Stupid Love (Olly Murs + 1D)

Olive Cannavaro kommer fra Italien, men flyttede til England i en alder af 14 år. Nu er hun 19 år, og taler flydende engelske og italiensk. Hun bor i London og er kærester med en hvis person kaldt Olly. Det er det perfekte forhold, og alle misunder dem. Men en aften er Olive og Olly til middag med Ollys venner, One Direction. Hvad sker der? Falder en af drengene for Olive, og falder hun for en drengene? Varer hende og Ollys forhold?

Jalousi opstår, kærlighed opstår, had opstår, venskaber opstår.

Hvad er Olives historie og hvordan ender den?

8Likes
14Kommentarer
1033Visninger
AA

4. Dinner planes del 2.

Vi satte os ned, og snakken gik lystigt afsted. De var flink og høflige, hvilket var noget jeg rigtig godt kunne lide. Jeg kunne godt se mig selv blive venner med dem!

"Nå Olive, fortæl os lidt om dig selv!" udbrød Niall pludselig.

"Hmm, okay.. Lad mig se," grinte jeg, og holdt for sjov min hånd op til hagen, ligesom den der statue 'Grubleren'. "Ja, jeg hedder Olive og jeg er 19 år. Jeg kommer fra Italien, men flyttede her til da jeg var 14 år, så jeg taler flydende italiensk! Jeg er en Victorias Secret Angel, og ..." længere nåede jeg ikke, før jeg blev afbrudt.

"En Victorias Secret Angel? Du er topmodel? Wow, imponerende! Ikke at du ikke er flot nok til at være en model, for det er du! Helt 100 %! Du kunne ikke være andet end model! Du er jo som skabt til det," det var åbenbart Harry, der havde afbrudt mig, og han vrøvlede bare der ud af. Vi alle begyndte at grine af ham, og Harry begyndte at rødme. Nué!

Harry's P.O.V:

Fuck! Jeg har lige dummet mig så meget, og så lige foran Olive?! Fuck, nej! Hvordan kunne jeg pinlig gøre mig selv så meget? De sad alle og grinte af mig, inklusiv Olive. Jeg ved ikke hvorfor det irriterede mig så meget, at jeg havde dummet mig over for hende. Der var bare et eller andet over hende, og hendes latter.. Jeg kunne side hele dagen og lytte til hendes latter! Åhh nej, please sig, at jeg ikke at ved at falde for Olly's kæreste? Nooo, jeg er ved at falde for hende. Det måtte bare ikke ske for mig det her!

Olive's P.O.V:

Det var virkelig sødt sagt af Harry, men det var også lidt synd for ham ,at vi bare sad og grinede af ham!

"Okay, okay... Nå Olive, igen!" kom det fra Niall, og vi begyndte alle at grine igen, da det var anden gang han sagde det. "Du sagde at du kom fra Italien, hvorfor flyttede i?" forsatte han, og kiggede forvirret på mig. Jeg kunne nu godt forstå hvorfor han var en smule forvirret. Man flytter jo ikke bare lige sådan til et nyt land, næsten alle havde grund til sådan noget. Men da han spurgte, blev bange inden i. Jeg snakkede aldrig om det, det var for hårdt. Min fortid var ikke noget at prale, den eneste ud over mine forældre der vidste det, var Olly.

"Øhmm," sagde jeg nervøst. "Der var et familie problem der, gjorde at vi blev nødt til at flytte," fortsatte jeg tøvende.

------------------------------------

Lad mig fortælle jer, min historie. Historien om min fortid, og hvorfor vi flyttede til England.

Da vi boede i Italien, boede vi i Firenze, en stor by i Toscana. Jeg var populær, og det fulgte der konsekvenser med til. Mig og mine såkaldte venner, var arrogante. Vi var bedre end alle andre, mente vi.

Da jeg lige var rundet 14 år, startede der en ny dreng, Leo, og han var ikke god. Han var player, på stoffer og drak og røg. Alle de forkerte ting. Han var dårlig, men tit er der også et eller andet tiltrækkende over de typer, og ham her... han var altså mega lækker! Nå, men han kom ind i gruppen, og mig og ham blev lidt for tætte.

Han trak mig med ud i stoffer og druk og rygning. Jeg blev ligesom ham, og jeg nød det. Det var det værste af det hele, jeg nød at være en kælling, jeg nød at være ude hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg elskede helvede, jeg blev til djævelen selv.

