Catch me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2012
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
*Dette er 2'eren til '24 hours* så hvis du ikke har læst den, skulle du måske gøre det først* Johanne kæmper med at holde trip med sit nye jeg. Hun har fået sin naturlige hårfarve tilbage og hun forfører ikke andre mere, ikke i ædru tilstand i hvert fald. Hun fester stadig en gang i mellem og har nogle one night stand, men hvem har ikke det som 18-årig? Efter en lidt vild fest - hvor hun måske drak lidt for meget til at kunne huske hvad der skete - følger hun sig forfulgt..... Louis er flyttes ind i sin egen lejlighed for at komme sig over Johanne, ligesom de andre drenge prøver på. Han tag i byen for at møde andre piger, men da han efter flere gange i byen ser en pige, der ligner Johanne, bliver han mere og mere nysgerrig og til sidst samler han sig mod til at snakke med hende - en aften hvor han ikke er den eneste der har fået for meget. Hvad vil der ske?

98Likes
94Kommentarer
5636Visninger
AA

3. Prolog - Louis

Hun havde været der. Igen.

En pige der lignede Johanne på en prik! Det var virkelig uhyggeligt, den eneste forskel var hårfarven. Hendes opførsel var også anderledes, men det lignede hende!

Det fik mig kun endnu længere ned. Det gjorde mig bare mere trist. Jeg havde brug for noget andet at tænke på end hende, men så skal der også være den her pige der ligner hende på en prik! Typisk. Det driver mig til vanvid, for jeg vil gerne lære hende at kende, men jeg tør ikke. Jeg er bange for hun er ligesom Johanne, at hun leger med mit hjerte og så smider det væk som en brugt serviet.

Kæft, jeg lyder som en hjerteknust teenagepige. Suk.

Men hvad skulle jeg gøre? Hver gang jeg så pigen, så glemte jeg alt andet omkring mig, men jeg turede stadig ikke at gå hen til hende, jeg stod bare og stirede på hende fra en sikker afstand.

Men!

Men næste gange, ville blive anderledes!

Næste gang ville jeg gå over til hende, tale til hende, lære hende at kende - det håber jeg i hvert fald.

Næste gang ville jeg få hende til at falde for mig, så jeg ikke behøvede at tænke på Johanne.

Det sidste var en løgn, det vidste jeg godt, men jeg havde brug for at vide at jeg kunne glemme Johanne, jeg havde brug for at glemme hende, selvom jeg ikke ville.

Jeg ville elske hende, ville kunne sige hun var min, holde om hende, kysse hende, kramme hende og alt andet der hørte med når man var et par.

Jeg ville bare have hende!

Men jeg vidste godt det var umuligt og det ødelage mig inde fra. Suk.

Jeg kunne ikke få den pige jeg elskede....

Kæft det er en deprimerende tanke........

Jeg havde brug for at komme videre, finde en ny jeg kunne give min kærlighed til og som ville gengælde den, og det havde jeg skam prøvet. Jeg havde været på date med alle de piger jeg på en eller anden må kunne se mig sammen med, men igen af dem var 'gode' nok eller så mindede de mig op Johanne og den vigtigste af alle grundene var: jeg elskede dem ikke eller var den mindste smule forelsket, så til sidst var jeg begyndt at feste for at finde en ny, finde en på et diskotek, men det var heler ikke virket endnu.

Det hele var så fucking svært, hvorfor skulle Harry og jeg også finde på den åndssvage spil? Det har kun gjort alle ulykkelige. Der kom overhoved ikke noget godt ud af det, kun 5 ulykkelig forelskede drenge... og jeg var en af dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...