Intet er hvad det ser ud til, at være

Info til dig, som læser dette. Denne her lille historie omhandler Mimi. En udgave, som de færste herinden vil genkende, da det er nemlig den første udgave af Mimi på dansk rpg board tilbage i 2008.
Mere info kommer der ikke her til starte med og ved ikke endnu om jeg forsætter på denne historie. Men kommentarer er velkommen ^^

0Likes
0Kommentarer
494Visninger
AA

4. De forstyrrende udbudene gæster

Da hun kom hen til hoveddøren, så tog hun ikke nogle jakke på og det skyldtes, at nattens temperatur ikke rørte hende. Efter, at hun var kommet udenfor så sat hun i løb ned af gaden og det forgik i en hastighed, som et normalt menneske ikke ville lægge mærke til. Men da hun nåede over til en gamle lagerbygning, så stoppet hun og gik ind i den, hvor hun blev mødt af en masse vrede stemmer, som råbte op. Hun blev mødt af mørk håret vampyr, der så ud til, at være omkring den sammen aldre, som hende selv og dog, så var det blot i udsendemessing, at de så ud til, at være omkring sammen aldre. ” Hvem af dem er mest besværlig ? ” lød hendes spørgsmål, da det havde været tydeligt, at der måtte en del problemer med en af de tilfangetaget ” Det er dyret og den ting vil ikke ind i sit bur ” svaret Alex og ydereliger så sagde Mimi ikke mere på grund af Alex havde lige givet hende alle de informationer, som hun havde brug for. 

Med faste skidt søgte hun over imod en bagest ende af halen, hvilke også var det sted, hvor der blev råbt mest. ” Vi kan godt bruge noget hjælp ” blev der råbt fra en af dem, som holdte fast i en jernkæde, der var bundet til en meget ophidsede varulv, der forsøgte at komme tæt nok på sine tilfangetager – sådan, at den kunne bide dem. Mimis blik så lige på ulven mens halen lige så stille blev indhyllet i et mørke, hvor et menneske ikke kunne se en cm foran sig og det blev mest tættes omkring ulven og den pludselige mørke forvirret ulven nok til, at den stoppe med sine forsøg længere nok til, at en af de andre kunne komme tæt nok på den til, at bedøve den, hvorefter der gik mere end et par sekunder før, at den sank sammen på gulvet. ” Få den ind i buen i vognen ” kommandere hun til de andre og det var en ordrer, som ikke faldt i særlig god jord hos nogle af omstående vampyrer fordi, at de havde mest lyst til, at slå den ihjel og alligevel så modsagde de ikke på grund af ingen af dem ville modsige et rådsmedlem. Da de andre nikkede som et tegn på, at de havde forstå hvad de skulle gøre ”Godt. Så vil jeg tage en snak med vores anden gæst ” var det sidste, som hun sagde til gruppen der stod omkring ulven inden, at hun søgte over til trapperne der førte op til kontoret, hvor der stod to vampyrer udenfor døren og dem nikket hun blot til inden, at hun trådte indenfor på det.

Der inden da der et menneske bundet fast til en stol og der var tre andre vampyrer inden i rummet også. Da mennesket fik øje på Mimi så kom det ” Hvad fanden vil du din forbandet, ulækker boldsuger ” Det var langt fra første gang, at hun hørte sådan noget rettet imod hende og det var også derfor hun ikke tog det særligt tungt. Hun gik bare hen og satte sig på bordet vedsiden af mennesket ” Vi skal lige ha en snak sammen ” kom det roligt fra hende ” Jeg har sku ikke noget, at sige til dig! ” kom det pomet fra mennesket der tydeligvis måtte være en jæger fordi, at der ikke var andre slags mennesker, som holdte varulve hos jagtdyr ” Jo det har du. Om du så vil det eller ej. Du har et valg om vi skal gøre det på den nemme måde eller den svære ” Det var tydeligt, at se på mennesket var det bestemt ikke var noget, som den kunne li, at hører og det var også til, at mærke på mennesket, at han virkelig overvejede hans muligheder, hvilke hun også gav ham lov til, da hun valgt at se hen på den blonde vampyr, som stod med en taske. Han fyldte den op og åbne den, sådan hun kunne se den var fyldt med sprængstoffer, hvilke bare gjorde det tydeligt hvad jægeren havde haft i sinde før, at han var blevet tage til fange. Prisen for sådan en handling var døden for den pågældende menneske og dog, så da handlingen ikke var blevet udført, så betød det bare, at menneske skulle give 100 liter blod, hvilke var noget der skulle gøre over mange gange, da et menneske ikke indholdet mere end 4-5 liter blod på noget tidspunkt i deres korte liv. 

