Krig og Kærlighed

Det handler om hvor meget to personer kan elske hinanden og hvad de vil gøre for kærligheden.


1Likes
0Kommentarer
300Visninger
AA

1. Krig og kærlighed

Jeg kiggede ud af mit vindue og så på regnen der silede ned udenfor. Gad vide om han tænkte på mig lige nu? Jeg tænkte i hvert fald på ham. 

Jeg stod og sivede helt ind i mine egne tanker, da jeg pludselig blev vækket af to højtråbende stemmer, inde i lejligheden ved siden af. Nu var naboen i gang igen. Parret inde ved siden af, havde nu boet i den lejlighed i lidt over et år og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste dag, hvor de ikke har været oppe og skændes, men det er ikke engang det værste. Desværre er væggene så tynde, at jeg kan hører hvert et skænderi de har.

Til sidst valgte jeg at tage mine sko og min jakke og gå en tur i parken. Normalt bryder jeg mig ikke så meget om at gå i regnvejr, men at skulle vælge mellem regnvejret og de højtråbende stemmer, så var regnvejret klart at foretrække.

Da jeg kom tilbage fra min gåtur, var min kæreste kommet hjem igen. Det gjorde mig så glad, eftersom han havde sagt, at han ville overnatte hos sine forældre. 

Da det blev aften, satte vi os foran fjernsynet med varm kakao og popcorn. Det kunne jo ikke blive meget bedre. Jeg begyndte helt at græde af glæde over at vi sad her og hyggede os så meget, men det fik mig også kun til at tænke endnu mere på, hvor meget jeg kom til at savne ham, når han tog af sted igen. 

Han så mine tåre og spurgte hvad der var galt. I starten sagde jeg ingenting, men jeg vidste også at han kendte mig godt nok til, at hvis jeg sagde: "jeg har det fint" så ville han vide at jeg løg, så jeg valgte at fortælle ham hvordan jeg havde det med, at han skulle af sted igen. Han så bare på mig og sagde: "Jeg klarer mig." Og jeg troede på ham. 

På selve den dag han skulle flyve til Afghanistan igen og i krig, gav jeg ham min lykkeamulet som jeg havde haft lige siden jeg var 5 år og håbede at den ville give ham lige så meget held, som den havde givet mig. 

Vi skrev breve til hinanden og ringede til hinanden regelmæssigt for at være sikker på, at vi begge havde det godt. 

En dag fik jeg ikke et brev, som min kæreste havde sagt dagen forinden, at jeg ville få. Jeg blev bekymret og prøvede så derfor, at ringe til hans telefon. Han tog den ikke. Nu var jeg rigtig begyndt at blive nervøs. Var der mon sket ham noget? Var han død? Var hans telefon løbet tør for strøm? Eller var der sket noget helt andet? 

Jeg prøvede i stedet at ringe til den deling han var tilknyttet, men igen uden held. 

Jeg vidste ikke hvad der var sket og jeg kunne ikke bare blive hjemme og ikke vide om der var sket ham noget, så jeg gjorde noget drastisk. Jeg bestilte en flybillet til det første fly der fløj til Afghanistan. 

Da jeg endelig sad i flyet, tænkte jeg for mig selv, om det her nu virkelig var en god ide at gøre. Jeg vidste jo ikke engang var hvor delingens base lå henne. 

Jeg steg af flyet og stod nu i Afghanistan, uden at vide hvor i alverden jeg skulle hen. Hvordan skulle jeg finde basen. Heldigvis stod der taxaer lige i nærheden og hvis der var nogen der kendte landet, så måtte det vel være taxaerne, men ingen vidste hvor basen lå. 

Jeg valgte at spørge en sidste gang, men hvis denne person heller ikke vidste hvor basen lå, så ville jeg flyve hjem igen, men til mit store held, så vidste han nøjagtig hvor den lå henne. 

Da jeg ankom til basen, så jeg til min store forskrækkelse, at den lå i ruiner. Hvad var der sket? Jeg ledte efter min kæreste i de store ruinbunker, men fandt ingenting. Jeg ville tage hjem igen, men lige idet jeg var ved at stå ind i taxaen igen, hørte jeg stemmer over de høje sandbakker.

Jeg skyndte mig at løbe over mod stemmerne og så til min store lettelse at alle fra delingen var i live. De skød i alle retninger over mod det, jeg gik ud fra var fjenden. 

Jeg kiggede efter min kæreste og endelig fik jeg øje på ham. Han var ikke død. Jeg blev så glad, at jeg begyndte at løbe over mod ham. 

Da han fik øje på mig råbte han: "smid dig ned, smid dig ned," men jeg var bare så glad for at han var i live, at jeg slet ikke hørte hvad han råbte. 

Lige pludselig mærkede jeg et jag af smerte i min ryg og jeg faldt. Min kæreste løb hen imod mig og sagde at alting nok skulle gå. Hvad mente han? Jeg tog en hånd op til hans kind og der opdagede jeg, at jeg havde blod på mine hænder. 

Jeg var blevet skudt. 

Jeg sagde til min kæreste, at jeg elskede ham og derefter blev alting sort.

Min kæreste var knust af sorg, men jeg ved at alting nok skal gå, for vi ses igen en dag og når det sker, så vil vi mødes i et kys, for vores kærlighed vil aldrig dø. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...