When Dreams Become Reality

Roma er 18 år og er lige startet med 3.G, og kæmper for at holde styr på det sociale efter sin fars pludselige død. Sammen med sin mor bor hun i en lille lejlighed i København. Hun er, ligsom sin bedste veninde Camilla, kæmpe Directioner og har altid drømt om at møde drengene, og hun får chancen, da de kommer til Danmark. Hun kommer backstage og møder drengene, men hvad sker der, når hun får tilbuddet om at komme med på turné sammen med 2 andre piger?

6Likes
4Kommentarer
631Visninger
AA

2. Forberedelser

Hvad fanden snakkede hun om? Jeg skulle da ikke til koncert, det har jeg ikke råd til! Min mor har aldrig tjent mange penge, det var min far der tjente flest, men nu er han her ligesom ikke.

Hun kiggede i lang tid forventningsfuldt på mig. Ikke fordi jeg vidste hvad jeg skulle sige, men så fløj ordene bare ud af munden. ''Ej hvor fedt!!!'' Vent, det har jeg ikke råd til! Camilla smilte bare over hele fjæset og begyndte at fangirle som en sindssyg. Selv var jeg ikke den type der fangirle som en vanvittig, men mere den der står, observerer og savler hvis jeg ser nogen lækre kendte.

''Det er først den tredje september, men det er først om aftenen, så skal vi måske ikke aftale et tidspunkt?'' sagde hun overgearet med desperate øjne. Men den tredje er jo om en uge?! Som i syv dage! Jeg dør! Nej, vent... Jeg må ikke dø, så ser jeg dem jo ikke...

''Jo, hvad med at vi mødes klokken fem ved Barresso?'' Vi går tit på den Barresso sammen. Den er hyggeligere end de fleste. Hvilket minder mig om at jeg har lyst til kaffe. Klokken er tre, og jeg plejer at få kaffe om morgenen, men det har jeg ikke. Der ligger en Barresso dernede, men der er så lang derned, og jeg har kun nattøj på. Desuden har jeg været på mit ugentlige besøg, og jeg må ikke overskrive det... Øv...

''Klart. Du skal ikke tænke over hvad det koster, jeg betaler for koncerten, okay? Se det som en lille veninde gave.'' En lille veninde gave? Hvordan kan den være lille? Det er jo dyrt, og hun betaler det. Det har jeg det lidt dårligt med, men hvad kan jeg gøre? Camilla sider jo bare med sit cupcake ansigt for at få mig til at gå med på aftalen, for hun ved, jeg ikke er glad, når hun skal betale for noget, som jeg ikke har råd til, men hun får jo alligevel altid sin vilje, så hvorfor ikke bare lade være med at tænke så meget denne ene gang? Men jeg er bare et af de mennesker der tænker meget...

''Okay, men du ved jeg ikke er glad den slags aftaler...'' sagde jeg stille og modvilligt.

''Jaja, men nu ikke så bekymret. Tænk at vi skal se DEM om 7 DAGE!'' hun stod bare og viftede med armene imens hun hentydede til mine mange plakater. Jeg plejede at have styr på hvor mange der var, men nu var jeg stoppet, men jeg vil skyde på at der er cirka tredive. Hver gang jeg har set noget med dem, som jeg ikke havde i forvejen, har jeg købt det. Blade, plakater, blyanter, trøjer og alt muligt andet. Deres musik har virkelig inspireret mig. Ikke som sådan nogle directionaters der kun tænker på udseende. Camilla kunne også rigtig godt lide deres musik, men gik vist lidt mere op i deres personligheder end de fleste. Hun havde engang hacket et telefonselskab og fundet Niall's nummer. Vi ringede selvfølgelig med det samme, og ja han tog den!

'Det er Niall.' Hans stemme var afslappet, men det lød som om han var igang med at spise.
'Øhhh... Øhhhh... Vi hedder Camilla og Roma og vi er mega store fans!' Hvad skulle man ellers sige? 'Hej, Vi er fans, og vi tænkte på, om det går godt?' Nej, det ville være mærkeligt, men ikke fordi vores svar på en samtale starter virkede meget bedre.

'Hvordan har i fundet frem til mit nummer?!' Han lød lettere chokeret. Hvem ville ikke være det? Når to desperate piger har fundet ens nummer.

