Miner {1D} +13

Amii McLeggan er kun 14 år gammel og er mega forkælet. Hendes far er virkelig succesfuld indenfor forretning så familien er meget velhaven. Amii er vandt til at få alt hvad hun peger på og får altid sin vilje. Hun bor i en stor villa lige udenfor London og elsker sit liv. Hendes far skal tit med til mange fester og inviterer Amii med til en. Amii møder der en meget tiltrækkene dreng, fra en bestemt drengegruppe, som hun er sammen med om natten. Hvad vil der ske i mellem dem. Hvad vil han gøre når han finder ud af at Amii er SÅ ung.
(Der kan være stødene sprog og seksuelle scener)

71Likes
155Kommentarer
10580Visninger
AA

25. All it takes is one day

Amii's synsvinkel

 

Jeg vågnede op følte mig helt smadret. Min krop skreg efter at sove videre, men min hjerne var knivskarp. Pladsen ved siden af mig i sengen var tom og så kold ud. Jeg tænkte straks på Louis and blev fik en smule sommerfugle i maven.

 

Damn jeg var væk i den dreng.

 

Jeg kunne dog høre noget rumlen ude i køkkenet og besluttede mig for at stå ordenligt op. Med et hurtigt fix af makeup fra min taske og et lån af Louis tandbørste, var jeg nogenlunde klar til at blive kigget på af mennesker.

 

Men kun nogenlunde.

 

Jeg skiftede til mine jeans og tog min Bh på og så åbnede jeg ellers døren. Lyden fra køkkenet blev mere kraftig og det samme gjorde lugten af bacon. Jeg sniffede ordenligt ind og smilede.

 

Det burde ikke overraske mig at det var Harry, og ikke Louis, der stod i køkkenet og lavede mad, siden jeg vidste at Louis var elendig til at have noget som helst med et køkken at gøre.

 

Jeg mener, drengen kunne brænde vand på, for alt jeg ved.

 

Harry smilede til mig, sekundet jeg kom ud i køkkenet.

 

"Godmorgen." smilede han og blev ved med at lave mad. Jeg kiggede bare på ham med åben mund, mens spørgsmålende hvirvlede rundt i mit hoved.

 

'hvor var Louis?' 'han ville nok ikke være så glad lige nu' 'hvad sker der?' 'mit liv er en fiasko og verden burde bare gå under' 'whatever, jeg tænker for meget'

 

"Hvor er Louis og ved han at du er i gang med at lave stegt gris til mig?" spurgte jeg og bevægede mig længere hen mod kødet. Harry grinede af det jeg sagde.

 

"Louis er taget hjem til Liam og ja han ved godt at jeg laver morgenmad til dig, det var hans ide." svarede Harry og jeg kunne mærke at min kæbe gav efter. Jeg kunne for det første ikke tro på hvad han sagde og for det andet havde jeg først nu lagt mærke til at Harry kun havde jeans og sokker på.

 

Ja du læste rigtigt, full on naked chest.

 

Hvis du så det ville din kæbe kraftedme også ramme gulvet.

 

Jeg kunne mærke at min stemme kom tilbage til mig. "Hvorfor giver han dig ideen om at lave morgenmad til mig, hvis han er sur på dig?" spurgte jeg og gik længere ind i køkkenet. Jeg stoppede først ved et af køkkenbordene, som jeg lænede mig op af. Jeg blev ved med at sige til mig selv at jeg var sur på Harry, siden han havde fortalt min far om Louis og mit forhold og praktisk talt var skyld i at jeg var hjemløs. Det eneste problem ved at fortælle mig selv det, var at jeg vidste at det var alt andet end sandt. Jeg kunne bare ikke være sur på den grønøjede dreng, med de søde smilehuller.

 

Harry kiggede ned i jorden og det lignede at han rødmede, men jeg kunne ikke være sikker. Da han kiggede på mig igen, havde han sit velkendte charmerende smil plantet på sine lyserøde læber. “Han har givet mig en dag.” han så glad ud og jeg kunne mærke hvordan jeg selv blev gladere ved at kigge på ham. Det var en forskel fra ham og Louis. Godt nok var Louis mindre seriøs end Harry, men han havde et modent ansigt og man kunne se at han var over tyve. Harry var det modsatte. Han var bløde kinder og runde øjne, hvorimod Louis var mere skarp. Jeg kunne bare ikke bestemme mig for om jeg bedst kunne lide det skarpe eller det bløde.

