In The Dark

Det var mørkt den aften vi var på vej hjem fra skoven...
Da det skete jeg blev aldrig den samme igen...
Hun var min bedste ven...


1Likes
0Kommentarer
250Visninger

1. Kapitel 1.

In The Dark

 

 

spejlet var stadig dukket efter det lange varme bad. Jeg følte mig frisk på ny, jeg indåndede den tågede varme luft, jeg tog min hånd og kørte den forsigtigt rundt på spejlet så jeg kunne se mig selv. Mit røde lange krøllede hår var næsten brunt når det var vådt, det gik mig ca til navlen. Min makeup havde løbet ned af kinderne på mig så jeg lignede lidt en panda, jeg smilede ved synet af mit ansigt fyldt med makeup. Mit ansigt var smalt og fint, høje kindben og en anmærket hage. Min næse var lille og fin og det samme var mine øre inde bag det våde hår, jeg var tynd, næsten for tynd man kunne tydeligt se mine ribben. Mine bryster var ikke store, men heller ikke små, en lille c skål passede fint havde ekspedienten i butikken sagt. Mine ben var lange og tynde, jeg var omkring 171 høj jeg ville gerne være mindre, men det ville blive lidt svært at gro ned af.

 

***

 

Skolen var lige begyndt igen, efter den lange sommer ferie. Det havde været en god ferie, sammen med mine veninder og min kæreste. Første time var mattematik, åhh jeg hader det fag. Jeg strøg stille det lange røde hår om bag øret i en blød bevægelse. Mine øjne var rattet mod den lille pige, der stod bagerst i klasselokalets hjørne. hun var nok omkring 8 år hun havde langt brunt hår, der gik hende til hoften. Det så blødt ud, lige som engle hår, ligesom når man er i bad, og lige har skyllet balsammen ud. Så blødt så det ud, jeg havde næsten lyst til at røre ved det. Da jeg så hendes øjne stivnede jeg på stedet de var is blå og kolde, bare det at kikke ind i dem gav mig kuldegysninger. De var is blå i miden, men ude i kanten var der en lidt mørker blå, der indkranaede de kolde is blå øjne  Hun lignede min barndoms veninde, jeg fik næsten tåre i øjnene når jeg tænkte på hende. Jeg var 8 år mig og min veninde legede rundt i skoven, oppe ved den gamle togbane. Min veninde havde det svært der hjemme, hendes forælder var skilt,og hendes mor var alkoholiker. Der for kunne hun bedst lide at være hos sin far, selv om han slog hende. Hun havde tit store blå mærker. Når lærerne spurte hende hvad der var sket, sagde hun altid at hun bare var faldet af hesten. Og lærerne nikkede bare, uden at gøre mere ved det. Da vi var på vej hjem fra skoven blev hun skudt... På åben gade, af nogle mænd i en sort bil. Hendes forældre tog det ikke så tungt, de skændtes under helle begravelsen.

 

 

Hver dag går jeg fordi kirkegården, og ligger blomster og sidder der lidt. Og kikker på grav stenen, hvor der står Mille Knudsen 1995 – 2003. Der står ikke noget med hvil i fred eller savnet på gravstenen. Mine små fingre kørte stille, gennem mit bløde hår. Det var slidt, men jeg ville ikke klippe det. Spiserne var spaltet, meget spaltet. Mit hår var lyser i spiserne end i toppen. Det var glans fuldt, jeg gav det hår kur hver 3 dag. Jeg elsker mit hår, og passer derfor godt på det. Vi havde biologi, en af mine ynglings fag men synet af den lille pige, i morges kunne jeg ikke få ud af hovedet. Det kørte rundt i mine tanker, var det mon mille jeg havde set, eller hendes spøgelse eller et eller andet andet sært  Min biologi lære Henning stod oppe ved tavlen, og plaprede om fotosyntese, og tegnede en masse kruseduller på tavlen. Det lød enligt lidt spænende  men jeg kunne bare ikke koncentrere mig. Jeg har ikke så mange venner i skolen, jeg er lidt af en outsider vis man kan sige det.

Mit liv er lidt af en fiasko, jeg føler jeg lever på en løgn. Selv om jeg aldrig lyver, endelig lød klokken så var det bare ud af klassen, og ned til busserne. Første dag havde det været lidt uoverskueligt, med alle de busser men der var jo rigtig mange elever på gymnasiet.

 

 

 

det er ikke så langt de andre bliver nok længere :)

kom gerne med  ting i syntes skal være bedre :)

ved godt der er nogle stave fejl håber det er til at læse aligevel ved også godt der er komma fejl osv men håber i kan lide historien  alligevel :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...