nogle hjerter går i stykker, andre gror fra hinanden 1D [12+]

gang jeg var mindre troede jeg aldrig at jeg ville finde min største kærlighed, men jeg tog fejl. Jeg har aldrig haft en kæreste, altså som der virkelig elskede mig, før den dag jeg snart vil fortælle om.

0Likes
0Kommentarer
667Visninger
AA

9. Torsdag d. 26/07 – 2012 kap. 9:

 

Jeg vågner, og Niall starter dagen med at sige: ”godmorgen tulle”, ”ja godmorgen”, siger tilbage. Niall er på vej ud og siger: ”jeg kommer om lidt”. Jeg sætter mig op i sengen, og ser mig omkring. Der er et maleri, det forestiller en buket blomster. Blomsterne er grønne, gule, lilla, og blå. Jeg kigger på væggen, og opdager nu at den er lys beach farvet, det havde jeg ikke opdaget før nu. Jeg når ikke at tænke mere over det, før Niall kommer ind. Niall har en bakke i hånden, på bakken er der et rundstykke, smørret med smør og hamburg ryg, og et glas med appelsinjuice. Jeg smiler ”Tak, min lille pots, hvor er du betænksom”. ”det var da så lidt, det var da det mindste jeg kunne gøre for dig smukke, mens du lå der og sov din skønhedssøvn skulle jeg jo have noget at lave. Ikke? tulle”, siger Niall. Jeg får spist min morgen mad, og opdager at klokken ikke er særlig meget. Jeg tager Mias tøj på igen, og finder Niall, i det store hus.

Niall ligger i sofaen, og snorksover. Jeg klemmer blidt i hans hånd, som hænger og dingler langs sofaens kant. Han åbner øjnene langsomt, og gaber. ”Nå nu er det nok mig er, skal vække dig, sovetryne”, siger jeg og griner højlydt, mens mine smil er ved at invadere Niall søde ansigt. ”Det var ikke meningen du skulle se det pus”, siger Niall tilbage, og sætter sig op. Jeg sætter mig ved siden af ham, og han lægger armen oppe på mine skuldre. Jeg kigger på Niall, og jeg siger: ”åhh hvor er du altså bare kær”, ”det er du også tulle”, siger han, og kysser mig på kinden. Vi kigger på fjernsynet, det er amerikansk fodbold, ”jeg har aldrig fattet den sport”, siger jeg, ”det skal du ikke være ked af tulle, det gør jeg heller ikke, det er jo derfor jeg spiller suckers”, siger Niall opstemt til mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, og jeg begynder med at syntes stilheden blev pinlig, ”nå så du kan godt lide beach farvet?”, spørger jeg mens jeg skærer en grimmasse. Niall kigger sjovt på mig og siger: ”øh ja, skat. Kan du da også det tulle-mus?”, ”ja, det er faktisk min ynglings farve. Sjovt nok pots”, jeg griner af det lille søde kælenavn jeg har givet pots. Mens vi er i gang med vores lille søde øjeblik, ringer min mobil. Det var Mia, hun ved jeg hader at blive ringet til før klokken er 11. Det havde bare at være noget vigtigt. Jeg tog mobilen op til øret, og lavede et trist ansigt til Niall. Mia snakkede helt hysterisk vredt. Hvad fa’en var hun vred over? ”DU HAR STJÅLET MIN KÆRLIGHED, din… din… dd. Du er ikke nogen god ven. Må jeg lige spørge dig… hvad lavede du i aftes? Var du sammen med Niall. Vidste det, du har forrådt mig. Jeg vil ikke være din BEDSTE VENINDE mere”. Jeg var blevet meget ophidset, og skreg/råbte tilbage i telefonen: ”jeg vil heller ikke være DIN BEDSTE VENINDE, og hvad har du gang i… beskylder MIG fordi der er sket noget i DIT privatliv!! … jeg ønsker ikke mere at tale med dig”, jeg lagde på, og så surt hen på Niall, men da han smilede sit smukke smil, begyndte jeg igen at smile. Han så med et spørgende blik, og jeg forklarede ham det hele. Niall syntes straks det var ondt gjort. ”kan du ikke ringe til Harry, og spørge hvordan han har det. Jeg har stadigvæk ikke hans nummer.”, ”jo da søde. Og du skulle ikke have taget den… altså din mobil”. ”kan jeg egentligt lige spørge dig om noget?”, ”ja da Tulle. Spørg løs”. Jeg holdte en lang pinlig pause, men endelig begyndte jeg: ”okay… er vi kærester nu?”, Niall kiggede uforstående, og svarede så: ”ja lille pus… du er ikke så hurtig i opfatteren”. Niall gik, nok hen til hans mobil. Niall kom ind igen, med mobilen op ad øret, og sagde så varmt: ”Hej Hazza”, jeg kunne høre en form for hvisken, en musestemme, det var Harry. ”Jeg skulle spørge fra Thea hvordan det går imellem dig og Mia”, sagde Niall med en lidt mere ængstelig stemme. Der kom musestemmen igen, og så Niall der sagde noget igen: ”Nåå… det var da ikke så godt, jeg er ked af det på dine vegne, og jeg er også helt sikker på at Thea er det… du kan komme herover i eftermiddag.”. jeg hørte en meget glad stemme ”ja da, det tror jeg vil hjælpe lidt på det”, det var vidst Harry der livede lidt op. Jeg havde næsten forstået hele samtalen imellem Niall og Harry, men jeg kiggede stadig ligeså spørgende på Niall som han havde kigget på mig, for omkring 5-7 min. siden. Han forklarede det hele, og jeg forstod straks.