 

Harry lignede stadig en dreng, udover at hans kæbe og kindben var betydeligt mere markerede end en lille drengs. Jeg havde stadig ikke fået kommenteret på hvad han sagde og hostede akavet, men Harry stadig smilede. “Hvad mener du med en dag?” spurgte jeg. Harry vendte baconen på panden og vendte derefter hans blik tilbage på mig. “Jeg spurgte ham om jeg måtte få en dag, hvor det bare var dig og mig. Han sagde ja.” svarede han og jeg var lige ved at tabe kæben igen.

 

Louis havde givet Harry en dag med mig?

 

Var jeg vågnet i en parallel dimension eller noget?

 

“Hvordan fik du ham overtalt til det?” spurgte jeg og man kunne høre overraskelsen i min stemme. Han grinede og blinkede til mig. “Det er smilehullerne, babe.” svarede han og tog panden af blusset. Jeg kunne mærke et sug i maven da han kaldte mig babe, men jeg var ikke sikker på om det var fordi Harry havde kaldt mig det, eller om det var fordi jeg huskede tilbage på den første gang Louis havde kaldt mig det.

 

Det tror jeg gerne på, babe.” jeg grinede over min imitation af ham for et øjeblik siden.

 

Ja jeg er nederen, get over it.

 

Harry ignorede mig og gik hen med panden på en grydelab og lavede en håndbevægelse til mig, om at satte mig ned. Jeg gjorde hvad han sagde og satte mig ned ved bordet. “Jeg tænkte at vi kunne se London Eye og så gå på Café bagefter. Hvis du så stadig gider at kigge på mit ansigt bagefter, så kunne vi tage hjem og se en film?” han kiggede på mig med usikre øjne, sikkert bange for afvisning. Selv hvis jeg ikke gad at være sammen med ham og stadig var sur på ham, ville jeg ikke kunne sige nej til de øjne. Han så så trist og uskyldig ud, at et nej var umuligt for min mund at formulere. “Okay det lyder godt.” smilede jeg og han åndede lettet op.

 

Vi spiste lidt i stilhed, indtil han vendte sig imod mig. “Der er noget jeg gerne vil sige til dig, inden vi går på eventyr.” smilede Harry og skubbede sin tallerken fra sig. “Skyd løs.” svarede jeg og stoppede selv med at spise, for at koncentrere mig om Harry. Han sank en klump i sin hals og så en smule nervøs ud. “Jeg har ikke tænkt mig at kysse dig igen.” hans stemme var seriøs, hvilket overraskede mig lidt. Det overraskede mig dog ikke så meget som hans udtale gjorde.

 

En del af mig følte sig en smule lettet. Jeg vidste at jeg ikke kunne klare flere komplikationer i mit liv. En anden del af mig blev ved med at spørge 'hvorfor?', hvorfor ville han give op. Den trejde side var ked af det og skuffet. Det var den stille side der inderst inde gerne ville have Harry til at kæmpe for mig, selv hvis han aldrig vandt.

 

Hvad mener du?” min stemme var mere stille end jeg ville have den til at være, men jeg kunne (til min irritation) mærke at skuffelsen og tristheden lagde sig som et tæppe over min krop. Harry smilede til mig og jeg kunne se at han var glad for at jeg ikke var jublende over hans udtale, snarere det modsatte. “Jeg mener bare at jeg har ikke tænkt mig at kysse dig igen, ikke før du beder mig om det. Jeg vil have dig til at ville det og derfor må du selv bede om det.” svarede han.

 

Jeg skulle lige til at være flabet og sige at så skulle han til at vente længe, men jeg bed det i mig igen da det gik op for mig at der måske ikke ville gå så lang tid. Jeg kendte til min svaghed for Harry, hvilket han selv og Louis også gjorde. Jeg havde virkelig lyst til at love mig selv at jeg aldrig ville spørge, men når det kom til Harry overraskede jeg altid mig selv.

