Taken ~ One Direction +13

Resumé;
Madeline er lige fyldt 17 og det er det år, hun har besluttet sig for at falde lidt til ro, ikke drikke så meget som hun har gjort hele sidste år.
Hun er snart voksen, og det vil sige hun skal have ansvar. Men hvordan går det når hun en aften i byen møder Niall? Hvordan går det når hun får følelser for en verdensberømt sanger, fra One Direction? Og vil han kun i bukserne på hende? Og hvad er der med Harry, er han bare jaloux?

3Likes
3Kommentarer
611Visninger
AA

5. If they knew.

 

Kender du det der, når man vågner, midt om natten, fordi man tænker over hvad der er sket, og hvorfor det er sket? Det gør jeg.

Harry og Niall, de er begge søde, men jeg forstår ikke hvorfor Harry pludselig kan lide mig, og hvorfor han ikke har sagt noget. Men Niall, ham forstår jeg slet ikke, hvad er der med ham, vil han kun i bukserne på mig?

Nu græder jeg igen. Og jeg har ikke grædt siden, ja. Længe!

 

  ''Harry?'' Sagde jeg, da jeg kom ind i stuen, til de andre. De havde af en eller anden grund, ladet mig sove. Niall så over på mig. ''Hej Madeline, er du okay? Harry, er lige i bad. Skal du snakke med ham?'' Jeg så over på ham, og gik hen til ham. ''Ja. Jeg skal lige spørge ham om noget.'' Jeg gik hen og satte mig i sofaen ved siden af Zayn og Liam, for ikke at sidde ved siden af Niall. Jeg har det dårligt med at være tæt på ham, lige nu. Især efter i går.

 

  Harry, kom ind i stuen da vi sad og snakkede, og smilte til mig. Jeg smilte tilbage. ''Harry, kan vi lige snakke, herinde?'' Jeg gik ind på det værelse, jeg havde sovet i, i går. Han fulgte efter. Efter han havde lukket døren, satte han sig ned på sengen. Jeg undrede mig lidt over, hvorfor han ikke havde taget tøj på, men bare havde taget et håndklæde om livet. Hm. ''Harry. Du må ikke sige, noget, til nogen. Om det der skete i går. Okay?'' Han nikkede. ''Okay, men .. Jeg forstår ikke hvorfor, vi skal gemme det? Tror du ikke Niall vil forstå det?'' Jeg satte mig ned ved siden af ham. '' Nej, det tror jeg ikke.'' Okay, nu har jeg kun kendt ham, sådan rigtigt, i cirka tre måneder, så måske forstår jeg ham ikke, så meget som Harry. ''Harry, du bliver nødt til at forstå, jeg vil ikke være uvenner med nogle af jer. Og jeg ved ikke engang om jeg kan lide dig.'' Han så ned i gulvet, men hurtigt op igen. '' Jeg forstår det godt, men jeg kan virkelig godt lide dig, du forstår ikke hvor svært det er ikke at kunne sige det til nogle.'' Jeg så ham i øjnene, og lænede mig frem og kyssede ham. Jeg kunne mærke han havde brug for det. Og han kyssede mig, igen. Jeg nød det, og det samme gjorde han. Han lagde den ene hånd på min kind, og trak mig ind til sig, med den anden. Vent, hvad holder fast på hans håndklæde? Nej, ikke kigge, Madeline. Kys videre. Og det gjorde jeg så.

Jeg satte mig tættere ind til ham, jeg kunne næsten ligeså godt sætte mig op på skødet af ham. Og det gjorde jeg så, jeg satte mig hen over ham, med et ben på hver side. Harry, kyssede videre. Og jeg indrømmer, han kysser godt. Han udviklede det til snav i stedet. GOD! Stop, killing me.

Jeg tænkte, slet ikke på Niall, det eneste jeg tænkte på, var Harry. Og hvorfor fanden han ikke havde smidt det håndklæde endnu?

 

  Det bankede på. Og mig og Harry, lå stadig på sengen og kyssede. ''Det er Niall.'' Hviskede jeg. Harry så på mig, og smilte så. ''Og?'' Hviskede han, tilbage. ''Ja, din idiot, han må ikke se os.'' Jeg rejste mig fra ham, og rettede på mit tøj. ''Harry, ret på håndklædet.'' Han så ned og rettede hurtigt på det. ''Ja'er?'' Jeg gik han til døren. ''Madeline? Må jeg komme ind?'' Jeg så hen på Harry. Jeg viftede min arm, i tegn om at han skulle komme her over. ''Ja, skal lige have en anden trøje på.'' Jeg stank jo langt væk af Harry! Jeg tog hurtigt min trøje af og en anden på. Harry stod og kiggede på, han smilede lumskt. Jeg slog ham blidt på brystet. ''Kom ind.'' Niall kom ind. Han smilte til både Harry og jeg. ''Nå? Hvad var det så?'' Jeg så på Niall. ''Harry? Gider du ikke lige gå ud lidt?'' Harry gik ud, men ikke uden at slå mig i røven først. Heldigvis gjorde han det uden at Niall så det.

''Nå?'' Jeg så på ham, ret forvirret. ''Undskyld for i går. Jeg var ikke mig selv. Jeg mener, undskyld.'' Jeg smilte. ''Det er okay. Jeg forstår bare ikke hvorfor.'' Jeg så ham i øjnene, og kyssede ham.

 

  Da vi sad ved spisebordet, sad jeg ved siden af Harry. Gik det godt? Nej. Han blev ved med at sidde med hænderne på mine lår. Og jeg kunne ikke koncentrere mig, om at spise. Niall så over på os. ''Hvad laver i?'' Sagde han smilende. ''Ikke noget, vi snakker bare om noget vi snakkede om tidligere.''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...