Miner {1D} +13

Amii McLeggan er kun 14 år gammel og er mega forkælet. Hendes far er virkelig succesfuld indenfor forretning så familien er meget velhaven. Amii er vandt til at få alt hvad hun peger på og får altid sin vilje. Hun bor i en stor villa lige udenfor London og elsker sit liv. Hendes far skal tit med til mange fester og inviterer Amii med til en. Amii møder der en meget tiltrækkene dreng, fra en bestemt drengegruppe, som hun er sammen med om natten. Hvad vil der ske i mellem dem. Hvad vil han gøre når han finder ud af at Amii er SÅ ung.
(Der kan være stødene sprog og seksuelle scener)

71Likes
155Kommentarer
10537Visninger
AA

16. I'm sorry

 

Harry’s synsvinkel

 

Jeg gik ned i restauranten efter jeg havde prøvet at dække det blå mærke lidt til. Det var stadig synligt, men ikke ligeså meget. Jeg fik øje på Niall og Zayn der begge sad og spiste. Eller Zayn gjorde, Niall skovlede bare med indenbords. Jeg smilede, men da det gjorde ondt i min kind endte jeg med at skære en underlig grimasse. Zayn fik øje på mig og sendte mig et smil. Det falmede dog da han så min kind. Jeg var nået hen til dem kiggede de begge chokerede på mit ansigt.

”Dude hvad er der sket?” spurgte Zayn i et bekymret tonefald. Jeg havde ikke rigtig lyst til at fortælle dem sandheden, siden jeg skammede mig over den. Derfor trak jeg bare på skuldrende. ”Det ved jeg ikke. Jeg var jo virkelig fuld, så jeg kunne nemt have pisset nogen af.” ja, Louis. Zayn kiggede på mig med rynkede bryn. Han kunne nemt se hvornår folk løj. Det jeg havde sagt var jo ikke falskt, jeg glemte bare den lille detalje at det var Louis der havde slået mig.

Niall begyndte igen og spise, men jeg kunne se en lille rynke i hans pande. Jeg lagde det til side. ”jeg går over og finder noget morgenmad.” mumlede jeg og bevægede mig over mod buffeten. Der var en helt masse mad, men jeg blev distraheret fra det hele da jeg kort kiggede over på balkonen.

Louis og Amii stod derude. Hun havde en blid hånd på hans skulder, mens hun kiggede han dybt i øjnene. Det var dog ikke det der fangede min opmærksomhed. Nej det var Louis ansigtsudtryk. Han kiggede drømmende på hende. Som om han ikke kunne forstille sig noget bedre end hende. Han så så blid ud, som om han ville ofre alt for hende. Hun bevægede sig væk fra ham og skulle til at gå ind igen. Amii fik øje på mig og stivnede. Jeg kiggede kort på hende, men så på Louis der stadig ikke havde fjernet det drømmende blik.

Dér faldt alle brikkerne på plads. Hvorfor han havde overreageret så meget da jeg næsten havde været sammen med hende. Hvorfor han var så sur på mig. Hvorfor han var så overbeskyttende. Han var forelsket i hende.

Amii begyndte at bevæge sig hen mod mig. Jeg kunne dog ikke kigge på hende, men kiggede i stedet på Louis. Han kiggede skyldigt ned i jorden og jeg vidste at jeg havde ret. Han burde vide at jeg ville gætte det. Jeg var forhelvede hans bedste ven.

”Harry.” sagde Amii i et blidt tonefald. Jeg vendte endelig blikket hen mod hende. Hun så rolig ud i forhold til situationen. Hendes øjne var dog anderledes. De lignede lidt Louis, men ikke helt det samme. Det var tydeligt at hun ikke havde nogen ide om at han var forelsket i hende. Hun var selv ved at falde. Da det gik op for mig mærkede jeg et lille stik i hjertet. Jeg havde planlagt at på denne her tur ville jeg score Amii. Ikke Louis. Noget sagde mig at de havde lavet noget i ret lang tid.

Jeg sukkede og kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke bestemme mig for om jeg var jaloux eller om jeg var sur på Louis. Han havde taget mit bytte og forelsket sig i det! På den anden side var jeg nok lidt jaloux, fordi Amii var sådan en smuk fantastisk pige. Desuden var Louis 21 år gammel og hun var kun 14. ”Lad os gå op på mit hotel værelse.” sagde hun og tog stille fat i min hånd. Den brændte lidt efter hendes berøringer, hvilket fik mig til at se på hende. Hun havde selv et underligt udtryk plantet på ansigtet. Hun gav hurtigt slip og vendte sig om mod Louis, der stadig stod ude på balkonen. ”Alle tre.” smilede hun til ham. Selv om han tydeligvis var sur kunne han dog ikke skjule sit lille skæve smil. Jeg kiggede frustreret på ham og bed mig i kinden. Jeg fattede ikke at han var faldet for hende. Det gjorde mig direkte sur.