 

Du virker meget sikker på at jeg har tænkt mig at spørge.” svarede jeg kækt og rejste mig. Han kiggede efter mig og rystede på hoved.

 

Jeg hvinede da min krop blev hevet tilbage og ramte ind i en stenhård brystkasse. Jeg mistede fuldkommen vejret og kunne mærke at mit hjerte satte farten op. “Jeg ved at du vil spørge.” hviskede Harry i mit øre og vendte mig om, så jeg kiggede direkte ind i hans flotte grønne øjne. “-en dag med mig og du vil trygle mig om det.” sagde han og lænede sig frem mod min hals.

 

Jeg kunne mærke luften sætte sig fast i mit luftrør og jeg kunne ikke finde ordene til at bede ham om at gå væk. Det underlige var at jeg havde ikke noget imod at have ham så tæt, nej jeg nød det faktisk en smule.

 

Jeg fik do endelig taget mig sammen og skubbede ham væk. Han grinede blot og slikkede sig om læberne. Den bevægelse fik mig med det samme til at kigge på hans læber og et lille sekund var jeg ved at spørge, men jeg stoppede hurtigt mig selv.

 

Vi går om fem minutter, så tag hellere sko på.” sagde Harry og gik ind på hans værelse, forhåbentlig for at tage en trøje på. Jeg gik, med stadig lidt svimlende tanker, hen for at tage mine sko på.

 

***

 

Vi sad oppe i en af kuglerne i London Eye. Rettere sagt: Harry sad ned i midten og slappede af, mens jeg klamrede mig til bænkende som en sindssyg på flygt fra hospitalet. Han blev ved med at kigge på mig og grine, hvorefter jeg hver gang kom et skridt videre i at planlægge mit mord på Mr. Harry Styles.

 

Da vi næsten var ved toppen rykkede han sig hen ved siden af mig og lagde sin arm om mig. Vi behøvede ikke at bekymre os om at folk så os fordi Hr. Famous, havde bestilt os en hel kuppel for os selv.

 

Da han lagde sin arm om mig, kunne jeg mærke at en del af mig slappede af. Modsat med Louis slappede jeg ikke af med det samme, men det havde nok noget at gøre med at en del af min krop godt vidste at det jeg havde gang i med Harry var forkert. Teknisk set var det med Louis også forkert, men jeg havde lovet ham at han var den eneste og alligevel er jeg her og er skide usikker på alt der forgår i mit liv for tiden.

 

Jeg bebrejder Harry. Hvis ikke ham og hans charmerende smile blev ved med at komme i vejen, så kunne jeg havde dedikeret alt jeg havde til Louis. Det skete bare ikke fordi jeg åbenlyst havde en svaghed for drengen.

 

Jeg kunne nu ikke kæmpe imod den del af mig der ikke havde noget imod at Harry chrashede mig og Louis, åbenlyste privatfest.

 

Jeg havde ikke overskud til at tænke over alle de problemer jeg puttede mig selv og begge drenge i, så jeg slappede bare af i Harry's arme og lod, for første gang siden jeg mødte ham, være med at tænke på Louis.

 

 

Efter London Eye og mit 'næsten hjerteanfald' gik vi, som lovet, på Café. Det var overraskende hyggeligt og jeg snakkede bedre med Harry end jeg havde troet muligt. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord og til sidst blev jeg nødt til at tvinge mig selv til at huske at jeg faktisk var forelsket i en anden.

 

Jeg havde regnet med at jeg bare kunne sige at jeg ikke ville med ham hjem, men da det oplagte afskedstidpunkt viste sig, fangede jeg mig selv i at spørge om hvilken film vi skulle se. Det var bare som om den del af mig der ikke ville sige nej til Harry og var glad for ham, bare havde vokset sig større og større i løbet af dagen. Jeg havde ikke lyst til at sige farvel til ham endnu og prøvede at trække tiden så meget ud som muligt.