Og blondinedum som Camilla nu var svaret hun temmelig overgearet, 'Vi hackede telefonselskabets hjemmeside. Ups!!!' Fuck hvor gik det godt. Hvad ville han sige til det? Jeg skubbede til hende og hun udstøtte en lille 'av' og kiggede undskyldende på mig.
'Øhhh... Okay, men dejligt at snakke med jer, men nu skal jeg øhhh... noget...' Og så lagde han bare på. Han skiftede selvfølgelig nummer med det samme, men hvor var vi sindsygt overgearede og glade! Vi havde lige snakket med Niall Horan!!

''Roma?'' Camilla kiggede nervøst på mig. Fuck. Jeg havde stået og stiret ind i en væg, dog en lækker væg, men alligevel en væg i 3 minutter.

''Jeg tænkte bare lige på dengang, hvor vi ringede til Niall. Tænk hvis vi kommer til at snakke med ham og han husker os?!''

''Det kommer vi til, men ej hvor ville det være akavet!'' Det kommer vi til? Hvad har jeg ikke hørt? Vent det er ikke backstage, vel? Nej nej, det ville være meget dyrere for Camilla, og det ville jeg ikke gå med til. Men det kan det jo kun være... Fuck...

***

Jeg løber ind på mit værelse som en abe der bliver jagtet af en mand med en strømpistol. Mit vækkeur på mit natbord siger 16:25. Jeg skal mødes med Camilla om 35 minutter, og jeg har ikke engang fundet mit tøj frem. For bare 5 minutter siden sad jeg og så friends mens jeg spiste ben&jerry's (totalt hygge ikke?). Jeg river mit skab åbent og leder efter en kjole jeg købte til nytår sidste år, men uden held. Hvor fanden har jeg lagt den? Tøjet flyver ud af mit skab mens jeg grådigt leder efter kjolen. Yes!! Der var den! Det er en stropløs lilla kjole der går til midten af låret, hvorefter den bliver længere bagved så dens ende rammer midten af skinnebenet. Jeg hiver nogle matchende lilla stiletter til ved siden af. Normalt er jeg mere til converse, men hvad fanden? Det er en særlig aften i aften. Jeg kigger på mit ur igen og ser at det siger 16:36. Fuck!! Det tager 5 minutter at gå over til Barresso,  så jeg har kun 21 minutter. Hurtigt tager jeg kjolen på og stiller stileterne ud i gangen, så jeg hurtigt kan tage dem på. Håret krøller jeg let og griber så min mascar. Mit udseende skal sige ala 'se hvor smuk jeg ser ud med en del make-up uden at ligne en luder'. Er det for svært? Hurtigt lidt mascar og derefter min ynglings lipgloss som giver en smule fersken farver. Mine æblekinder rødmer naturligt, så der er intet der. Jeg tager min iPhone og tjekker klokken igen. 16:57. For fanden da! Jeg løber så hurtigt som mine ben kan bære mig over for at hente mine nøgler, for min mor er hos en veninde, så jeg skal naturligvis låse efter mig. Vi vil jo ikke have indbrud. Jeg griber nøglerne og en lilla clutch der ligger parat og stormer ud til døren. Skoene står og venter og jeg tager dem på med min lille frakke.

Da jeg kommer ud er det koldt. Sådan meget koldt. Det minder om november vejr. Jeg løber besværret hen til Barresso og ser Camilla stå og vente.

''Hvor har du været? Du kommer 5 minutter forsent!'' vrisser hun. Hun er meget god til at komme til tiden, og hun forventer at folk er mindst lige så gode.

''Lige meget, de åbner dørene om 5 minutter og rejseplanen siger at der er 8 minutters gåtid, så  vi må løbe lidt.'' Fedt. Mine sko er jo ikke just perfekte at løbe i, men det bliver jeg nødt til at ignorere. ''Kom nu Roma!'' hun gør tegn til at vi skal gå og småløber hen til udgangen. Hun har selv stiletter på, og jeg har svært ved ikke at grine over det, for hun går ALDRIG i noget som helst med hæle, så at se hende gå der meget besværet er da for sjovt! 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld ventetid, men det er jo snart jul, så der er en masse man skal nå.

Der er en del der har læst uden at 'like' eller kommentere...

Er det fordi i ikke kan lide den, for så vil jeg gerne vide det :)

Jeg håber at i kan lide den, det er min første novelle, så der er sikkert en del jeg kan gøre bedre...

Kapitlerne er temmelig korte, men det er fordi jeg selv ikke kan lide lange kapitler, men kommenter endelig hvad i synes :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...