my last breath as human (Finally Finished)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Sandra og Stephen har været kærester siden 6. Klasse. En dag bliver Sandra advaret og truet for livet, hun mister nogen som hun elsker og lover at tage hævn eller i det mindste at slutte sig til dem. Hun tror hun er normal, men er hun egentlig det? Husk der er lys for enden af tunelen og det kan være tunelen er lang.

1Likes
0Kommentarer
491Visninger
AA

16. The one with a shadow

Jeg vågnede langsomt ved at noget varmt lå ved siden af mig og holdt om mig. Jeg turde ikke slå øjnene op, men gjorde det alligevel, da nogen ramte min ømme hals. Jeg drejede hovedet og stirrede ind i nogle glimtende lilla øjne.

Jeg spjættede og kom ud af personens greb. Jeg sørgede for jeg stadig havde min halskæde på og løb ud i køkkenet for at finde en kniv.

"Der er ingen knive derude Sandra" Sagde en stemme, jeg stivnede og personens ånde ramte koldt min nakke. Min vejrtrækningen var som en døende gris og mit hjerte var ved at banke ud af brystkasse på mig.

Personen vendte mig om og kiggede i mine øjne. Jeg lukkede mine øjne for at lukke af for synet.

"Flot halskæde" Sagde personen.

"Stop" bad jeg.

"Hvem eller hvad du nu er, forsvind" sagde jeg og holdt mine øjne lukket. Jeg åbnede øjnene og forventede, at personen ville forsvinde. Men der tog jeg fejl.

"Sandra kig på mig. Kan du se jeg er ikke død, lad være med at afvise mig" Sagde personen.

"Stephen?" Spurgte jeg, mens mine øjne løb i vand. Han nikkede svagt, jeg gav ham en lussing og stak af.

"Ingen laver sjov med mig på den måde" råbte jeg til ham. Stephen var foran døren, før mig og låste den. Han gik langsomt mod mig, jeg gik baglæns, og ville næsten være ligeglad med om jeg faldt ud af vinduet.

Jeg stødte på væggen mellem de to vinduer på væggen, han gik hen imod mig grinene og satte selvsikkert, hans hænder på siderne af mig på væggen. Han smilede og lænede sig ned for at kysse mig.

jeg blev presset op af væggen og blev ved med at modstå at kysse tilbage. Han bed mig blidt i læben og sugede det blod til sig som løb ud af mine læber. Jeg skubbede ham fra mig og kiggede på ham, vredt.

"Rend mig" sagde jeg og flygtede ud af vinduet og ned af brandtrappen. Jeg følte at jeg kunne løbe hurtigere end jeg før havde kunnet. Blodet inde i mig kogte og mit adrenalin var på det højeste. Jeg løb ind i en blindgyde.

Jeg kiggede over min skulder og så til mit chok at, Stephen var efter mig. Han blev angrebet af en pige, med blond hår og blev væltet omkuld. Han skubbede pigen af sig og fortsatte mod mig.

"Stop!" Skreg jeg og faldt på knæ, med dunkene hoved, flere personer ankom og fik revet Sephens blik af mig. Ham den lækre dreng fra skolen kom over til mig.

Mit hoved smertede mere og tårene trillede frit ned af mine varme kinder. Han stoppede med at kigge borende på mig og mit hoved stoppede med at dunke. Han tog mig i sine arme og bar os væk fra de andre kæmpende.

"Så, rolig, det skal nok gå, alt sammen" sagde han og trak mig tættere ind til ham.

"Hvad hedder du?" Fik jeg fremstammet.

"Victor" sagde han smilende og gik ind i en lejlighed. Han satte mig i sofaen og satte sig ved siden af. Han tændte for radioen og Evanescene spillede 'Going under'.

"Hvorfor kom i?" Spurgte jag om og holdt øjenkontakten vi lige havde fået.

"Du er noget specielt, og de specielle skal behandles specielt" sagde han og blinkede til mig. Jeg glemte næsten mine ting stadig lå på hotellet.

"Jeg bliver nødt til at gå" Sagde jeg, Victor kiggede på mig.

"Jeg følger med dig" Sagde han og smilede bredt.

"Øhm, det er okay, jeg kan godt finde derover selv" sagde jeg, han rystede grinene på hovedet.

"Man ved aldrig om de kommer tilbage" sagde han og rejste sig op. Han tog min hånd i sin. Den lyshåret pige stod udenfor, hun kiggede ondt på vores hænder men smilede til mig.

"Jeg er Claudia" Sagde hun og gik ind i lejligheden. Vi gik videre og nåede ned til hotellet, hvor jeg boede. Victor sagde farvel til mig og kyssede mig hurtigt på kinden inden han forsvandt i menneske mylderet.

Jeg gik med hastige skridt op til mit værelse og pakkede alt sammen. jeg gik ned i reception og fik dem til at bestille en taxa, eftersom deres netværk var tilbage. En medarbejder sagde at taxaen ville ankomme i pakeringskælderen og jeg gik derned.

Medarbejderen forlod mig og gik tilbage. Jeg følte det som om nogen holdt øje med mig, og klog som jeg var havde jeg ret. 

"Hvad vil du, Stephen?" Hviskede jeg.

"Undskylde, for min opførsel tidligere, jeg er ny til det her, jeg kan ikke kontrollere det" sagde han og tog min hånd i sin.

"Kontrollere hvad?" Spurgte jeg og kiggede på hans næse, gud hvor havde jeg savnet den.

"Jeg er en vampyr" sagde han og krammede mig, mens han blidt strøg mig over håret.

"De styrer mig og hvad jeg gør" sagde han. Jeg skubbede mig fra ham, chokeret.

"De?" Spurgte jeg og stirrede ind i hans øjne.

"Dem som angreb mig" sagde han og faldt sammen på stedet. Han skreg i smerte og tog sig til hovedet. Jeg faldt ned på knæ ved ham og lukkede af for omgivelserne. Jeg prøvede at trøste ham, men kunne intet gøre.

"Jeg har en lille gave til dig" sagde en hæs stemme bag mig. Et håndled blev stukket i munden på mig og en væske flød ind i min mund. Jeg prøvede at skubbe armen af mig.

Men jeg kunne ligeså godt prøve at løfte et fly. Håndledet blev taget af min mund og hånden holdt om min næse, så jeg var nødt til at sluge blodet.

"Dygtig pige" sagde stemmen, en bil startede og forlygternes lys var det eneste jeg kunne se. Min krop kunne ikke flytte sig og var næsten låst til stedet. Kølerhjelmen ramte min krop og slammede mig op af væggen.

Mit hoved begyndte at bløde og jeg prøvede at bevæge noget af min krop. Men den var fastfrosset. Jeg lukkede øjnene i og overlod min krop til det tiltalende mørke.

________________________________________________________________________________________________

Wow! Det er længe siden jeg har skrevet noget på denne, jeg har endelig taget mig sammen til at rette de fleste fejl i alle kapitlerne. Det ville være dejligt hvis i fandt noget, i så lige kunne skrive det i kommentaren eller et eller andet. :-) Tak.

-Majse C. J.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...