Miner {1D} +13

Amii McLeggan er kun 14 år gammel og er mega forkælet. Hendes far er virkelig succesfuld indenfor forretning så familien er meget velhaven. Amii er vandt til at få alt hvad hun peger på og får altid sin vilje. Hun bor i en stor villa lige udenfor London og elsker sit liv. Hendes far skal tit med til mange fester og inviterer Amii med til en. Amii møder der en meget tiltrækkene dreng, fra en bestemt drengegruppe, som hun er sammen med om natten. Hvad vil der ske i mellem dem. Hvad vil han gøre når han finder ud af at Amii er SÅ ung.
(Der kan være stødene sprog og seksuelle scener)

71Likes
155Kommentarer
10540Visninger
AA

17. Unknown feeling

 

Louis’ synsvinkel

 

Jeg gik med bestemte skridt ned mod mit værelse. Jeg fattede ikke at jeg lige havde indrømmet overfor Harry at jeg elskede Amii. Ikke nok med at jeg også havde indrømmet det overfor mig selv. Det plejede at tage længere tid at blive forelsket! Det tog mig et halvt år at sige til Eleanor at jeg elskede hende og jeg er ikke engang sikker på at jeg mente det.

Jeg havde ingen ide om hvor Amii var, men havde en mistanke om at hun var på mit værelse. Rigtigt nok, så jeg hendes smukke ansigt da jeg åbnede døren til mit hotelværelse. Jeg blev nødt til at lære at låse den dør, mennesker blev ved med at vade ind. Da Amii fik øje på mig rejste hun sig op fra sofaen hun sad på. Hun gik hen til mig og stillede sig foran mig.

”Hvad snakkede i om?” spurgte hun. Det var tydeligt at hun havde været meget nysgerrig. Jeg kiggede ned i hendes smukke grønne øjne og sukkede. Jeg kunne jo ikke fortælle hende hvad vi snakkede om. Ikke nok med at hun ikke følte det samme for mig, så var Harry også vild med hende.

”Ikke noget, bare om hvilke risikoer der er ved det.” mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Jeg var elendig til at lyve og blev altid fanget i det. ”Lad være med at lyve Louis. Det ved jeg godt at i ikke snakkede om.” sagde hun og placerede to fingre under min hage, for at få mig til at kigge på hende.

”Jeg kan ikke sige det Amii.” sagde jeg og kiggede ind i hendes nysgerrige øjne. Hun rynkede på panden, så en lille sød rynke viste sig imellem hendes øjenbryn. Hun førte sin hånd om på min nakke og en let skælven løb igennem min krop. Hun havde den underligste effekt på mig. Hun kiggede på mig med bedene øjne og jeg fik lyst til at fortælle hende det hele. Sætte mit hjerte og min stolthed på spil, og sige til hende at jeg elskede hende.

Det kunne jeg bare ikke. Jeg var helt sikker på at hun ikke følte det samme. Hun følte måske noget, men hun elskede mig ikke. Det kunne jeg se i hendes øjne. Jeg kunne se det i Eleanors og min families, men ikke i Amii’s. jeg blev nødt til at rede mig selv før det var for sent. Dette var den oplagte mulighed for at sige farvel til hende, men jeg kunne ikke.

Min hjerne skreg til mig at jeg skulle skubbe hende væk og sige det var ovre, men mit hjerte protesterede. Jeg havde ikke lyst til at miste hende. Om det så betød at jeg blev såret, var jeg ligeglad. Jeg smilede derfor flabet til hende og opretholdt min facade. ”Det er en hemmelighed.” smilede jeg. Hun kiggede surt på mig.

”Hvorfor?” spurgte hun frustreret. Jeg skubbede hende blidt væk og vendte mig om. ”Fordi det lovede jeg.” sagde jeg inden jeg gik ud af døren. Jeg havde lovet det. Jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville sige det til hende. Ikke før hun følte noget for mig. Jeg blev nødt til at få hende til at forelske sig i mig.

Og det vidste jeg præcis hvordan jeg ville gøre.

