Catch me - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2012
  • Opdateret: 13 mar. 2014
  • Status: Igang
*Dette er 2'eren til '24 hours* så hvis du ikke har læst den, skulle du måske gøre det først* Johanne kæmper med at holde trip med sit nye jeg. Hun har fået sin naturlige hårfarve tilbage og hun forfører ikke andre mere, ikke i ædru tilstand i hvert fald. Hun fester stadig en gang i mellem og har nogle one night stand, men hvem har ikke det som 18-årig? Efter en lidt vild fest - hvor hun måske drak lidt for meget til at kunne huske hvad der skete - følger hun sig forfulgt..... Louis er flyttes ind i sin egen lejlighed for at komme sig over Johanne, ligesom de andre drenge prøver på. Han tag i byen for at møde andre piger, men da han efter flere gange i byen ser en pige, der ligner Johanne, bliver han mere og mere nysgerrig og til sidst samler han sig mod til at snakke med hende - en aften hvor han ikke er den eneste der har fået for meget. Hvad vil der ske?

98Likes
94Kommentarer
5643Visninger
AA

4. Kapitel 1 - Trying to forget

"Please Johanne, kan du ikke bare vægle en af os? Så skal vi andre nok komme videre og lad dig leve lykkeligt med ham du nu vægler" sagde Louis i en trist tone, der næsten fik mig til at grine. Han troede virkelig at jeg ville vægle en af dem. At jeg ville være kæreste med en af dem. Havde han ikke forstået for lang tid siden at jeg ikke havde kærester og ikke forelskede mig? At jeg kun legede med andres hjerter? Det burde han da vide siden jeg knuste hans lille hjerte for 2 år siden, men åbenbart ikke. Stakkelses naive Louis.

Jeg lod mit blik glide over de 5 håbefulde fyrer fra One Direction. Ha! Jeg havde fået dem alle til at falde for mig på 22 timer og så leget med dem i næsten 2 timer, jeg var fri til at gå om lidt. Det havde været en rigtig sjov leg, uden nogen søvn overhoved.

"Men Louis jeg har bare ét problem..." sagde jeg og vidste min pegefinger for at vise det. Jeg sukkede svagt og lavede dem mest uskyldige øjne jeg kunne. Jeg kiggede ned i jorden og kiggede så op på ham igen med - fake - knuste øjne med - fake - tårer.

"Er du da forelsket i mere end 1?" spurgte Niall og kiggede forvirret på mig, da han kom med ind i samtalen. Skuespiller er vidst lige hvad jeg skal være.

"Nej søde lille Niall, det er ikke problemet..." sagde jeg og smilede svagt til ham. "Problemet er ikke et problem for mig, men for jer" sagde jeg og grinte svagt. 5 par forvirrede og usikre øjne landede på mig. De så alle så sårbare ud. Det her var ALT for let!

"Kan i ikke se det? Jeg er ikke forelsket i nogen af jer, jeg kan simpelthen ikke forelske mig" sagde jeg simpel, og i det jeg sagde det bibede min mobil og signalerede at jeg havde været her i 24 timer.

"Og hvis i vil havde mig undskyld, så vil jeg gå nu. Jeg har været her i de 24 timer som jeg skulle" sagde jeg med en normal tone, som om jeg svarede på hvad klokken var.

Jeg vendte mig om og gik ud af lejligheden og forladte 5 triste og hjerteknuste drenge.

"Søde..? Hvad tænker du på? Du er jo helt væk" sagde Emily, efter at havde ruske lidt i mig. Jeg vente hurtigt tilbage til nutiden og kiggede over på Emily. Hvordan havde jeg fået mig selv til at gøre det? Bare afvise dem blankt uden følelser eller noget. Jeg havde jo være en total bitch! Værre end det! Jeg havde været et monster.

"Bare nogle minder, nogle dårlige og helt forfærdelige minder" sagde jeg og gik straks i gang med at arbejde igen. Jeg prøvede så vidt så muligt at undgå Emilys blik, da jeg vidste det ville få mig til at knække samme og fortælle hele min fortid, forfærdelige fortid. Hvis hun kendte den ville hun sikkert vende mig ryggen og hun var som en sød bedstemor eller sådan noget. Hun var den eneste jeg kunne snakke med i London, den eneste jeg kendte. Det sidste var ikke helt sandt, men de 5 andre jeg kendte kunne jeg ikke kontakte og det ville jeg heller ikke, for hvad skulle jeg sige?

***

Den lange dag var endelig slut, eller min arbejdsdag var slut. Nu var det aften og tid til at slå sig løs! få alt skyldfølelsen ud af kroppen, bare for et øjeblik. Jeg tog min taske og små løb ud af caféen.

