen til et bord, som på magisk vis blev til et autografbord, for der kom virkelig mange piger hen til os, så vi skrev bare autografer til dem der ville have det.

Nogengange kan det nu godt være lidt trættende at være berømt, alle de piger, penge, koncerter, fotoshoots, modeller, berømmelse, sponsorer, pladekontrakter, andre stjerner. Alt sammen arbejde, arbejde, arbejde..

Jeg overvejer snart at droppe ud af bandet, men det knuser åbenbart en masse pigers hjerter. Ej jeg tænker for meget, det må jeg nok hellere lade være med.

"Louis, hun ser da sød ud!" Hviskede jeg og nikkede i retningen af en pæn pige, med brunt hår, hun blev mit første 'offer.'

Louis trak bare på skulderne, ej hvor var han da bare irriterende.

"Okay!" Sagde jeg.

Da hun kom hen til mig, for at få min autograf, kiggede hun på mig med store øjne, og da jeg spurgte hvad hun hed, sagde hun "Sophia, hvad med dig?" Og dér var jeg ved at tabe ansigt, hun kunne da ikke mene at hun ikke vidste hvad jeg hed? Noget siger mig at hun ikke er en Directioner. Seriøst hun vil have min autograf, men hun ved ikke hvad ham der giver hende den, hedder.

"Jeg hedder Harry!" Sagde jeg med en flirtende stemme.

Tjaa.. Hvad skal jeg sige? Jeg er nok ved at være mester i at flirte efterhånden.

Jeg gav hende autografen og en lille lab papir ved siden af, for hvis jeg skulle scorer hende, kunne jeg ligeså godt begynde nu.

Og på den rigtige måde, for normalt ville jeg jo bare kunne gå ud på en gade og spørge om de vil med på en date og så vil deres svar være ja, så jeg tror jeg vil gøre det en smule professionelt, selvom at jeg selvfølgelig ikke er professionel, men jeg er god til det! Så god at folk kalder mig The Flirt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...