 

Amii’s synsvinkel

 

Jeg kiggede forvirret efter Louis. Hvorfor ville han ikke fortælle mig hvad de havde snakket om?

Ja ja, hvis det var en hemmelighed burde eg ikke blande mig, men det gjorde jeg! Jeg ville vide hvad det var de havde snakket om. Jeg fik den største trang til at gå efter Louis, så det gjorde jeg. Jeg skulle nok få lokket den hemmelighed ud af ham.

Jeg kunne også spørge Harry, men jeg havde på fornemmelsen at han ikke var min største fan i øjeblikket, efter jeg havde brugt ham på den måde. Jeg havde det faktisk ret dårligt med det. Han var en sød person der ikke fortjente den slags behandling.

Jeg gik ud af døren og hen mod elevatoren. De andre spiste nok stadig, men undrede sig sikkert over hvad der var sket.

Jeg trådte ud af elevatoren og gik hen mod restauranten. Louis sad der og snakkede med Liam, der havde vist sig. Jeg smilede svagt til Niall, der kiggede på mig. Jeg kunne se på hans blik at han vidste hvad der nogenlunde var sket.

”Hvordan gik samtalen med din far omkring os?” spurgte Zayn da jeg havde sat mig ved siden af Niall. Jeg kiggede undrende på ham og vendte hoved mod Louis. ”Jeg fortalte drengene at din far havde snakket med os omkring aftalen.” smilede ham. Jeg fandt hurtigt min facade frem og smilede. ”Ja det gik fint, jeg fik lige snakket med ham efter Louis og Harry gik.” løj jeg overraskende godt. Jeg var god til at lyve, så det var faktisk ikke så overraskende. Drengene nikkede bare forstående på hoved og fortsatte deres samtale.

 

Efter vi havde spist gik de alle sammen op på deres hotelværelser. De ville gerne slappe af alene hele bundet, hvilket passede mig fint. Så kunne jeg besøge Louis og finde ud af den der hemmelighed. Jeg blev nødt til at vide hvorfor han kiggede på mig på den der måde, han gjorde.

Gav det mening? Godt.

Jeg sad på sofaen og så TV, men bestemte mig så for at gå ind til Louis. Jeg havde alligevel ikke andet at lave. Jeg kendte den perfekte metode for at få ham til at sige det til mig.

Sex.

Jep og så kunne jeg også få opfyldt mine behov. Selv om vi have haft sex i går aftens, så kunne jeg mærke min trang for Louis var ved at vende tilbage.

Jeg var ved at blive afhængig af ham…

Glem jeg sagde det.

Jeg rystede på hoved af mig selv og min tankegang. Jeg blev nødt til at lade være med at tænke sådan, fordi så ville det for alvor gå galt.

Jeg bevægede min hen mod Louis’ hotel værelse. Jeg bankede ikke på døren, men brasede bare ind. Drengen blev nødt til at lære at låse sin fucking dør. Jef fik straks øje på ham og kunne mærke min krop blive endnu mere trængende. Lige nu tænkte jeg ikke engang på den åndsvage hemmelighed imellem ham og Harry. Nej jeg ville bare have ham.

Han fik øje på mig og sendte mig et lille smil, før hans opmærksomhed igen lå på det tændte TV. Jeg rynkede lidt på panden, over at han virkede lidt ligeglad.

Det ville han ikke om 1 minut.

Jeg gik hen foran sofaen og dermed TV’et. Han kiggede irriteret på mig og af en eller anden grund fik det mig til at ville have ham mere. Jeg gik hurtigt hen mod sofaen og satte mig på hams skød. Han kiggede lidt overrasket på mig, hvilket jeg bare smilede af.

”Amii, ikke nu. Jeg har-” mere nåede han ikke at sige, fordi jeg pressede hårdt mine læber mod hans. Jeg kunne mærke en ukendt følelse sprede sig i min mave. Den føltes varm og tryg, samtidig med at den virkede tændt og ivrig. Jeg rynkede let på brynene og førte mine hænder op i hans hår. Han prøvede at skubbe mig væk, men jeg strammede bare mit greb om ham. Selvom han var meget stærkere end mig, gav han op. Det var som om han kæmpede mod sin krop, men tabte. Han ville have mig mindst lige så meget som jeg ville have ham.