” Hvad vil du vide ? ” kom det fra mennesket og hun nikkede til vampyren med tasken inden, at Mimis blik vendte tilbage på den person, som var noget af det mest uslest der fandtes. Det var noget, som hun var kommet frem til, at han var efter hun havde set indholdet af tasken og hun valgte, at undlade fortælle jægeren omkring den pris, som han skulle betale fordi, at det kunne gøre at han nægtede, at fortælle noget som helst, hvis han kendte til den pris. ” Alt kort sagt. Hvem du arbejder sammen med, hvem der fik dig til, at ville springe huset i luften når det er fyldt med personer ” starte hun ud med, at sige roligt mens hun holdte varmt blik på ham og dog, så havde hun lagt mærke til, at han havde rullet med øjnene mens hun stille sine to første spørgsmål. ” Jeg arbejder sku ikke sammen med nogen og i er ikke nogen personer. I er djævlens efterkom og i skal bare udryddes ” snerre han hvilke var noget, som fik hende til at give et suk fra sig, da jægeren åbnebart havde ombestemt sig med, at gøre det på den nemme måde.  Fint, du fik et valg om, at gøre det på den nemme eller besværlige måde og du har træf dit valg. Du har valgt den besværlige måde, hvilke betyder, at jeg vil overlade dig til Mikey ” kom det fra hende mens hun rejste sig op og begyndte, at gå over imod døren. Mikey havde givet tasken til en af de andre i rummet, som var i rummet og hun stoppet op foran Mikey ” Husk, han skal overleve, da han har en pris, som skal betales ” Det overraske ikke hende, at han ikke svare med ord og istedenfor bare et nik, da det yders sjælden Mikey sagde noget. ” Hvad for en pris? ” spurgte jæger med en tydelig nervøs stemme og det var til, at hører hvor hurtigt hans hjerte var begyndt, at banke. Men hun så kødeligt hen på ham ” Du troede vel ikke, at du ville slippe ustraffet selvom du blev fange?! ” Hun blev ikke stående for, at hører hans modsvar, da hun bare forlod kontoret og knap nok havde hun lukket døren der indtil før, at man kunne hører skrig af smerte.

Da hun stod ude på gangbroen så faldt spørgsmålet ” Hvor var det, at i fange ham henne og hvordan ? ” Da det var nødvendigt, at få så mange af sådan nogle oplysninger, som hun kunne fordi, at hun vidste til fremtiden, hvor de var nød til, at holde ekstra øje når der var samling i rådet. ” Det var omme ved den nordlige husvæg, at han blev opdaget og det var fordi, at det forbandede dyr ikke kan være stille.. Nok en af de få gode ting ved dem ” svare Jack, som der holdet tasken og Mimi nikket hvorefter hendes blik gled over til de vampyrer, som kom hen til trapperne ” Ja ? ” kom det fra hende ned mod de to vampyrer ” Vogne dur ikke. Motoren er stået af ” forklare de og det var noget af det værst tænkelige, som kunne sket efter Mimis mening på grund af varevognen var den bedste, at bruge når de skulle af med en varulv. Kort tog hun sig det sted mellem øjnene og overvejede, hvad de så skulle gøre ” Søg for den er under konstant bedøvelse og i bud indtil vi skal af sted. Vi er nød til, at smide den om i bagagerummet på jeepen ” sagde hun 2 sekunder efter, da der ikke var andre ting, som de kunne gøre, hvis de skulle nå det hele inden solopgang. De to vampyrer på gulvet nikkede og forsvandt tilbage i ende af halen, hvor varulven var blevet holdt ” Var det ikke bedre bare, at slå den ting ihjel? ” lød Jacks stemme efter, at han igen stod alene tilbage på gangbroen med hende og grunden til de var alene var fordi, at de to, som havde stået vagt, da hun havde ankommet til kontoret var forsvundet. 

