my last breath as human (Finally Finished)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Sandra og Stephen har været kærester siden 6. Klasse. En dag bliver Sandra advaret og truet for livet, hun mister nogen som hun elsker og lover at tage hævn eller i det mindste at slutte sig til dem. Hun tror hun er normal, men er hun egentlig det? Husk der er lys for enden af tunelen og det kan være tunelen er lang.

1Likes
0Kommentarer
454Visninger
AA

2. The one with a party

Klokken var 9:34 om morgenen på den solskins rige lørdag. Min faster Julia, prøvede at vække mig, Sandra. Jeg har brunt hår med lyse striber, min hud er brun og når jeg er vågen, er mine øjne grønne med et lilla skær.

Mine læber er lyserøde og mine kinder har en lille smule rouge farve. Men jeg nægter altid, at røre mig. ’Hun er måske’ tænkte Julia ’Nej det er ikke rigtigt, Jeg er nok bare træt, jeg lader hende bare sove, til hun selv vågner.’

Klokken blev derefter 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 der var nu gået flere timer, siden min faster havde prøvede at vække mig. Endelig vågnede jeg og havde ingen erindringer om de sidste timer.

Hvorfor skulle jeg absolut også være så længe til den dumme, men sjove fest? Jeg kunne huske, at jeg var blevet inviteret af min kæreste og mine bedste veninder Silvia og Emmaluna.

Min kæreste var Stephen, fra min egen klasse. Vi havde været bedste venner siden vuggestuen og har været de allerbedste venner indtil 6. klasse i middel school. Vi har altid begge godt kunnet lide hinanden og derfor var vi blevet kærester.

Festens tema var Halloween. Jeg havde klædt mig ud som en vampyr i en sort og blå kjole der gik helt ned til min ankel, med nogle sorte højhælede sko, en lille flot vand blå taske.

Mit hår var blevet tortureret under kørslen på motorcyklen, da jeg var fulgtes sammen med Stephen, så det var helt uglet. Silvia og Emmaluna havde fulgtes ad på vej til skolen, i Silvias Ford Mondeo.

Deres hår var ikke uglet som mit. De havde kæmpet sig i gennem klumpen, som var omkring mig og havde trukket mig med ud på skolens dame toilet for at redde mit hår ud. Da de var færdige samlede der, igen, en klump omkring Stephen og mig, for at give pæne kommatere om mit tøj.

I håb om at de kunne følges med mig i skole på mandag, de fleste var nemlig piger. Stephen havde taget min hånd og tvunget klumpen væk. Da klumpen derefter forstod at deres taletid var opløbet, opløses klumpen og folk begyndte at danse i takt til musikken.

Jeg lagde først mærke til hans tøj nu. Han havde for en gangs skyld taget et kostume på. Han havde klædt sig ud som den moderne Dracula, lige nu lignede vi Dracula og en ukendt vampyr, som var forelsket, i en dans.

Da vi havde danset i en time, begyndte vi at gå udenfor, for at få lidt luft, fred og ro fra larmen derinde, vi gik ud på skolen lille danse pavillon og begyndte at danse i takt til musikken.

Skolen lå ud til en å med en halv times kørsel ned til en strand og det var en oplagt mulighed for at køre ned til stranden for at se solen gå ned. Vi begyndte langsomt at køre ned mod stranden, på Stephens motorcykel.

Uden at nogle lærer eller elever så det. Da vi var kommet derned og lagt vores ting.

”Skal vi lege vand kamp?” Spurgte Stephen. Jeg kiggede på ham ”Ja, det havde jeg tænkt mig, men det er lidt dumt at gøre ens tøj vådt”.

De andre år havde vi jo også legede vandkamp, men i år havde jeg taget badetøj og håndklæder med i min taske, det ville sige, at jeg har taget meget, små håndklæder med.

Jeg smilede forventningsfuldt til ham ”Jeg kommer bare først i vandet” Sagde han grinene.

”Nej det gør du ikke” svarede jeg leende. Jeg lynede kjolen op, smed skoene og var i badetøjet på nul komma fem, jeg sprang i vandet.

”Ha, jeg kom først i”. Sagde jeg.

”Ja det har du ret i” svarede Stephen, der stadig var i gang med at tage sine laksko af. Han sprang også i, men bare på hovedet. Lige pludselig greb noget fat i mit ben og trak mig under vandets overflade, jeg nåede lige at trække luft og opdagede det var Stephen.

Jeg begyndte at prøve at komme op, men Stephen havde et godt greb om min ankel og til sidst gav Stephen slip. Jeg trak ham op og begyndte at oversprøjte ham. Stephen lå lidt ned og han gav mig et chok da han pludselig rejste mig op og oversprøjtede mig med vand.

Man kunne høre mig skrige og ham grine. Da vi havde brugt en halv time i vandet, skyndte vi os, at tørre os med håndklæderne og hjalp den anden med lynlåsen. Ja det havde bestemt været en hyggelig aften vi havde grinet og været våde det var derfor jeg var så træt nu. Jeg smilede til mig selv i spejlet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...