Miner {1D} +13

Amii McLeggan er kun 14 år gammel og er mega forkælet. Hendes far er virkelig succesfuld indenfor forretning så familien er meget velhaven. Amii er vandt til at få alt hvad hun peger på og får altid sin vilje. Hun bor i en stor villa lige udenfor London og elsker sit liv. Hendes far skal tit med til mange fester og inviterer Amii med til en. Amii møder der en meget tiltrækkene dreng, fra en bestemt drengegruppe, som hun er sammen med om natten. Hvad vil der ske i mellem dem. Hvad vil han gøre når han finder ud af at Amii er SÅ ung.
(Der kan være stødene sprog og seksuelle scener)

71Likes
155Kommentarer
10642Visninger
AA

18. In love

 

Amii’s synsvinkel

 

Det var tid til at tage hjem. Selv om jeg havde forelsket mig i Hawaii, så savnede jeg vores store hus derhjemme. Jeg savnede selv vejret, der skiftede hele tiden.

Det sagde altså meget.

Det eneste jeg ville savne ud over den varme sol og den lyse dag, var privatlivet. Jeg ville savne bare at kunne kysse Louis, uden der var nogen der ville tage billeder. Den sidste uge havde jeg allerede fået en smagsprøve på hvordan det ville blive hjemme i London. Folk havde fundet ud af at One Direction befandt sig på Hawaii og lige pludselig var det som om alle gloede når de så os.

Jeg var ellers en person der elskede opmærksomhed, men det kunne nogen gange blive for meget. Folk vidste hvad selv jeg hed. De kendte til min far og hans aftale med drengene. De havde flere gange bedt om min autograf, selvom jeg ikke forstod hvorfor de ville have den. Jeg havde også holdt mig mere væk fra Louis. Vi ville nødig have at folk fandt ud af at han gik i seng med en fjortenårig pige. Ikke nok med at det ville smadre drengenes karriere, så ville han sikkert også ende i fængsel.

Det var nu ikke den eneste grund til at jeg havde holdt mig lidt væk fra ham. Hver gang han kom tæt på mig, kunne jeg mærke mit hjerte slå hurtigere og det gjorde mig urolig. Jeg havde ikke lyst til at føle mig usikker. Jeg havde det med at blive helt væk i hans øjne og så havde han kontrollen over mig. Ikke at han udnyttede det, men det var bare tanken om at han kunne.

Jeg kiggede mig rundt i lufthavnen, vi befandt os i. Drengene sad foran mig og snakkede. Jeg havde lukket samtalen ude da den ikke rigtig interesserede mig. Louis blev ved med at kigge på mig med et sødt blik, der gjorde mig helt varm indeni. Igen følte jeg mig nervøs.

Jeg sukkede frustreret og rejste mig fra sædet. Louis kiggede efter mig, men jeg ignorede hans blik. Jeg var så sur over den måde jeg havde det på.

Hvorfor følte jeg sådan overfor ham?

Jeg var virkelig forvirret.

Jeg stillede mig hen til et af de store vinduer, der viste hele lufthavnen og alle flyene. Jeg kiggede ned på min fars fly og undrede mig lidt over, hvad det var der tog så lang tid. Jeg kunne mærke at jeg ville savne den varme sommerluft, der hans over det hele. Selv indenfor i lufthavnen. Jeg var heldigvis blevet godt brun. Jeg havde næsten samme farve som Louis, der bare havde den perfekte brune krop.

En krop jeg bare havde lyst til at dryhumpe resten af mit liv, og selv synes jeg fik noget ud af min levetid.

En person stillede sig ved siden af mig. Jeg vendte mig lidt rundt og kiggede på min far. Han smilede til mig og det gik op for mig at jeg også havde savnet ham. Vi havde set hinanden nogle gange til måltider, men ellers ikke. Han gav mig min frihed, hvilket jeg var glad for.

”Har du haft en god rejse, min skat?” spurgte han og smilede. Jeg gengældte det hurtigt. ”Ja meget Daddy. Jeg fik nu ikke købt alt det jeg havde lyst til.” svarede jeg og rynkede lidt på brynene. Han slog en høj latter op. ”Amii, du har fyldt en hel kuffert, kun med ting du har købt.” grinede han og kiggede kærligt på mig. Jeg trak på skuldrene og smilede svagt.