” Nej og du kender reglen Jack. Vi slår kun ihjel for, at vi kan overleve og ikke bare fordi, at det er nemmest ” Mimi var udemærke godt klar over, hvis det havde nogle andre fra rådet, som havde stået sammen med Jack, så ville den varulv ikke havde haft et bankende hjerte længere og dog, så var det Mimi, som stod sammen med Jack. Mimi var en af dem i rådet, som holdte hårdest på de få regler, som der var blevet vedtaget også blev overholdt og det var ikke særlige mange regler på grund af rådet stort set aldrig kunne blev enig om noget, som helst, hvilke mest skyldtes, at næsten alle i rådet udelukket kun tænke på sig selv i første række. ” Men.. ” starte Jack ud og denne gang så kiggede hun på ham med et strengt blik ” Ikke noget men. Du kender loven og vi er nød til, at efterleve den vedmindre, at vi skal ende med at være lige så uciviliserede ligesom dæmonerne og det andet rakke-pak, der holder til i parken! ” Lige de ord ramt plet hos Jack kunne hun tydeligt se og det var især fordi, at han ikke modsagde hende eller kommentere på noget af det, som hun havde sagt, hvilke også var det, som hun havde været ude efter de skulle, da hun vidste at hun nok skulle få diskuterede en del når hun kom hjem til sig selv for, der gik hun stræk ud fra at Chris ville være. Mest på grund af det, som hun havde bedt James om, at sige til Chris og hvis der var nogen, som havde at komme med en ordentlig forklaring så var det ham, da hun havde brugt mange nætter på, at overveje hvad pokker det var, som fik ham til at trække sig sådan fra hende. Dog, så havde hun på fornemmelsen, at det muligvis havde noget, at gøre med Ichi og alligevel så havde hun ikke haft noget med Ichi at gøre de sidste par årtier. Bare tanken omkring Ichi gjorde hende trist til mode og hun rystede kort på hovedet for, at få de tanker væk igen. 

Hun bemærket til, at skrigene var stoppet og derfor begyndt, at bevæge sig tilbage mod kontoret, da Jack og hende havde gået hen af gangbroen. Da hun kom tilbage til kontoret så stod Mikey udenfor den ” Det menneske sagde blot, at der var indere kredsen, som han arbejde med og dog, nægte at fortælle hvem det var før, at han besvimet ” forklare Mikey inden, at hun overhovedet nåede, at sige et eneste ord og de nyheder kom lidt bag på hende. Men alligevel så ikke så meget igen på grund af den jæger måtte havde arbejde sammen med insider og det der havde overraskede var det med, at det var en tæt på rådet der havde sunket så dybt, at ville samarbejde med en jæger. ” Tak Mikey. Vil du søge for, at han bliver overbragt til kælderen og så vil jeg tage mig af den anden ting her inden solopgang ? ” Mikey nikkede til hende og alligevel så nåede hun, at fange et glimt af bekymrelse i Mikeys øjne. Dog, så lod hun vær med, at kommentere det på grund af hun vidste, at det alligevel ikke nyttet noget for, at hun ikke ville få nogen forklaring ud af ham uanset hvordan hun ville spørge.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...