Forbudt kærlighed.

Josefine er en 15 årig pige, som mange ville tro var lykkelig. Hendes forældre er søde og rare, og skændtes ikke, hendes 18 årige storebror, er også meget sød, - tror de fleste. Overfor Josefine er han ikke. Josefine er højt forelsket i sin brors bedste ven, og broderens bedste ven, er også forelsket i Josefine. Men storebroderen, som også hedder Johannes, vil ikke have der sker Josefine noget, og har derfor sagt til Josefine, at hvis hun er sammen med hans bedste, som faktisk hedder Rasmus, vil han sige det til deres forældre, og alt muligt andet vil ske.
Men Josefine, der stadig elsker Rasmus, er sammen med ham, uden at Johannes ved det.

2Likes
2Kommentarer
826Visninger
AA

2. Fredag.

Næste dag. Fredag er nok min ynglings dag, iverfald i skolen. Også resten af dagen. Især fordi jeg hele aftenen og noget af eftermiddagen, kan skype med Rasmus. Jeg har kun 3 timer om Fredagen. Ikke den væreste dag. Skal møde kl. 08.00 og har fri kl. 11.30.

"Farvel, og god weekend! Pas nu på jer selv!" stemmen fra min klasselærer kunne høres da vi fik fri. Vi havde lige fået fri, og jeg så lidt efter min klasselærer, William, som gik ud af lokalet. Vi har lige spist frokost, og vi fik kun 10 minutter til det.. Nå, vi får alligevel altid (kun) 10 minutter til det. Som om, vi ikke vil have mere end 10 minutter. Jeg vil godt have 1 time, til det. Okay, måske ikke, men alligevel næsten..! Undskyld, jeg tænker for meget. Nu tilbage til det virkelige;

Jeg tog min taske, stilte min stol op på bordet. Jeg tog min jakke på, og var lidt efter smuttet ud af skolen. Jeg skulle gå hjem, fordi jeg ikke gad, cykle i skole, og min far kørte mig i skole imorges.. Fordi jeg hellere ikke gad gå.. Jeg måtte plage ham. (xD)

Nå ligemeget, iverfald var jeg kun gået i ½ minut, da en person kom bag fra og lagde armene om mig. "Rasmus?" spurgte jeg og vendte mig om. 
"Mhmm.." sagde personen bag mig, som faktisk var Rasmus.
"Og du er ikke til time eller frikvarter, fordi..?" spurgte jeg og så på ham.
"Hvis du ikke ved det, er det fordi at min og din brors klasse, har fri idag" sagde Rasmus og smilede til mig.
"Heldige dig, din ting!! Jeg vil også have fridag!" sagde jeg og så surt på ham. Han er så heldig!! Rasmus så stadig smilende på mig, og spurgte så: "Hey, vil du ikke med hjem til mig? Jeg er alene hjemme helt indtil imorgen klokken 10.30, ca"
Jeg smilede lidt til ham og nikkede. Også gik vi hjem til ham. 

Da vi så var kommet hjem til ham, gik vi ind på hans værelse. Jeg satte mig ned på hans seng, og han satte sig bag mig. Jeg så op på ham, og smilede lidt.
Og det var så der ingen af os vidste hvad vi skulle tale om, og vi derfor døede af kedsomhed.. Okay, måske ikke helt men næsten.
"Jeg keeeeeeeder mig!" mumlede jeg og så ligeud. Luft er kedeligt, overhovedet ikke sjov at se på! Det her er kedeligt.. Og håber I lever med mine underlige kommentarer.. 

Ligegyldigt.. "Hvad skal vi lave?" spurgte Rasmus og så på mig.
"Tegnekonkurrence!" sagde jeg og så på Rasmus. Ej, så ville jeg bare tabe, jeg er mega dårlig til at tegne og han er mega god til det. "Så lær mig i det mindste, at tegne pænt!" fortsatte jeg.
"Det gider jeg ikke" sagde Rasmus.
"Rasmus!! Det skal du, ellers gider jeg ikke være med!!" brokkede jeg mig.
"Du er sød" sagde Rasmus.
"Du er sødere!" sagde jeg og så op på ham.
"Du er sødest!" sagde Rasmus.
"Nej, du er sødest!!" sagde jeg og så op på ham. Han er faktisk sødere end mig. Punktum! Og nu keder vi os igen.. Eller det gør jeg. Jeg keder mig tit, men som de voksne siger; "Det er sundt at kede sig" Så spørger jeg bare, hvorfor er det sundt at kede sig?

                                                                         *  *  *

Da det var aften, ved 8-tiden, så jeg på Rasmus og rejste mig op. 
"Jeg må nok smutte hjem nu" sagde jeg og sendte ham et undskyldene blik. 
"Skal jeg følge dig hjem, Jose?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Behøver du ikke, min bror må hellere ikke opdage, at vi har været sammen" sagde jeg. 
"Du har ret, søde Josefine" sagde Rasmus, og rejste sig op. Jeg krammede ham lidt, inden jeg trak mig tilbage, men Rasmus tog hurtigt fat i min arm, og kyssede med på kinden. 

Da jeg så 5 minutter senere, gik hjem, tænkte jeg ikke på andet end Rasmus.

 

________________________________________________________________________________________________________

Okay, så fik jeg skrevet andet kapitel, som jeg selv synes, ikke er særligt godt. Men jeg håber iverfald at I kan lide kapitlet (og historien indtil videre). Samtidig må I meget gerne, like, sætte på favoritter osv.
OG: I må også meget gerne skrive i kommentarerne hvad i synes om historien! :D

- Anna Q.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...