Mine egne "venner" begyndte at trække sig fra mig, de prøvede at fortælle mig hvor langt jeg var ude, men jeg lyttede ikke. Den eneste jeg lyttede til var ham, og som mine venner trak sig væk fra mig, begyndte jeg også at få nye venner. Og de venner, var ikke noget at prale af, tværtimod! De var præcis lige som ham, og jeg blev et endnu større vrag end jeg allerede var. Mig og Leo var ikke kun venner, vi var kærester. Jeg elskede ham, og ville gøre alt for ham. Jeg sneg mig ud af huset om natten, for at være sammen med ham og vennerne, for at feste natten lang. Jeg var langt ude, som i nok kan høre.

Alle mine penge blev brugt på alt det lort, og når jeg ikke kunne betale de penge tilbage, så var jeg på spanden. En dag tog min far mig i at tage en masse penge fra hans pung, og jeg snakker om mange penge, 10.000 euro. Min familie var rig, så jeg tænkte ikke over det. Mine forældre fandt ud af, at jeg skyldte nogle ikke så gode folk mange tusinde euro. De betalte alt lortet for mig, og trak mig med til England. Jeg fik ikke engang sagt farvel til Leo.

Derfor flyttede vi til England.

------------------------------------

"Olive?" lød fra siden af mig, og det gik op for mig, at de snakkede til mig. Jeg var faldet i staver, endnu en gang, jeg gjorde det dagligt. Jeg kiggede over mod lyden, og så Olly.

"Ja?" svarede jeg tomt, og kiggede tomt på ham.

"Er du okay? Du faldt vist i staver i dine egne tanker igen," grinte han lidt.

"Jeg har det helt fint," svarede jeg ham, og sendte ham et falskt smil. Jeg mærke en masse øjne på mig, jeg hadede at få så meget opmærksomhed! Kan de ikke bare kigge væk? Så spændende er jeg altså heller ikke.

"Er du sikker? Dit blik var helt tomt, som om du ikke var her," kom det fra den anden side af bordet. Jeg kiggede der over, det var Zayn der havde sagt det. Hvorfor kunne han ikke bare være ligeglad? Han kendte mig ikke engang.

"Ja, jeg har det helt fint! Jeg går bare lige ud pudre min næse, hvis i vil have mig undskyldt," sagde jeg, og rejste mig stille. Jeg ventede ikke engang på svar, før jeg gik mod badeværelset. 

Olly's P.O.V.

Jeg kunne se at der var noget galt. Det skete tit at hun faldt i staver, men denne gang var anderledes, hendes blik var helt tomt. Som Zayn havde sagt, så havde det virket som om hendes sjæl var et helt andet sted henne, og kun hendes krop var tilstede. Og at hun bare susede mod toilettet, bekræftede mig bare mere i, at der altså var noget galt. Jeg rejste mig langsomt op og kiggede på drenge.

"Undskyld drenge, men jeg tror altså lige jeg går ud og snakker Olive," sagde jeg, og de alle nikkede mod mig.

Jeg bevægede mig hurtigt over mod kvinde toilettet. Døren var ikke låst der ud til, så jeg gik bare ind. Hun stod lænet op ad vasken, med siden til mig.

------------------------------------

"Hvad vil du Olly?" kommer det pludselig fra hende. Det lyder som om at hun gerne vil være alene, men hun lyder og trist... og når min pige er trist, er jeg der altid for hende.

"Jeg ved godt, at du sagde at var okay... men det er du ikke Olive, jeg kan se det på dig, jeg se hvornår du lyver, og hvornår du siger sandheden," sukkede jeg. Hvorfor løj hun for mig? Hvad kunne der være så forfærdeligt, at hun ikke ville snakke med mig eller nogen anden med det om? Hun snakkede med mig om alt.

"Fint, hvis du gerne vil vide det, så kom jeg til at tænke på det sidste år i Italien, eller skal vi kalde det helvede?" svarede hun tøvende, og begyndte at hulke. Ikke Italien, hun hadede sin fortid. Hun hadede ham drengen, Leo hed han vist, for det han havde gjort mod hende. Jeg gik over til hende, og omfavnede hende bagfra. Jeg hadede at se hende græde, det ødelagde mig. Min prinsesse skulle aldrig nogensinde være trist, hun skulle være verdens lykkeligste person.

"Olive," sukkede jeg igen. "Du kan altid fortælle mig, hvis der er noget galt! Du kan altid snakke med mig om din fortid, jeg dømmer dig ikke! Du var fjorten år, du var forvirret, du vidste ikke hvad kærlighed kunne gøre ved dig. Jeg kendte dig ikke dengang, du var fjorten og nu er du 19... Det er fem år siden, og alle udvikler sig på fem, de lærer af sine fejl, og det er lige præcis hvad du gjorde!" opmuntrede jeg hende. Støtte var noget af det, hun havde allermest brug for. Hun vendte sig om i mine arme, og trak sig helt ind til mig.