Amii begyndte at gå hen mod elevatoren og kiggede sig bagud for at se om vi fulgte efter. Jeg kunne mærke nogen støde deres skulder mod min, så det gjorde lidt ondt, og så fik jeg øje på Louis T-shirt, hvilket ville sige at det var ham der havde skubbet til mig. Jeg bandede stille for mig selv og fulgte så efter. Jeg kunne slet ikke klare ham lige nu.

 

Da Amii havde låst døren efter os til hendes hotel værelse, gik hun hen mod sofaerne. Jeg fulgte efter og satte mig i den modsatte sofa. Louis satte sig ved siden af Amii, hvilket på en eller anden måde irriterede mig grænseløst. ”Så…” startede hun, men kunne tydeligvis ikke finde ord.

”Så i knalder.” hjalp jeg hende. Hun kiggede chokeret på mig over mig ordvalg, men smilede derefter. ”Ja… øhm det kan man vel godt sige.” mumlede hun og kiggede rødmende ned i sit skød. Louis kiggede på hende og derefter på mig. Han øjne var blide, men nok fordi han havde kigget på Amii. Han skulle lige til at sige noget, men jeg afbrød ham. ”Hvor lang tid?” spurgte jeg. Min stemme var hård og det lagde de begge mærke til.

Louis og Amii kiggede på hinanden og jeg var ved at kaste op over hvor søde de kiggede på hinanden. ”Altså, første gang vi var sammen var til min fars fest.” sagde Amii og kiggede over på mig. Min kæbe røg ned til mine knæ og jeg kiggede bare chokeret på dem begge.

SIDEN FESTEN?!

Min hjerne hyperventilerede totalt. Jeg havde flirtet med Louis brugte pige! Jeg havde været ved at få hende charmeret, men han bare kiggede på. Jeg var blevet minimalt vild med en person som Louis havde haft gang i, i ret lang tid. Jeg fik en klam smag i munden og havde det som om jeg skulle kaste op. Jeg forstod ikke hvorfor han lod mig gøre det. Hvis jeg havde været ham og jeg havde en så fantastisk pige som Amii, ville jeg holde alle andre langt væk.

De kiggede begge undersøgende på mit ansigt og det fik jeg bare endnu mere kvalme af. Jeg kiggede ind i Louis’ blå øjne og sukkede. Han var min bedste ven. Jeg ville virkelig ikke såre ham. Jeg besluttede mig for at være cool med det, indtil jeg kiggede på Amii. Ind i hendes grønne øjne der mindede alt for meget om mine og så alligevel ikke. Jeg kunne se de forskellige blå og lidt brune nuancer der var gemt og jeg vidste at jeg ikke kunne være cool med det. Mit hjerte bankede forhelvede hurtigere bare fordi jeg kiggede på hende! Jeg kunne ikke acceptere deres forhold når jeg selv inderligt ønskede at være Louis.

Jeg ville holde om hendes lille perfekte krop og jeg ville kysse hendes smukke lyserøde læber. Jeg kunne mærke jalousien bygge sig op da jeg kiggede ned på deres flettede hænder. Louis rykkede lidt på sig i sofaen og jeg kiggede op på ham. Hans blik var hadefyldt og det var rettet direkte mod mig. Jeg vidste at han havde set mit blik på Amii. Jeg kiggede bare surt på ham og vendte derefter mit blik ned.

”I ved godt det er ulovligt, ikke?” spurgte jeg og kiggede hårdt på Louis. Jeg vidste godt at det var latterligt, men jeg havde ikke andet. Jeg havde jo selv prøvet mig med hende og det var mindst lige så ulovligt, men der var flere år imellem dem. Amii kiggede på mig og hun så ret utilfreds ud. ”Jo det er vi godt klar over Harry.” hvislede hun ud gennem tænderne. Louis kiggede overrasket på hende over hendes tonefald, mens jeg bare trak på skuldrene.