Harry kom på besøg, og han så meget trist ud. Jeg kunne ikke lade være med at blive smittet af det dårlige humør, selvom Harry jo havde forklaret at vi skulle smile til ham, og lade som om der ingenting var sket. Det så ud til at Niall havde husket det, for han gik Harry i møde med et stort smil på læben, men desværre gik det ikke helt op til øjnene, som hans daglige smil til mig ALTID gjorde. ”hvad vil du have af drikke?, og hvis du gerne vil have citronmåne, så har jeg faktisk tænkt mig at lave en nu”, jeg så spørgende på Harry. Og han smilede ”du er da godt nok betænksom… og ja tak jeg vil gerne have citronkage, er det okay jeg siger det i stedet for citronmåne?”, han smilede frækt, og jeg forstod nu hvad Mia dengang mente med et smukt, stort, og frækt smil. ”Så så, hun er min”, smilede Niall, med en meget alvorlig stemme. Harry kiggede forlegent væk, og jeg kunne se at han skjulte et lille grin.

Jeg kig straks ud i køkkenet, da jeg opdagede at den pinlige situation ikke ville aftage, lige foreløbigt. Jeg kom i tanke om at jeg jo ikke boede hjemme ved Niall, og jo ikke havde mine opskrifter med hjemmefra. Jeg gik ind til de to drenge, de var meget højlydte, så jeg overvejede om jeg bare skulle gå igen, men jeg droppede planen og hoppede i stedet ind foran Niall og trykkede mine læber der var kolde mod hans varme. Han så forskrækket op. og jeg tænkte lidt over om det mon bare var forskrækkelsen eller om jeg måske havde gjort noget forkert. Da jeg så drengene kiggede spørgende på mig spurgte jeg Niall: ”har du egentligt nogle opskrifter på citronmåne…”, jeg stoppede sætningen og begyndte igen, mens jeg smilende så på Harry ”citronkage… har du opskrifter på den?”. Harry grinede. Hans latter var så høj at den overdøvede Nialls stemme. Jeg kunne kun se Nialls mund bevæge sig, men jeg kunne ikke høre der kom noget lyd ud, men jeg kunne ligesom fornemme at han sagde nej. Niall gav mig det søde skæve smil som jeg elskede så meget. Efter Harrys latter sagde jeg: okay… jeg ser om jeg kan finde ud af en løsning. Jeg gik ind i soveværelset, bare sår’n indtil jeg havde fundet på en løsning.