"Tak Olly, du er den bedste kæreste nogensinde!" hulkede hun i mine arme. Jeg strammede mit greb om hende, og kyssede hende i håret. Efter at vi havde stået sådan i nogle minutter, trak jeg mig lidt ud af krammet. Hun kiggede forvirret op på, og istedet for at sige noget, kyssede jeg hende blidt på munden. Lidt overrasket blev hun, men da de gik op for hende hvad jeg gjorde, kyssede hun mig øjeblikkeligt tilbage. Hendes kys var de bedste der fandtes. Jeg trak mig væk igen, og kiggede hende i øjnene.

"Skal vi ikke gå ud igen?" spurgte jeg, og hun nikkede. Jeg tog hendes hånd i min, og flettede mine fingre ind i hendes. Vi smilte til hinanden og gik ud igen.

Zayn's P.O.V: 

Olly og Olive havde været ude på toilettet i godt stykke tid. Hvad tog dem så lang tid? Hun var garanteret ikke okay, ellers ville de ikke have været der ude i så lang tid. Jeg håbede virkelig ikke, at der var noget galt. En pige som Olive fortjente ikke tristhed og ulykke. Hun var en smuk pige, og det lignede at hun var fyldt med livsglæde. Faktisk så var hun ikke bare smuk, hun var uimodståelig! Jeg misundede Olly som fandens, han var fandme heldig, at have en kæreste som hende.

"Kommer de ikke snart tilbage? Det tager da sin tid," sukkede jeg.

"Rolig Zayn, men de kommer nu," smilede Louis til mig.

Jeg kiggede mig over skulderen, og der var de som sagt. Deres fingre var flettet sammen, og Olive fniste af noget, Olly lige havde hvisket i hendes øre. Hun havde den skønneste latter, gid det var mig, der fik lov til at opføre sig sådan med hende.

"Hvad så drenge?" lød det fra Olly, da de var nået helt hen til os. De gik om til deres pladser og satte sig ned.

"Ikke så meget, vi har bare ventet på jer," lød det grinende fra Liam.

"Spændende! Men her er vi så," stor smilede Olive og kiggede Olly. Olly lænede sig over mod, havde han tænkt sig at kysse hende?, og kyssede hende midt på munden. En vrede voksede inde i mig, men det kunne jeg jo ikke tillade mig! Han var hendes kæreste, for crying out loud. Olive begyndte at fnise i deres kys, og trak sig tilbage. Mange tak! Mange tak Olive! Jeg blev helt jaloux, når de kyssede hinanden, og jeg hadede det som pesten!

Olive's P.OV: 

Vi fik spist færdigt, og sad bare at snakke og grinede. De var helt vildt søde drengene, jeg følte mig tryg omkring dem. En ting irriterede mig dog, Zayn sad hele tiden og kiggede på mig, eller nærmere sagt stirrede. Det var virkelig ubehageligt, men hvad kunne jeg gøre? Jeg bestemte jo ikke over hans blik.

Da det blev sent, besluttede vi alle, at det var tid til at vende hjem. Vi fik sagt farvel, og Olly og jeg kørte hjem. Eller, hjem og hjem, vi tog hjem til ham, men det var jo også et slags hjem for mig. Jeg var der jo så ofte. Da vi kom ind i hans lejlighed, smed vi skoene, og lagde os ind i hans sofa.

"Det var da hyggeligt, synes du ikke?" spurgte Olly.

"Jo! De var rigtig søde, men jeg kan nu stadig bedst lide dig," svarede jeg, med et flirtende smil på læben.

"Det er jeg da glad for!" grinte han.

"Skal vi ikke gå i seng? Det er ved at være sent," gabte jeg, og kiggede op på ham.

"Jo, kom," svarede han, og gabte bagefter.

Vi gik sammen ind på hans soveværelse, og tog vores "nattøj på. Jeg sov bare i mine underbukser og en af Olly's mange t-shirts, jeg sov bare bedst med duften af ham. Han sov derimod kun i sine boxers. Vi lagde os i sengen, mig med ryggen mod hans bryst, og hans arm om mit liv.

"Godnat Olly," hviskede jeg.

"Godnat Olive, sweet dreams," hviskede han tilbage.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Her var anden del af middagen så.

Åh åh! Både Harry og Zayn.. Det kan kun bringe problemer med sig... -.-" 

Vil de mon begge to prøve at få hende, og på samme tid satse deres og Olly's venskab?

Undskyld hvis der er nogle småfejl her der. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...