Catch me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2012
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
*Dette er 2'eren til '24 hours* så hvis du ikke har læst den, skulle du måske gøre det først* Johanne kæmper med at holde trip med sit nye jeg. Hun har fået sin naturlige hårfarve tilbage og hun forfører ikke andre mere, ikke i ædru tilstand i hvert fald. Hun fester stadig en gang i mellem og har nogle one night stand, men hvem har ikke det som 18-årig? Efter en lidt vild fest - hvor hun måske drak lidt for meget til at kunne huske hvad der skete - følger hun sig forfulgt..... Louis er flyttes ind i sin egen lejlighed for at komme sig over Johanne, ligesom de andre drenge prøver på. Han tag i byen for at møde andre piger, men da han efter flere gange i byen ser en pige, der ligner Johanne, bliver han mere og mere nysgerrig og til sidst samler han sig mod til at snakke med hende - en aften hvor han ikke er den eneste der har fået for meget. Hvad vil der ske?

98Likes
94Kommentarer
5637Visninger
AA

2. Prolog - Johanne

Det var min skyld!

Det var min skyld det hele, men igen vidste det. Der var igen der kunne give mig skylden på One Direciton brud...

Det kørte stadig overalt på tv og på internette, selv efter 3 uger, hvor de 'har holdt en pause' og man har ikke hørt mere fra dem. Medierne leder stadig efter 'pigen der ødelage verdens største band'

Hele verden hader hende, skønt de ikke ved hvem det er. Der er godt nok også nogen der elsker hende, men det er vel kun for at provokere.

Her sidder jeg så tilbage med en dårlig mavefornemmelse og ved ikke hvad jeg skal gøre. Mine tanker bliver ved med at gå tilbage til den alkohol som jeg prøver at holde mig væk fra, men det gå OVERHOVED ikke godt. Jeg er ude og feste fredag og lørdag hver uge - det er ikke meget i forhold til det jeg er vant til, men det er stadig ikke godt - og der følger næsten altid et one night stand med. I det mindste knuser jeg ikke uskyldig hjerter mere. Jeg ødelægger ikke flere liv! Det nægter jeg simpelthen, jeg ville ikke kunne holde til det, i hvert fald ikke hvis det var bevidst.

Jeg sukkede tungt og slukkede tv'et som kun vidste det samme - One Direction brud. Jeg rejste mig op fra min læne stol, tog min taske, hvor mine nøgler, pung, mobil og en hårelastik var i og gik ud af mit lille hus og på vej mod mit arbejde.

Den kolde brise ramte mit ansigt og jeg tog ind dyb indånding af den kolde og friske luft. Det gjorde ondt i mine lunger, men det føltes godt alligevel, som om alle tankerne fra før forsvandt. Det var der kun når jeg ikke lavede noget. De lå på lur og kom altid tilbage.

Skyldfølelsen kom idet jeg gik ind af døren til en lille café, hvor jeg arbejde til jeg vidste hvad jeg ville med mit liv, for jeg havde igen anelse, men af hvad vigtigere er; hvordan for jeg denne skyldfølelse væk? Hvordan hjælp jeg drengene videre? Hvad kunne jeg gøre for at hjælpe dem? Hvad kunne jeg sige for at få dem til at føle bedre?

Jeg havde ikke svaret på et eneste af spørgsmålene, for jeg havde ikke en eneste idé om det. Jeg var blank. Jeg havde den følelse af at jeg ikke vidste noget mere Jeg havde intet mål med livet. Jeg var her bare, og der var intet jeg kunne gøre for at ændre det, selvom jeg virkelig gerne ville.

"Hey søde, du ser ikke for godt ud i dag, måske skulle du tag dig af rengøringen klare jeg resten" sagde Emily, en ældre kvinde i 50-60'erne som ejede caféen.

"Jo tak, Emily... Jeg fik ikke sovet i nat... igen" sagde jeg og gav hende et svagt smil og gik så i gang med arbejdet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...