Efter noget tid gik jeg ud af sengen. Jeg kunne da bare købe en rigtig god henne ved den nærmeste købmand. Jeg var på vej ud af døren i det normale ferietempo. Da jeg kiggede op der var ved at være mørkt, luften mærkedes fugtig og kold… hvor mange var klokken lige sneget sig op på!? Jeg styrtede indenfor og så på ovnen 8 min. i 9. ”Shit” røg det ud af mig, ”hvad er der tulle-mus?”, kunne jeg høre Niall sagde indefra stuen. Det eneste jeg nåede at råbe tilbage i farten var: ”har ikke tid… er snart tilbage. Det lover jeg… for dig pots”. Jeg spurtede af sted. Jeg svedte i den varme vinterjakke, men jeg løb prustende videre. Tænk lige på at jeg altså MIG havde fået den mest perfekte kæreste i hele verden, nemlig Niall Horan. Gad vide hvorfor han lige præcis var faldt for mig. Det var som om det stadigvæk ikke helt var gået op for mig, at det ikke bare var en spøg, joke, eller bare et væddemål der fik Niall til bare at vælge MIG. Jeg kan stadig huske chokket. Jeg fik et chok da en gammel mand rykkede mig ud af min lille drømmeverden ved at råbte til mig fra sin bil: ”flyt dig så! Du er ikke den eneste i denne verden… jeg kører dig ned hvis ikke du rykker dig. Fede kælling skal jeg komme ligefrem komme ud og løfte dig væk, nej jeg mener trille. Du ønsker det ikke!!! FLYT DIG!!!”. Jeg kiggede mig forskrækket til siderne. Jeg stod bomstille midt på en vej. Mine muskler var nærmest helt ømme, jeg følte det som om jeg ikke kunne rykke mig en centimeter. Jeg kiggede op mod lastbilen, hvor den sure stemme havde hørt fra, men da jeg kiggede op mod lastbilen var manden væk. Jeg blev med de samme grebet af en frygt, der var helt ind til rygraden. Jeg gik bagud, men der var noget der forhindrede mig i at komme mere tilbage. Jeg kiggede bagud, en mur det var købmanden, indgangen var til højre, puuha reddet på sidste sekund. Jeg fangede noget ud af øjenkrogen, og dér kom en knytnæve. Mine reflekser var liige hurtige nok til at dukke mig, og løbe til højre ind i butikken. Så slap jeg for en laang forklaring. Jeg tænkte ikke over når jeg jo skule ud igen, det eneste jeg tænkte på var at jeg var i sikkerhed nu… jeg var tryg. Jeg kiggede op på uret i butikken, den 1 min. over lukketid, så jeg styrtede af sted og greb en citronm… citronkage, i forbifarten. Jeg klemte hårdt om kagen, så jeg ikke tabte den. Kassedamen var ved at gå, men hun nåede at se mig. Hun fik bibbet kagen ind, og jeg var lige ved at glemme penge, men jeg nåede lige at smide pengene på båndet, og sige: ”resten er drikkepenge”. Da jeg kom udenfor butikken, var manden der stadig. Det var som om han havde ventet på mig. Jeg spurtede af sted, og klemte hårdere om citronkagen. Det havde føltes som en evighed, og endelig var jeg hjemme. Jeg gik ind i garagen, og prustede af, da jeg jo ikke ville ud i en længere forklaring. Da jeg havde prustet af gik jeg op, ad den smalle trappe, som førte direkte ind i den store opholdstue. Jeg kom ind ad døren, og et lidt uventet syn mødte mig ind af døren. Niall stod og gloede på mig, som om jeg var ved at blive voldtaget, eller sådan noget. jeg prøvede at smile, men det lykkedes ikke helt, syntes jeg, men lidt må det da alligevel have hjulpet, for Nialls hoved der var begravet i hans hænder, kiggede nu op, og hans øjne så mindre bekymret ud. Mens jeg stod her i alt mit tænkeri, opdagede jeg pludselig at Harry var væk, og jeg skulle til at spørge hvorfor, men Niall kom mig i foreløbigt: ”Harry er gået. Han tænkte på dig og mig, med at vi jo også skal havde lidt privatliv… og så er klokken jo også mange, tror du ikke du skal iseng nu Tulle?”, Niall kiggede spørgende op. Han så lidt mere glad ud. Jeg kunne ikke lade være med at blive glad, når Niall var glad, så jeg svarede friskt: ”hvor mange er klokken da? Og hvis jeg skal iseng, skal du skal da også iseng LILLE pots”, jeg lagde tryk på ordet lille, og jeg begyndte straks at grine, ad min egen humorforladte vits/joke. Niall smilede sit skæve smil. ”halv 11… og vi kan da godt aftale at gå iseng SAMMEN!”, jeg kunne se Niall lagde overdrevet meget tryk på oret sammen. Det var som om da jeg havde hørt sætningen en gang inde i mit hoved skyllede ALT trætheden fra i løbet af dagen ind over mig, som en tsunarmi, af OND træthed. Mere husker jeg ikke, inden der blev helt sort, og jeg var inde i en DYB, DRØMMEFYLDT SØVN om Niall/MIN lille POTS. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...