”Jeg havde nu regnet med at fylde to.” mumlede jeg og kiggede ned i jorden. Ærligt havde jeg ikke rigtig tænkt på shopping, mens jeg var her. Louis havde fået mig på så mange andre tanker. ”Du kan bare shoppe når vi kommer hjem prinsesse.” sagde han og lagde armen omkring mig. Jeg smilede til ham.

 

Vores fly var endelig klar til afgang, efter en time. Jeg sukkede lettet og gik igennem den der lille tunnel, der førte hen til flyet. Modsat sidste gang jeg sad i det her fly, prøvede Harry ikke at sidde ved siden af mig. Han undgik det nærmest og satte sig ved siden af Zayn, på den anden side af flyet. Jeg sukkede og kiggede på ham. Vi havde ikke rigtig snakket siden han havde bustet Louis og mig i at kysse. Hver gang han kiggede på mig var det bare med et ret pint blik.

Jeg forstod ikke helt hvorfor det gjorde mig så sur at han var sur på mig. Jeg burde være ligeglad burde jeg ikke?

Konstatering: Jeg hadede at se Harry ked af det.

Ja det indrømmede jeg lige. Jeg kunne virkelig ikke lide at se hans grønne øjne triste.

Jeg havde siddet og kigget i hans retning i noget tid og endelig kiggede han på mig. hans øjne var ikke længere triste, men bare kolde. De viste intet tegn på følelser. Jeg fik en kold følelse i kroppen og kiggede hurtigt væk. Jeg kunne mærke en lille klump samle sig i min hals, hvilket jeg var virkelig utilfreds med.

Hvad fanden skete der for mine følelser her for tiden?

De fuckede sku da totalt med mig.

Jeg kunne mærke et stød skyde op igennem min krop, samt en varm følelse bredte sig i min mave. Jeg behøvede ikke engang kigge for at vide at det var Louis, der havde sat sig ved siden af mig. Jeg forbandede den underlige følelse og kiggede på ham. Han sad allerede og kiggede på mig med et forbandet kærligt blik, der fik mig til at smelte indeni.

Vent lige, hvad? Smelte indeni? Hvad fanden skete der med mig?

Jeg kunne mærke varmen brede sig i mine kinder og kiggede hurtigt ned. Hvorfor begyndte jeg at rødme? Jeg rødmede aldrig. Det var noget der altid skete for mine veninder. Ikke mig! jeg kunne høre Louis hæse grin og kunne mærke at jeg fik let kuldegysninger på mine arme.

Jeg vendte hoved mod ham igen, men i stedet for at fange hans øjne fangede jeg Harrys, der sad og kiggede på os. Jeg huskede på den første flytur og fik en underlig fornemmelse i maven. Det var der Louis havde fundet ud af min rigtige alder. Der hvor Harry havde flirtet på livet løs. Jeg havde aldrig troet at denne ferie ville ændre så meget.

Fordi der var noget der havde ændret sig. Jeg kunne stadig ikke sætte ord på det, men jeg vidste at der var noget. Det var min underlige mave fornemmelse bevis på. Jeg havde ikke den underlige følelse da vi tog af sted. Der var en lille stemme i mit baghoved der hviskede noget til mig.

Ja, jeg hører stemmer! Got a problem with that? No? Good.

Den lille stemme blev ved med at sige at det var Louis. Jeg forstod ikke hvad den mente med det og ignorede det bare. Hvad skulle jeg bruge det til? Mine stemmer måtte da i det mindste være nyttige for mig!

Harry’s grønne øjne kiggede stadig ind i mine og jeg fandt tilbage til virkeligheden. De var ikke længere så kolde, men heller ikke varme, som de havde været før i tiden.

For han mødte mig.

Jeg kunne mærke skyldfølelsen bygge sig op indeni og kiggede hurtigt væk fra ham. Jeg blev nødt til at tage en snak med ham når vi kom tilbage. Jeg ville ikke have ham til at være ked af det og håbede at vi kunne løse det.

Jeg havde trods alt tilgivet ham efter han var lige ved at voldtage mig, så burde han ikke også tilgive mig?

Jeg rystede tankerne væk og kiggede på den eneste person der kunne få mig til at glemme alting.

Louis.

