Intet er hvad det ser ud til, at være

Info til dig, som læser dette. Denne her lille historie omhandler Mimi. En udgave, som de færste herinden vil genkende, da det er nemlig den første udgave af Mimi på dansk rpg board tilbage i 2008.
Mere info kommer der ikke her til starte med og ved ikke endnu om jeg forsætter på denne historie. Men kommentarer er velkommen ^^

0Likes
0Kommentarer
492Visninger
AA

6. Præsten

 

I de næste par minutter blev hun stående på stedet mens der lige så stille løb en sort væske ned fra de steder på hendes krop, hvor ulven havde fået ramt plet, da hun havde fået sig nogle dybe flænger og da hun ikke endnu den nat havde spist noget, så havde væsken den farve. Men det, at hun ikke havde spist gjorde også bare healings processen langsommer og allerede dengang, hvor hun var blevet forvandlet så havde Chris udtrykkeligt understreget overfor hende, at hun skulle søge for, at få føde hver nat, hvis hun ville overleve. Mimi var gået i en mindre trance og derfor bemærke hun ikke, at der stoppe en varevogn tæt ved hende. ” Du kæres. Hvad er der dog sket med dig ? ” kom det vedsiden af hende og hun dejede hoved om for, at se hvem der havde sagt de ord. Det første, som hun bemærke var den hvide krave, som kun en bestemt gruppe personer gik med – nemlig præster og det var Michael, som stod vedsiden af hende. Nok en af de få mennesker, som hun havde haft mødt der ikke var bange for hende, hvilke også skyldtes, at hun havde redde hans liv den allerførste gang de havde mødt hinanden. 

” En ulv, som ikke var så bedøvet, som jeg havde troede ” svare hun roligt og kunne se forvirringen, som der opstod i Michaels øjne. Mens hans øjne gik over imod det træ, som hun havde skubbet ulven over i og da hun lade mærke til, hvor Michaels øjne gik så kiggede hun ned af sig selv, hvor hun så hvordan de fleste af de overfladiske flænger næsten var healet helt sammen igen. ” Er den stadig i.. små stammede Michael ” Ja, det tro jeg nok ” hendes øjne vendte tilbage til, at lægge på Michael igen. ” Men brude du ikke være hjemme nu ? Solen står jo op her om 5 minutter ” valgte Michael at skifte emne over til og denne gang var det Mimi, som kiggede underne på ham. Mest fordi, at hun ikke lige havde holdt øje med, hvad tiden var blevet og normalt så havde hun altid styr på, hvornår det var at solen stod op for hvis der var en ting, som hun ikke kunne tåle udover ikke spise hver nat. Så var det solens stråler! Hun var udemærke klar over, at der ikke var nogen som helst chance for, at hun ville kunne nå helt hjem til sig selv inden, at solen var stået op og derfor kiggede hun undersøgende rundt for, at se om der ikke var et eller andet sted i nærheden, som hun kunne skjule sig hele dagen. Men så fik hun øje på varevognen, som Michael brugte til, at kører ud med mad til de hjemløse i ” Fader Michael jeg kunne vel ikke få dig til, at kører mig hjem og så vil alt gæld mellem os være kvit ” spurgte hun og kiggede kort hen på vognen for, at give Michael et lydløs tegn på, hvad hun havde i tankerne ” Jo selvfølge vil jeg det. Men så må vi skynde os for jeg har en præken her om en time ” Noget, som hun blot nikkede til for, det var da klart at han havde en morgen præken og dog, så havde hun en tvivl omkring hvor mange personer der egentlig ville møde op til en præken før klokken 6 om morgen. 

Knap nok havde Michael sagt de ord før, at han havde sat i et løb over imod den lukket varevogn for, at åbne bagsmækken og det tog ikke mange sekunder før, at Mimi var indeni den bageste del af vognen efter, at Michael havde åbnede den skydedør. Men lige så hurtigt, som han havde åbne den lige så hurtigt blev den lukket og da den var lukket, så var det ikke til, at se noget – eller i hvert fald ikke med noget menneske øje. Jo længere tid hun befundet sig omme i det lille rum jo mindre tidsfornemmelse havde hun og da hun ville havde skudt det til, at Michael måtte havde kørt omkring 15 minutter, så lavet han pludselig et hårdt venstre sving, hvilke gjorde at der ting, som faldt ned fra hylderne, som der var blevet lavet. ” Av for en i helvede da også ” udbrud hun, da der var et eller andet metal, som ramte hende hårdt oveni hovedet. Da hun fik fat i metalet, som havde ramt hende så havde hendes øjne vende sig nok til mørket, at hun kunne se at det var en pande! ” Det kan sku godt være, at jeg er en af de udødelige. Men derfor gør det sku stadig ondt, at få en pande i hovedet!” mumlet hun surt for sig selv og hun kaste panden over til de andre gryder, som der var faldet ned. 

Da der var gået ca 2 minutter mere, så holdet vognen og Mimi kunne ikke rigtig gøre noget før, at Michael åbnede skydedøren eller retter sagt hun kunne gøre en masse, hvis hun ville og alligevel så havde hun ikke lyst til, at ødelægge noget ved den vogn, da hun vidste hvad Michael brugte den til. Men da skydedøren blev åbnede så var der et lille taknemlig smil henover hendes læber ” Tak og du skylder mig ikke noget nu fader ” kom det fra hende mens hun stod ud af bilen og de fleste af hendes rifter var healet sammen, hvilke bare gjorde, at hendes hud igen så helt fejlfri ud. Dog, så kunne hun mærke at de dybe rifter omme på hendes ryg stadig var i gang med, at heale endnu og det, at det stadig var i gang med at heale gjorde, at hun vidste grunden til, at det var så langsomt til, at heale var fordi, at hun ikke havde fået spist noget den nat. ” Jo jeg gør. Men næsten gang bare lov mig, at husk på tiden ” lød det venligt fra Michael og hun nikkede til, at hun nok skulle huske på tiden fremover.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...