nogle hjerter går i stykker, andre gror fra hinanden 1D [12+]

gang jeg var mindre troede jeg aldrig at jeg ville finde min største kærlighed, men jeg tog fejl. Jeg har aldrig haft en kæreste, altså som der virkelig elskede mig, før den dag jeg snart vil fortælle om.

0Likes
0Kommentarer
689Visninger
AA

4. Lørdag 21/07 – 2012 kap. 4:

 

Jeg vågnede ved et sæt, af en brummene lyd. Jeg kom til at skubbe til Mia, og hun slog øjnene op med det samme ”hvad sker her?”, siger Mia. ”åhh undskyld, jeg blev bare forskrækket” svarede jeg Mia tilbage. Det brummede igen, og Mia kiggede hen mod lyden. Lyden kom fra min kuffert, og jeg gik straks ned og åbnede den. Jeg kiggede ned, uups det var mit vækkeur. Mia kiggede op på mig ”det skulle du bare have med hvar?, og så have det tændt, hvad tænker du dog på, vække mig og DIGSELV”, sagde Mia let grinene og morgensur.

Lidt senere hvor Mia ikke mere var morgensur spurgte hun mig: ”hey hvad er klokken?”. der gik lidt tid inden jeg sagde noget ”tiden… den havde jeg næsten glemt jeg skal jo ud og købe en kjole jeg skal have på hvis de vælger mig ved ”What Makes You Beautiful”… og klokken er kvart over 2. kom så i tøjet jeg SKAL købe en kjole. Det er vigtigt”, siger jeg.

Klokken er 3 og jeg har nu fundet KJOLEN, jeg sagde: ”kom den køber jeg, vi skal skynde os”. Vi troede aldrig vi vil nå det men kvart i 4 kom vi ind.

Koncerten var helt igennem fantastisk, allerede ved første sang som var Taken, min og Mias y-sang.  Nu var der kun 1 sang til ”What Makes You Beautiful ”. ”jeg glæder mig helt vildt”, råbte jeg til Mia. lige pludselig starter musikken og hende foran Mia og jeg bliver taget op på scenen, jeg skriger helt vildt jeg er sur. Det skulle have været mig der skulle op på scenen, ikke hende den grimme foran os. Jeg råber: ”det må være en fejl!!!, jeg tror det er MIG der skal op på scenen ikke hende”, siger jeg mens jeg kigger OLMT på hende pigen. Kvinden ignorer mig og går videre med pigen der før sad foran os. Mia fik beroliget mig og sagde til mig at det nok sikkert bare var en fejl, og så var jeg glad igen. Koncerten var nu slut og One Direction ville nu skrive autografer… FEDT! jeg satte i løb og nåede lige at få fat i Mias arm ”kom så skal vi ikke have en autograf inden de bliver såå trætte i hænderne at det bliver til en lille bitte klump at kruseduller. KOM SÅ!”, jeg løb videre, og Mia kom nu op ved min side. Vi asede og masede. Vi VILLE bare have en autograf! Mia SKULLE bare have en af Harry havde hun sagt, det var ligesom med mig… næsten, det eneste der var forskellen var at jeg ville have en med Liam, og Mia ville have en med Harry. Efter en masse masen og ømme ben kom vi endelig ind i køen, og så som nogle af de 50 FØRSTE! Det kan nogle gange betale sig at gøre ALT for noget eller nogen. Da Mia og jeg stod foran One Direction kunne man se det var godt vi havde spurtet hele vejen, fordi de havde allerede brugt en kuglepind op. Jeg nød de sekunder jeg stod foran LIAM! Altså LIAM! Det var helt vildt. Især da han nu kigger op på mig, han smiler. Han ser sååå sød ud. Jeg kan mærke jeg bliver helt blød i knæene, og jeg kan mærke jeg ikke mere kan bære mig selv. Jeg høre en slags ”BUMP”, omkring mig, eller så var det mig. Det er også som om jeg kan høre noget som en slags baggrundsstøj ”hallo, er du der?!!”. jeg ved ikke hvad der sker, kun EN ting og det er at Liam er lækker, sød, smuk, fræk, og jeg kunne blive ved med det her i lang tid, men jeg fik ikke lov jeg blev bare REVET ud af drømmeland, som om jeg var ved at dø eller sådan noget.