Da det gik op for ham at jeg kiggede vendte han hoved og smilede til mig. Igen var den underlige mave fornemmelse tilbage og jeg var rent faktisk glad for den denne gang. Den fik mig i det mindste til at tænke på noget andet.

 

Louis og jeg havde siddet i næsten to timer og snakket om alting og ingenting. Jeg havde fuldstændig glemt Harry og var taknemmelig for det. Jeg blev ved med at glemme vores omgivelser når Louis kiggede på mig. Hans øjne var så hypnotiserende at jeg ikke kunne kigge væk. Jeg blev suget ind i et andet univers, når jeg kiggede ind i dem. I dag havde de en klar grøn nuance, der ikke havde været der i går. Det skiftede lidt fra dag til dag og det undrede mig faktisk lidt at jeg var begyndt at lægge så meget mærke til det.

Jeg havde knap nok lagt mærke til hans øjenfarve til den første fest og ærgrede mig meget over det nu. Jeg havde virkelig misset en masse ved ikke at kigge ordenligt på hans øjne. De var så klare og smukke. Jeg ville kunne kigge ind i dem resten af mit og aldrig kede mig.

Pause.

Hvad fanden sker der for mig?

Jeg har ingen ide.

Og jeg har en samtale kørende i mit hoved.

Great.

Alting går jo godt.

Jeg sukkede af mig selv og prøvede igen at koncentrere mig om Louis, der sad og snakkede. Jeg kiggede ned på hans mund der sad og snakkede. Det skulle jeg nok aldrig have gjort. Jeg kunne mærke mit hjerte banke hurtigere og jeg følte mig straks helt spændt i kroppen. Hans dejlige perfekte læber, jeg bare havde lyst til at kysse. Jeg var så tæt på at læne mig frem og kysse ham, men han fik mig tilbage til virkeligheden, ved at knipse foran mine øjne.

Jeg kiggede overrasket på ham og følte at jeg var lige ved at vågne eller noget. Han grinede højt og kiggede sødt på mig. ”Du var helt væk Amii. Hvad tænkte du på?” spurgte han og lagde sin arm på armlænet. Jeg bed mig blidt i læben, helt pinlig berørt over hvor langt væk jeg var. Han ville sikkert finde alle mine tanker utrolig morsomme.

Og så alligevel ikke. De var (endnu) en lille stemme der hviskede at han nok ville blive glad for dem. At de ville gøre ham lykkelig. Jeg havde ikke lyst til at se det, men jeg kunne godt se sandheden. Jeg kunne se det i hans øjne når han kiggede på mig. Der var for meget kærlighed, til at det kun kunne være hans lyst til mig. Der var sket præcis det jeg frygtede af hele mit hjerte. Louis var faldet for mig.

Selv om det var svært for mig at indrømme, så havde jeg ikke noget imod det.

Nej, jeg var ligefrem lykkelig over at han var faldet for mig. det gav mig den ukendte følelse i maven, som jeg var begyndt at elske. En følelse der ikke længere var så ukendt. Det var som om den altid havde været der, men først havde vist sig nu. Jeg var ikke sikker på hvad der havde fået den frem.

Eller hvem.

Jeg havde endnu ikke svaret på Louis spørgsmål, så jeg trak bare på skuldrene. Han måtte selv gætte sig til hvad det var. Selvom det nok var ret tydeligt.

 

Jeg var faldet i søvn på flyet og vågnede først da Louis ruskede mig blidt i skulderen. Jeg kunne mærke trætheden omklamre mig og havde bare lyst til min seng. Mine forældre skulle ud og spise, hvilket ville sige at jeg selv skulle tage hjem. Det gjorde mig egentlig ikke noget, men jeg følte mig alligevel lidt ensom.

Tud for lille loner Amii. Jeg er trist I know.

Jeg havde efter 100 års ventetid endelig fået fat i min kuffert. Jeg stod og snakkede med Liam og jeg sværger at jeg så en pige tage et billede af os. Det fik mig på en måde til at føle mig ret fame og så alligevel utilpas. Jeg var ret glad for at jeg ikke var kendt ligesom dem, fordi jeg ville nok gå ned med stress efter tre dage. Ude foran luft havnen ledte jeg fortabt efter en taxa, men de var alle propfulde med mennesker der alle var kommet hjem fra ferie eller dem der var taget hertil fra andre lande.