”Louis, jeg kunne ikke finde den der trøj-” Harry afbrød sig selv midt i sætningen. Jeg trak mig fra Louis og kiggede ind i hans sårede øjne. Derefter kiggede jeg ned på Louis, der kiggede ned i jorden. Hans hænder lå stadig på mine hofter og hans berøringer brændte igennem mit tøj.

”Hvorfor sagde du ikke at Harry var her?” spurgte jeg Louis om og fangede hans blik. ”Jeg prøvede, men du overfaldt mig.” svarede han og hvis Harry ikke havde været her ville han nok have grinet.

Jeg fjernede mig fra ham og rejste mig op. Jeg gik hen til Harry. ”Undskyld Harry.” sagde jeg. Han kiggede undrende på mig og rynkede let sine øjenbryn. ”For hvad? At snave med min bedste ven?” spurgte han og jeg kunne let høre at han var ret såret. ”Ja også det, men også fordi jeg gav dig falske forhåbninger.”

Han kiggede såret på mig og jeg vidste at det gjorde ondt på ham. ”Jeg tror bare jeg går.” mumlede han med en ret grødet stemme. ”Harry!” råbte jeg efter ham, men han var allerede forsvundet ud af døren. Jeg kiggede fortabt på Louis. ”Han hader mig.” mumlede jeg og kiggede ned i jorden.

Louis var hurtigt på benene og omfavnede mig. Jeg slappede straks af og smilede lidt over hans varme berøringer. ”Han hader dig ikke Amii. Han er såret og desuden er han ikke helt uskyldig selv.” sagde han og kyssede mig på håret. Min krop sælvede let og jeg bandede over mig selv inden i mit hoved.

Jeg fattede ikke at Louis kunne få mig til at tænke på noget andet så hurtigt. Jeg kiggede ham i øjnene og prøvede for alt i verden at fokusere, men det kunne jeg ikke. Jeg blev helt væk i den blå farve og kunne ikke tænke på andet. Så begik jeg den fejl at jeg kiggede på hans perfekte læber. Det skulle jeg virkelig aldrig have gjort, fordi jeg kunne mærke lysten komme tilbage. Han havde lagt mærke til mine blikke og hans ansigtsudtryk blev straks blidere. Jeg lænede mig langsomt frem mod ham, men stoppede et par centimeter fra hans læber. Jeg kunne mærke hans varme ånde mod min mund. Jeg fik en ukendt kildrende fornemmelse i maven.

Han lukkede afstanden mellem os ved at presse sine læber blidt mod mine. Det her kys var ike som de andre. Det var ikke grådig og lystigt, men blidt og følsomt. Jeg havde bare lyst til at blive sådan her for evigt. I Louis arme, med den her underlige følelse i maven. En følelse jeg allerede elskede mere end noget andet.

Louis trak sig blidt væk fra mig og kiggede mig kærligt i øjnene. Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere i mit bryst. Han smilede svagt til mit og strøg mig forsigtigt over håret.

”Jeg smutter nedenunder.” hviskede han og gav slip på mig. jeg kiggede bare på ham, da han forsvandt ud af døren. Jeg kunne mærke den ukendte følelse forsvinde sammen med ham. Jeg kunne mærke at hele min krop havde lyst til at følge efter ham, men jeg lod være.

 

***

 

Hej mennesker!

Håber i kunne lide kapitlet. hvad håber/tror i der kommer til at ske? 

Hvad er det for en følelse Amii begynder at kunne mærke? Tror i Harry er sur på hende eller noget helt andet? Hvordan tror i Louis vil få hende til at blive forelsket i ham? Behøver han overhoved gøre noget?

Så mange spørgsmål! Like gerne.

Og OMG det er helt vildt 49 farvorit! Jeg er virkelig glad for at der er så mange der gider at læse det jeg skriver! 

Anni xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...