Jeg slår øjnene op og dér foran mig står LIAM!!!!, og Mia. Jeg spørger forsigtigt: ”hvor er jeg?”, Mia skulle til sige noget, men Liam når at sige noget før: ”du har slået hovedet meget kraftigt i faldet. Du har hjernerystelse. Der kommer snart en læge igen”. Mia kigger lidt surt på Liam, hun sendte ham sinaler med øjnene som om hun sagde: ”helt ærligt det var mig der skulle have svaret, hold dig fra mine svar”. Liam så det heldigvis ikke, heldet er vist med mig. Jeg kiggede på Mia og spurgte: ”er det her en drøm?, for så er det den bedste drøm i verden!”, Mia nåede ikke at svare inden lægen kom ind. Lægen mente ikke at det var en særlig slem hjernerystelse, han mente bare det var nogle sår her og der, og så en slem svimmelhed. Han mente at jeg ville være frisk om et par dage. Jeg havde lige taget en slurk, af et glas vand der var ved det lille hospitalsbord, som var ved siden af mig, og jeg spruttede vandet ud, lige ud over lægen. ”om et par dage. Det mener du da ikke?! Jeg kan da ikke bare ligge her i sengen når jeg kan lave en hel masse andre sjove ting som at shoppe”. Lægen tørte sit ansigt af med hånden, nu gik det op for mig at hvis jeg havde spyttet lidt til den anden side så havde jeg ramt Liam, jeg skyndte mig at sige: ”undskyld, det er jeg ked af det var ikke meningen”. Jeg fik lov til at komme op og stå, fordi jeg insisterede på at jeg IKKE ville ligge i en seng.

Lidt senere spørger Liam mig om vi ikke lige kan snakke sammen alene. Det er som om jeg er gået i hak, det eneste jeg lige kunne presse ud af læberne var et lille: ”ja”. Jeg går som en robot, og Liam spørger: ”er du sikker på du har det godt?”, nu opdager jeg at jeg så virkelig dum ud, så jeg retter mig straks op og siger: ”nej, men jeg har det bedre nu. Tak fordi du tænker på mig”, smiler jeg, Liam smiler tilbage. Liams søde englesmil gør mig næsten helt blød i knæene, men nej denne gang vil jeg ikke have en hjernerystelse. Liam tager en arm omkring min talje, og jeg kan mærke han næsten bærer mig. Vi kommer uden for hospitalet, og Liam stiller sig foran mig, og tager mine hænder i sine og spørger: ”skal vi komme sammen?”. jeg havde regnet med at jeg ville være sikker på at svare ja, men pludselig kommer jeg til at tænke på alle de ting han kan lide, og det passer ikke helt med mig, og de ting jeg kan lide passer ikke helt med ham. Jeg var på vej til at sige nej indtil jeg tænkte at det jo var Liam fra ONE DIRECTION, så jeg svarede: ”ja selvfølgelig”. Jeg tænker nu på at jeg er kærester med en fra ONE DIREKTION!!! Det var bare så vildt. Liam tog mig i hånden, og vi gik sammen tilbage til Mia. Mia så helt målløs ud, jeg sagde til hende at jeg kunne skaffe hende en date med Harry. Mia stod nu bare og stirrede ud i luften.

Det var blevet sent og Liam forslog at vi bare kunne sove hjemme hos ham, og jeg sagde straks ja. Vi var kommet hjem til Liam, og Liam sagde: ”i kan bare sove i soveværelset, jeg kan sove på sofaen, eller jeg kan sove med dig Thea inde i soveværelset, så kan Mia sove i den bedste seng”. Jeg skulle til at svare, men Mia afbrød mig: ”selvfølgelig”, svarede hun begejstret. Mia var lige gået, og Liam og jeg gik ind i soveværelset. Liam kiggede på mig og sagde: ”jeg har en hemmelighed når jeg sover. Jeg sover nøgen”, jeg ventede lidt med at svare indtil jeg havde det helt rigtige at sige: ”eh, d-det er da fint… det er da normalt?”. Jeg skævede til siden og kiggede forlegent væk. Liam havde lagt sig og viste med hånden om jeg ikke ville komme. Jeg kiggede lidt på den dobbeltdyne jeg nu skulle sove under sammen med en der var NØGEN!, jeg bed mig selv i tungen jeg måtte tage mig sammen. Jeg listede hen og tog fat i hjørnet af dynen, jeg havde med vilje ikke taget morgenkuppen af, jeg kunne bare ikke have at han sov NØGEN det var bare ikke mig. Jeg lagde mig ned helt uden at kigge under dynen, der gik lidt tid og så kunne jeg mærke Liam rykke lidt tættere på, så jeg begyndte at snorke. Det sidste jeg kunne høre inden jeg faldt i søvn var at Liam rykkede væk igen… Jes snorkelydene virkede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...