En ny frisk aften vind ramte mit ansigt, men blidt og langt fra hårdt. Vinden havde lagt sig og de sidste stråler fra solen ramte mit ansigt og fik et smil frem på mit ansigt. I dag ville blive en god dag, i dag ville blive anderledes. Jeg kunne mærke det, helt inde i mine knogler.

Jeg fik hurtigt låst døren op til mit hus og smækket den i bag mig, så den låste. Jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne, på et sofabord og løb ind på mit soveværelse, for at se mit tøj an. Jeg skulle jo havde et eller andet på.

Kjole efter kjole hang på bøjlerne, bukser lå fint folet sammen og det samme med bluser og toppe, og nederdelene hang fint ved siden af mine mange kjoler. Det hele så maget fint ud, jeg havde brug for det var nemt at finde alting, da jeg ofte skiftede tøj og købte det - jeg havde svært ved at sige nej til tøj, men heldigvis havde jeg ikke meget andet at skulle bruge mine penge på - jeg elskede bare tøj.

Jeg tog en lyserød kjole med guldbælte ud fra skabet og kiggede på den et par gange før jeg vidste det skulle være den (link til kjolen i kommentarer). Jeg gik hen til mit sko skab, som kun var lidt mindre en mit tøj skab. Ups. Jeg kiggede ind og skannede hurtigt skabet for stiletter jeg kunne bruge til kjolen. Det var begrænset, men til sidste stod jeg med et par pinke og et par guld, jeg skulle vægle i mellem. Jeg valgt de pinke, da de guld havde alt for mange detaljer på til min smag. Hvorfor havde jeg overhovedet købt de guld? (stiletter også i kommentar).

Jeg lagde den udvalgt kjole og stiletter hen på sengen og gik ud i køkkenet, for hurtigt at få spist noget aftensmad så jeg kunne tag på klub. Jeg fik hurtigt varmet en frysepizza, da jeg ikke orkede - og ikke kunne - lave mad.

Da jeg havde spist pizzaen og sat tallerkenen i opvaskemaskinen, tog jeg et hurtigt varmt bad og kom så i kjolen.

Jeg tog for 100 gang et kig i spejlet, da jeg blev ved med at synes jeg manglede noget, men hvad var det? Hvad manglede jeg? Jeg kunne ikke komme på det. Jeg havde smykker, kjole, stiletter og make-up på. Hvad var det jeg manglede?

Nåååå... Nu ved jeg det! De sidste 5 gange jeg havde den på havde jeg blond hår og det har jeg jo ikke mere. Jeg har fået min naturlige brune farve tilbage, da jeg havde brug for forandringer i mit udsende. Jeg kiggede på klokken i min mobil. 18:26. Jeg skulle af sted nu hvis jeg skulle drikke ordenlig  igennem.

Jeg fandt hurtig en taske frem der passede til kjolen og puttede alle de nødvendige ting i. Peng, mobil, nøgle, make-up pung og kondomer (Man skulle jo være klar til enhver situation).

***

Louis synsvinkel

Jeg kiggede udover folkemængden, for at finde pigen jeg havde kigget på i så lang tid, pigen der lignede Johanne, men hun var ikke til at se, i stedet så jeg fire person jeg ikke havde snakket med siden vores brud eller 'pause' vi var stadig ikke blevet bare lidt venner, så vi ville nok aldrig blive et band igen. Harry, Zayn, Liam og Niall var i hvert deres hjørne af klubben. Vi var alle på den samme klub, den samme aften, på det samme tidspunkt. Hvordan var den muligt? Jeg fik hurtig øjenkontakt med dem alle og de gik alle samme hen mod mig. Panikken steg i mig, da de alle var ret sure på mig sidst. Jeg gik et par skridt tilbage, men kom til at gå ind i en, så jeg vente mig hurtig om og så igen anden en pigen jeg havde ledt efter. Hvorfor nu?! Det kunne jeg ikke bruge til noget. Hun smilede fjoget til mig og gik forbi mig. Hun var helt klart fuld, for hun svang fra den ene side til den anden.

Men vent lige... Var hun ikke først lige kommet? Glem det, det er ikke mit problem, eller jo, jo det er det, for hvis hun er fuld, så.. så... Okay jeg ved det ikke, jeg er ved at panikke... Okay?!!

En hånd ramte min skulder og jeg hoppede mindst 3 meter op luften.. Eller nej, men i ved hvad jeg mener.

"Hey var det ikke Johanne der gik ind i dig?" spurgte Harry med et lumsk smil på læben. Åh nej, ikke en Harry plan, de ændre aldrig godt!

"må-måske?" sagde jeg tvivlende. "Jeg er ikke sikker, hun virker ikke som Johanne" sagde jeg en smule forvirret. Det her ender stensikkert ikke godt.

"Jo jo det er hende, hvad med vi hævner os over hende?" sagde Harry med en ondskabsfuld tune. Nu manglede han bare den onde latter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...