my last breath as human (Finally Finished)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
Sandra og Stephen har været kærester siden 6. Klasse. En dag bliver Sandra advaret og truet for livet, hun mister nogen som hun elsker og lover at tage hævn eller i det mindste at slutte sig til dem. Hun tror hun er normal, men er hun egentlig det? Husk der er lys for enden af tunelen og det kan være tunelen er lang.

1Likes
0Kommentarer
463Visninger
AA

13. The one on a club

Der fandtes flere klubber og barer, end vi gad tælle til. Efter en times søgning fandt vi en klub for unge. Vi gik ind og dansede.

 ”Det her dødsygt der er ingen lækre drenge her” udbrød hun, hvorefter alle drengene vendte sig om og hun fik øjenkontakt med en, som hun hurtigt blev vild med og de andre drenge vendte sig skuffede om.

Mens de dansede med de piger de havde danset med før.

”Gå dog over og tal med ham” sagde Emmaluna og skubbede til Silvia.

”okay tak” også var hun væk.

”nå så er der kun os to tilbage…” Emmaluna var standset midt i dansen. Jeg kiggede derovre Silvia var allerede gået i gang med kyssefasen. Og der bag dem stod Emmaluna og stirrede.

”Gå dog bare over til ham jeg skal nok klare mig” sagde jeg.

”Sikker?” Spurge hun og løftede det ene øjenbryn.

”Ja” svarede jeg.

”Skriv lige når du går, Sandra, så vi ved hvor du er”. Sagde hun.

”selvfølgelig” sagde jeg.

”Vent jeg tror jeg går” besluttede jeg mig for.

”Okay ses” råbte Emmaluna tilbage til mig. Jeg så lige tilbage, de hyggede mig fint. Jeg gik efter udgangen da jeg nåede døren gik han der igen med lilla øjne, han kom imod mig.

Jeg gik ham i møde. Han skulle til at sige noget inden hans øjne blev mørke lilla.

 

Mørket dansede for mine øjne og tågen slørrede mit syn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...