Intet er hvad det ser ud til, at være

Info til dig, som læser dette. Denne her lille historie omhandler Mimi. En udgave, som de færste herinden vil genkende, da det er nemlig den første udgave af Mimi på dansk rpg board tilbage i 2008.
Mere info kommer der ikke her til starte med og ved ikke endnu om jeg forsætter på denne historie. Men kommentarer er velkommen ^^

0Likes
0Kommentarer
517Visninger
AA

2. Overraskelsen

Lisas fascination af Mimis kjole gjorde, at Mimi aftalte med Lisa de skulle ud og shoppe i den kommende uge, hvilke var en ting, som Mimi kunne med det sammen se på Lisa der satte julelys i hendes øjne. Det gjorde simpelthen, at Mimi slet ikke kunne lade vær med at smile og blive i et utroligt godt humør. En anden ting, som Mimi elske ved Lisa var, at hun ikke gik op i regler eller politik og det, som Lisa gik op i var kendte, moden samt musik – alle de normale ting, som en på Lisas aldre ville gå op i. ” Mimi ? ” lød James’s stemme pludselig bagved Mimi og da Mimi havde været så optage af samtalen sammen med Lisa så kunne hun ikke undgå, at få et mindre chok. Men Mimi nåede blot at se hen på James før, at han sagde ”  It was not my intention to startle you. ” inden at han henvendte sig til Lisa ”  You don’t mind if I borrow Mimi a short while ” Lisa ryste blot på hovedet, som svar og da Mimi vidste, at Lisa var betage af James så kendte hun også til grunden hvorfor Lisa slet ikke var i stand til at svare med ord. 

James holdte hans arm ud på den måde, at Mimi kunne lægge hendes arm ind omkring hans og lige så snart, som hun havde gjort det så begyndte han at fører hende over imod trapperne ” What is going on James ? ” kunne hun ikke dy sig fra, at spørge og det ville være en skam, at sige Mimi ikke var nysgerrig. Der fandtes nok en del personer, som ville mene at hun var lidt for nysgerrig for hendes velbefinde. James smile blot ” Wait and see ” De ord var noget af det sidste, som man skulle sige til Mimi på grund af de gjorde hende bare endnu mere nysgerrig og lidt nervøs for, hvad det lige var at James havde af planer med, at fører hende væk ” You know that i don’t have any patience ” men de ord fik bare James til, at le og det var tydeligt, at mærke på ham at han morer sig over hende lige nu. Dog, så tog hun det ikke så tungt igen, at han morer sig over hende på grund af allerede den første nat hvor hun havde mødt James så havde der opstået venskabeligt drilleri mellem dem og det var egentligt også James, som havde fået hende med ind i rådet. ” Well you just have to have some now my dear. Because I have a surprise just for you and only you. ” 

Da de nåede op på den 1 sal så førte han Mimi hen til hans kontor og lukket hende ind på det. ” Now my dear. If you just wait here and in a shout while the surprise will be here ” Før, at Mimi overhoved kunne nå, at sige noget lukket James døren og hun hørte den velkendte klikke , der bare betød at han havde last døren ude fra. Men hun opdage hurtigt, at han havde taget nøglen med, som der plejede at sidde på den anden side af døren og da hun ikke ønsket at ødelægge nogle af James’s ting, så valgte hun at stille sig hen ved det store vindue bagved kontor stolen og skrivebordet mens hun forsøgte, at komme frem til hvad det var for en overraskelse, som James havde til hende. Hun var sikker på ikke var noget farligt på grund af han virke ikke, som typen der skade hans venner og dog, så vidste hun at man aldrig kunne være for sikker på det eller i hvert fald ikke når det kom til, at skulle stole fuldt ud på en anden person.

Minutterne sneglede sig alt for langsomt af sted efter Mimis mening og alligevel så var der ikke så meget, som hun kunne gøre, da hun havde besluttet sig for, at hun ikke ville ødelægge nogle af James ting – så længe, at hun kunne undgå det. 5 minutter blev hurtigt til 10 minutter og efter der var gået omkring de 20 minutter, så hørte Mimi nogen låse døren op. Hun troede det var James, som gjorde det og det var også derfor hun vendte sig smilende om og starte ud med ” James, I.. ” Hendes ord døde lige så hurtigt ud, som hun havde startet ud med, at sige dem og hendes smil forsvandt også med sammen hastighed på grund af over i døren stod nok den sidste person, som hun nogensinde havde regnet med, at se igen. * Hvad lavet han dog der ? Hvorfor var han her ? * var blot nogle af de tanker, som løb igennem hovedet på hende og hun vidste slet ikke hvad hun skulle stille op med sig selv. Skulle hun var glad for, at se ham igen, hvilke hun inders inden var fordi, at han var nok den eneste  levende  person der havde oplevet hende når hun var mest sårbar og på den anden side, så var hun stadig meget vred på ham over, at han gemt sig i hans arbejde dengang. 

Da hun slet ikke vidste, hvad hun skulle stille op med sig selv eller i det hele tage reagere, så endte det med at hun begyndt at gå med faste skidt over imod døren og hun havde på inden måder i sinde, at lytte til hvad end det så måtte være han havde, at sige. ” Mimi ? ” kom det da også fra ham og dog, så stoppe det ikke hende. Da hun blot forsøgte, at skubbe ham til side, da hun nåede over til døren, sådan at hun kunne komme ud på gaden og lige så snart, som hun havde tage det første skidt over fra vinduet af var hun blevet klar over med sig selv, at hun ikke var så klar på, at gense ham eller i det hele taget snakke med ham, som hun ellers havde fået overbevist sig selv omkring, at hun var. " Ligemeget hvad du har, at sige så betyder det intet for mig " lød det så koldt, som hun kunne få frempressede og lige der så var hun lykkelig for, at hun havde ryggen vendt mod ham - sådan, at det ikke lige var helt synligt, at se hun ikke talte helt sandt fordi hendes øjne stod ikke helt stille. Men det var blot en meget gamle vane, som hun slet ikke kunne komme af med når hun stod overfor nogen personer, som hun havde lukkede helt indtil sig og han var en af de få personer, som hun havde gjort det ved.

På alle måder, så var hun på sin vis glad for, at døren indtil kontoret var låst og der ikke var andre tilstede udover Chris og hende selv på grund af lige så snart, som hun havde hørt ham tage det første skridt over imod hende kunne hun mærke på sig selv, at hun var nød til, at kæmpe for at holde den facade oppe, som var en det havde lykkes hende, at holde oppe de sidste mange år – Nemlig en hård, kold og rolig en. Men det var ligesom at den faldt helt til jorden mens hun forsøgte, at holde stumperne oppe og det blot endnu svære for hende, da hun mærket hans hænder lægge sig på hendes skulder ” Mimi, vi begge ved godt at det ikke passer for ellers ville du ikke stadig være her ” Hun måtte kort klemme hendes øjne sammen på grund af hun vidste, at han havde ret ligesom, at han også havde haft ret dengang med Ichi, hvilke irriter hende til tider på grund af hvis hun blot havde haft mødt Ichi før Chris så ville hun måske stadig være et menneske, da hun kunne godt havde set sig selv sammen med ham. Men sådan skulle hendes skæbne ikke være og alt sammen takket været et møde på en kirkegård, kold samt snefuld nat for alle de år siden. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...