Platina

Platina er en pige, der har mistet hukommelsen. Hendes bror Ikumi sørgede for at hun ikke kunne huske noget. Men Ikumi har glemt en lille detalje. Han har glemt at fortælle hende, at han beskytter hende, mod det onde. Fordi han har fået sig en del fjender, på grund af han selv er ond.
SE HVAD DER KOMMER TIL AT SKE FOR PLATINA OG HENDES BROR IKUMI!!!

3Likes
0Kommentarer
430Visninger
AA

5. Kap.

 

Jeg skreg, og prøvede at få ham til at få mig sat ned. Jeg havde slået ham på ryggen et par gange, men det hjalp ikke, og så lå jeg der, hængende over hans skulder, fordi jeg havde givet op. Mine katte øre opfangede en dør der åbnedes, og jeg blev smidt ned på et gulv, mens jeg ømmede min ømme numse, så jeg op på vagten. Hans ansigt var helt rød, ”Und… Und… Undskyld!” sagde han, og så gik han ud, med en smækket dør efter ham. Jeg hørte noget klingende, havde vagten tænkt sig at låse døren? Bagefter gik han, og da skridtene blev svagere, gik jeg hen til døren, og mine fingre gled hen over det store håndtag. Jeg trak ned i det, men den rokkede sig ikke, den var låst.

 

Jeg lå i sengen, og jeg tænkte på hvordan jeg skulle komme ud. Indtil videre havde jeg ingen plan, til hvordan jeg skulle komme ud, men pludselig kom idéen til mig. Hvad nu hvis der var et hulrum i gulvet? Mine ben gled hen over sengen, og mine fødder landede blidt på gulvet. Jeg satte mig på knæ og begyndte at banke, jeg bankede mod gulvets brædder. Efter lidt tid, begyndte det at kede mig, men jeg gav ikke op. Til sidst, da jeg nåede midten af gulvet, var der tre brædder der lød hule. Brædderne forsvandt under mine fødder, og jeg skreg i chok. Jeg lukkede øjnene, og da jeg åbnede øjnene, var det kun fordi at jeg landede på et hårdt, og koldt gulv. Jeg så op, og sad i et laboratorium. Mine ben rejste sig op.

 

Hele rummet var orange, med et rødt stengulv. Jeg anede stemmer i det fjerne, og mine øjne søgte efter et sted, hvor jeg kunne gemme mig, men desværre alt for langsomt, for stemmerne kom nærmere, til sidst kastede jeg mig ind under et bord, og håbede af hele mit hjerte, at personen ikke så mig, men desværre hørte gud ikke mine bønder, og bordet blev revet væk ”Din lille tøs! Hvad fanden bilder du dig ind at komme her!” skreg William ind i mit øre. Mine øjne tvang nogle tårer, og han ruskede i min arm. Jeg ville ikke svare, selvom jeg virkede flabet, ville jeg ikke svare ham, og han ruskede mere i min arm, den begyndte at gøre ondt. 2Jeg kan jo også sætte dig udenfor. Så kan helveds dyrene tage dig.” sagde han, med en overvejende stemme. ”Hvad… Hvad er et helveds dyr?” stammede jeg. William grinede ”Det er bedst du selv ser det” hviskede han i mit øre, og han bed i spidsen af mit øre, og jeg landede på jorden, og billeder opstod i mit hoved.

 

Er væsen så stort og grufuldt, kunne næsten ikke beskrives bedre, end den jeg kommer med nu. Det dyr som stod foran mig, havde horn som stak ud igennem tindingerne. Hornene stak lige op i luften og havde en grå farve, med et hvidt skær.  Håret var sort og øjnene helt sorte. De var smalle, men ikke alt for smalle.  Næsen var stor, og lignede en fugle næbs næse. Tænderne var så spidse som et barberblad, og helt spidse. Huden var kridhvid. Dyret lignede næsten en vampyr i hovedet. Kroppen var spinkel og let bygget. Den havde intet tøj på, og den havde ingen kønsdele. På ryggen havde den to store sorte englevinger. Og hænderne havde den store lange og spidse kløer. Og fødderne var store, og havde svømmehud, mellem tæerne. Det lignede svømmefødder. Hår længden gik ned til føddernes hæle. Dyret så ned på mig, og et stort smil bredte sig på dens læber, og den greb ud efter mig, men jeg forsvandt om bag den, og den så forvirret ud. Og så blev det mørkt.

 

Jeg åbnede mine øjne, og jeg opdagede hurtigt jeg lå i en seng, men det var ikke den seng som var i mit kammer, og da jeg drejede rundt, så jeg ind i Williams mørke øjne, jeg var ved at skrige, men han holdte for min mund, og lagde en finger på sine læber. Tårerne pressede bag mine øjne, for jeg ville ikke ligge i samme seng med… med den nar til en stodder. Han tvang mig til at se ind i hans øjne, og jeg faldt hurtigt i søvn igen. Hans øjne fik en i dvale. Det var derfor han altid skjulte dem. De var så smukke, at man ikke kunne lade være med at falde i søvn. Og selvfølgelig, ville han ikke have at folk faldt i søvn foran ham. Der var derfor… og jeg vandre lige ind i drømmeland.

--------------------

Og her kom 5 Kap. af Platina... Der kommer et kap. mere om nogle dage :D Håber i vil ligge en kommentar og gerne like og alt det der x.x Men.. I ved jeg elsker jer! XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...