 

Det var derfor jeg fandt mig selv i Harry's bil, på vej hjem til Louis og hans lejelighed. Harry sad og sang med på alle hipster albummerne og jeg fangede mig selv i at kigge en smule for meget på ham. Da vi var kommet op i lejeligheden, gik jeg straks hen mod sofaen og fandt den mest tøsede film jeg kunne finde. Det endte så med at blive 'Mean Girls' (lad være med at spørge mig hvorfor to fyre der bor sammen har den, fordi jeg ved det ikke. Selvom mine penge er på at det er Harry's).

 

Jeg satte mig til rette og ventede på at Harry ville komme ind, inden jeg startede filmen. Han kom ind ikke mindre en et minut efter med Cola og slik. Jeg smilede til ham og tog imod min Cola Zero. “Jeg huskede da du sagde at du kun drak Zero eller Light, fordi der var færre kalorier i eller sådan noget.” smilede Harry. Jeg kunne mærke at mit hjerte varmede sig til 100 grader over at han havde husket det.

 

Jeg startede filmen og begyndte at drikke af min Cola. Da vi var cirka halvejs blev jeg nødt til at rejse mig og forlade lokalet. Jeg fortalte Harry at jeg lige skulle på toilettet, og at han bare kunne se videre. Da jeg kom ud på toilettet låste jeg døren og kiggede mig selv i spejlbillede. Jeg kunne ikke klare at være i samme lokale med Harry et sekund længere, medmindre jeg ville explodere. Under alt det af filmen vi havde set, kunne jeg bare ikke lade være med at ville kysse ham.

 

Jeg blev ved med at forstille mig hans læber på mine og hans hænder på min krop. Alt hvirvlede rundt i min krop som en tornado og jeg kunne virkelig mærke at mine harmoner var på højtryk.

 

Jeg kiggede på mig selv igen og tog den mest drastiske beslutning jeg tror jeg nogensinde har taget i mit liv. Jeg vidste at jeg havde lyst og mit instinkt førte mig ud fra badeværelset og ind i stuen. Jeg greb fjernbetjæningen  og uden et ord, slukkede jeg Tv'et. Harry kiggede overrasket op på mig og lagde sit hoved let på skrå.

 

Hva-” han nåede ikke at sige mere før jeg afbrød ham. “Kys mig.” sagde jeg med et fast tonefald. Hvis jeg selv synes at jeg var usikker, så lød min stemme i hvert fald ikke sådan. Harry kiggede på mig med overraskede øjne.

 

De gik dog hurtigt fra overraskede til beslutsomme. I løbet af et øjeblik havde han rejst sig og var henne foran mig. Han kiggede mig dybt i øjnene og lænede sig derefter frem. Jeg kunne mærke hans ånde på mine læber og smilede svagt. Inden jeg kunne nå at tale mig selv udenom, lukkede jeg afstanden imellem os og kyssede ham.

 

Hans læber var så utrolig bløde mod mine og jeg kunne mærke at gnisten igen var i min mave. Jeg åbnede langsomt mine læber og lod hans tunge slide ind i min mund. Jeg lagde mærke til at det her kys var anderledes end det andet. Denne gang kunne jeg skubbe følelsen af at det var forkert, til side. Den var til at ignorere og det gjorde jeg også.

 

Jeg var så vandt til det kantede i mit liv, at det bløde føltes så utrolig godt, når det kom inden for rækkevide.

 

***

Jeg kan slet ikke begynde at undskylde nok, for at jeg ikke har været på movellas i næsten et halv år. I skal vide at jeg er så ked af at jeg har skuffet jer og håber aldrig at gøre det igen.

 

Jeg gik igennem forfærdelig meget i mit liv og det virkede en smule for uoverskueligt også at skrive fast hele tiden, så jeg blev rådet til at lægge ting der kunne fremkalde stress, på hylden for noget tid. 

Jeg har det heldigvis godt igen og håber på at der stadig er nogen der følger med i hvad jeg skriver. 

Jeg vil prøve så godt jeg kan at poblicere nye kapitler, men jeg kan ikke garantere noget siden min 'tilstand' stadig ikke er helt stabil.

 

Jeg elsker jer.

 

1000 kys Anni xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...