Forbande verden for at jeg ikke har kørekort! Ja ja jeg ved godt det er fordi jeg kun er fjorten, men alligevel!

Jeg stod lidt i mine egne tanker da en ånd blev ladt på min skulder. Jeg vendte mig forskrækket om og kiggede ind i Louis flotte øjne. Han smilede sødt til mig. ”Har du brug for et lift hjem?” spurgte han i et venligt toneleje. Jeg kiggede surt på ham og himlede med øjnene. ”Nej Louis. Jeg står bare og vifter med hånden som en anden idiot for sjov!” svarede jeg og var glad for at se at jeg stadig kunne være flabet.

”Hvad blev der af den søde Amii, der rødmede og gloede ind i mine øjne?” drillede han. Jeg prøvede at kigge irriteret på ham, men det failede lidt da jeg kiggede ind i hans øjne. Selvom jeg havde lyst til at sige at den ukendte følelse var blevet i Hawaii, ville det være at lyve. Den var der stadig. I den grad.

”Hun er her da stadig søde Louis. Og hvor blev den søde Louis af der kiggede mig dybt i øjnene og hviskede søde ting til mig?” drillede jeg. Han kiggede sødt på mig, for at vise at han stadig var der. Jeg sukkede, men kunne ikke tage mine øjne fra hans.

”Jeg vil gerne have et lift hjem.” smilede jeg og fulgte med ham hen til hans bil. Han fik hurtigt vores bagage om bagi og åbnede så gentlemen agtigt døren for mig. ”Hvordan har du fået din bil herhen?” spurgte jeg da han lukkede bildøren efter sig. ”Jeg fik nogen til at hente den og stille den for mig.” svarede han og trak på skuldrene, som om det ikke var noget. Det var det sikker heller ikke for ham. Når jeg fik min egen bil ville jeg også få nogen til at hente den for mig.

 

Vi var hurtigt hjemme hos mig og Louis hjalp mig og mine ting op til døren. Vi behøvede ikke at bekymre os om at der var nogen der så os, siden der var et kæmpe hegn rundt om huset, så man ikke kunne kigge ind. Da Louis hjælpsom stillede min kuffert vad døren, smilede jeg taknemmeligt til ham.

Han gik lidt tættere på mig så vi stod nogenlunde face- to face. Eller så face- to face det nu kunne blive, på grund af min lave højde.

Hans øjne brændte sig ind i mine og jeg kunne mærke den ukendte (snart meget kendte) følelse komme tilbage. Jeg kiggede hurtigt ned på hans fyldige læber og bed mig selv i mine. Jeg vidste ikke hvornår vores forhold havde ændret sig, men det havde det. Det gik fra at være useriøst og fjollet, til mere seriøst og kærligt. Jeg kunne ikke rigtig lide at indrømme det, men jeg kunne godt lide ændringen.

Jeg kunne godt lide alle de underlige følelser der svævede rundt i min krop når jeg var sammen med ham. Mere end det jeg elskede dem. Louis lænede sig tættere på og jeg kunne føle hans varme ånde på mit ansigt. Jeg kunne mærke en let skælven løbe igennem min krop og for en gangs skyld nød jeg den.

Jeg kiggede fra Louis læber op på hans øjne igen. De viste så meget omsorg og kærlighed at jeg troede at jeg ville besvime. Jeg følte mig helt svimmel, men på den gode måde. Jeg havde det som om jeg svævede og ville aldrig lade den følelse passere.

Sekundet hans bløde læber ramte mine gik det op for mig. Alle følelserne, måden min krop reagerede på ham. Måden jeg fik det dårligt når jeg ikke havde set i ham i lang tid. Det at jeg kunne blive helt væk i hans smukke øjne. Den ukendte følelse. Jeg vidste hvad det var. Den lille stemme indeni mit hoved havde ret.

Det var Louis.

Jeg kunne bare ikke se det før nu.

Jeg var forelsket i ham.

 

***

OMG!

Amii er forelsket i ham! Så i havde ret (selvom det vidste jeg nu godt) 

Hvad synes i om det?  Er det for tidligt, for sent eller lige tilpas?

Like så er i dejlige. Hvad håber/tror i der kommer til at ske nu?

og hvad var det der med Harry hun måske følte? 

Anni xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...