”Hvad har i så tænkt jer at gøre?” spurgte jeg og var selv overrasket over mit neutrale tonefald. Amii kiggede nervøst på Louis, som kiggede ondt på mig. Jeg havde på fornemmelsen at de ikke rigtig havde forholdt sig til det største af deres problemer.

Hvad de ville gøre når vi kom hjem.

”Det… øhm, det ved vi ikke.” mumlede Amii og kiggede over på mig. Hendes blik var uroligt, hvilket bare fik mig til at smile. ”I ødelægger vores karriere med det her pis i har kørende. Det kommer ikke til at holde. Der er en for stor aldersforskel.” smilede jeg, hvilket fik Louis til at rejse sig op. Jeg gjorde det samme og kiggede ham komisk i øjnene. Han vidste at jeg havde vundet.

”Drenge… kan i ikke bare lade være?” spurgte Amii med en lille stemme. Hun rejste sig også op og kiggede på Louis. Der var ikke andet end bekymring i hendes øjne, hvilket gjorde mig sur. Godt nok havde jeg vundet, men jeg havde ikke vundet Amii. Hun var vel den største pris at vinde.

Louis havde vundet hende for længst. Hun kiggede kun på ham og ingen andre. ”Amii?” Louis kiggede ned på hende og smilede et lille smil. ”Kan mig og Harry ikke lige snakke sammen?” spurgte han med en bedende stemme. Hun kiggede ham dybt i øjnene og sukkede derefter. ”Fint, men hvis i begge ligger døde når jeg kommer tilbage bliver jeg sur.” svarede hun. Louis grinede og kyssede hende hurtigt på munden. Den lille handling bragte mit pis i kog. Jeg knyttede mine næver og kiggede ondt på Louis. Amii lukkede døren efter sig. Jeg lyttede på hendes skridt og da jeg var sikker på hun ikke kunne høre os sprang jeg frem mod Louis. Jeg hamrede ham hårdt imod væggen, hvilket fik ham til at gispe højt af overraskelse.

”Hvad fanden har du gang i Harry?” råbte han. Jeg greb fat om hans krave og hev den lidt op. Hans øjne var lidt skræmte i et sekund, men ændrede sig derefter til sure. ”Hvad JEG laver? Hvad fanden laver DU Louis?!” råbte jeg. Han prøvede at vride sig fri, men mit greb var for fast. Han kiggede mig derefter direkte i øjnene.

”Det ved jeg ikke.” svarede han med en lille stemme og kiggede ned i jorden. Jeg kiggede undrende på ham og rynkede brynene. ”Hvad mener du med at du ikke ved det?” spurgte jeg med en lidt roligere stemme. Han kiggede på mig med øjne der viste alt fro meget smerte. Jeg løsnede mit greb og trådte et skridt tilbage. ”Du elsker hende gør du ikke?” spurgte jeg med en lille stemme. Han kiggede på mig og lignede en der skulle til at protestere, men droppede det. Jeg trådte endnu et skridt tilbage.

Jeg glemte fuldkommen mig selv og mine følelser da jeg kiggede på Louis. Han havde ikke lyst til at elske hende og ville bestemt ønske at han ikke gjorde det. Det var for sent. Selv om det var forkert så var der ikke noget at gøre for ham. Mine sølle følelser for Amii var ingenting sammenlignet med hans. Jeg havde virkelig ondt af ham på en måde. Ikke nok med at hun nok ikke følte det samme, så ville det aldrig fungere hvis hun gjorde.

”Du er heller ikke helt uskyldig når det kommer til Amii, Harry. Jeg kan godt se at du er vild med hende.” mumlede han og kiggede ned i jorden. Jeg åbnede munden for at protestere, men dér gik det op for mig at det var meningsløst. Jeg kunne ikke benægte at jeg følte noget. Men var jeg forelsket?

Nej, bestemt ikke.

Han kiggede på mig med et såret blik, der fik mig til at ønske at Amii var ældre bare så han kunne være sammen med hende. Jeg ville smide alt for hende væk bare for hans skyld. ”Jeg er ked af det Louis.” sagde jeg og kiggede undskyldende på ham. Han trådte bare forbi mig, ud mod hoved døren. Han åbnede den og kiggede hurtigt på mig. Han lukkede den, men jeg hørte dog de ord han mumlede:

”Det er jeg også Harry.”

 

***

Undskyld jeg ikke har opdateret i lidt tid! Jeg har haft monstertravlt med skole, venner og arbejde. 

Men her er endnu et kapitel! håber i kan lide det.

Anni xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...