Fix You - 1D

Skylar Lydia Brooks. En snobbet og forkælet møgunge, der er kendt for at være kendt. Det er normalt det, Skylar bliver forbundet med. Hun er kendt for at feste for meget, skabe sig i pressen og have røven fuld af penge. Men hvad ingen ved, er at det hele er en maske. Skylar’s mor døde da hun var 10 og hendes far er ligeglad med familien. Hendes 13-årige lillebror, Eli, ligger på et hospital i London med kræft, og svæver mellem liv og død. Alt Skylar har, er hendes storebror Darin. Da Darin bliver nød til at flytte fra L.A. til London, på grund af sin skuespiller karriere, beslutter Skylar sig for at flytte med, for at være tættere på sine brødre. Men hvad sker der, når hun pludselig til en fest møder One Direction? Og hvad med kærligheden?

9Likes
6Kommentarer
1352Visninger
AA

2. L.A.

 

L.A.

”Jeg kan ikke fatte at du efterlader mig i stikken,” sagde jeg stille. Darin sad på den hvide lædersofa over for mig, med hænderne foldet sammen. Hans ansigt var trist. Situationen matchede ikke vejret, huset, eller stuen vi sad i. Det var strålende solskind og det var et stort, smukt og alt for dyrt hus.

Folk mente jeg havde det hele, men det havde jeg langt fra. Alt jeg havde, var mine brødre. Men Eli lå på hospitalet og Darin? Ja, Darin havde besluttet sig for at forlade mig. Hej søs, godt at se dig. For resten flytter jeg 9000 km væk. Hyg dig! Jeg kunne mærke tårerne presse sig på.

”Sky, jeg er ked af det, men jeg kan få et job, og samtidig være tæt på Eli,” undskyldte han. Han kunne knap kigge på mig. ”Hvad med mig?” sagde jeg højt. De første tårer løb ned af mine kinder. ”Er jeg lige meget?” ”Sky...” Han blev afbrudt af hoveddøren der gik op, og min far der kom ind. ”Darin. Længe siden,” mumlede min far og kiggede ned på sin post. Darin rejste sig. ”Far, jeg flytter til London,” sagde han og kiggede direkte på ham. Min far skænkede ham ikke engang ét blik. ”Hm. Jeg skal lige lave et opkald,” sagde han og greb ud efter sin mobil. Jeg kunne se hvordan Darins næver knyttede sig og hans kæber blev anstrengte. Darin gik over mod ham. ”Kunne du for én gangs skyld, ikke kigge mig i øjnene når jeg snakker til dig?” snerrede han og tog min fars mobil. Min far kiggede strengt på ham. ”Stop med at være sådan et lille pattebarn og bliv voksen. Du er 28! Vil du flytte til London? Fint, så flyt!” råbte min far. Darins næver knyttede sig om mobilen. Han løftede den op foran min far. ”Kan du se den her? Den er skyld i så fucking mange problemer,” råbte han. Han kastede den ind i væggen. ”Hvad fanden laver du?” skreg min far. ”Jeg beklager Sky, jeg ringer til dig i morgen,” sagde Darin og greb sin jakke. Og så var han væk.

Der var kun én måde jeg kunne løse det her. For mit vedkommende, var den eneste løsning, at drikke sig i hegnet. Og det var lige hvad jeg havde tænkt mig at gøre. Og var der noget bedre sted i verden at gøre det, end L.A.? Jeg var hoppet i min korteste kjole og mine højeste stiletter, og ringet til min mest langt ude venner. Dem jeg vidste, var med på alt og dem jeg efter hånden tilbragte mest tid med. De var der sikkert kun for pengene og pressen, og der var ingen af dem der ville være der for mig i nødens stund, men de var vilde og feste med.

De vildeste var Dan og Yasmin. Der var efterhånden ikke det stof de ikke havde prøvet. De var søskende og deres forældre var rimeligt velhavende. I deres verden handlede det hele om penge. Der var også derfor Yasmin var sådan en bitch over for mig. Fordi min familie har flere penge end deres. En bil dyttede ude på vores gårdsplads. Det var Dan og Yasmin. Jeg greb min taske og løb nedenunder. Min far sad i køkkenet. ”Hvor skal du hen i det tøj?” spurgte han roligt. Han ikke så meget som fjernede blikket fra sin computer. ”Kan du ikke være ligeglad?” snerrede jeg og lukkede døren efter mig.

Aftenen blev vild. Der blev drukket, danset, røget og taget stoffer. Hårde stoffer. Jeg tog normalt ikke stoffer, men nogle gang blev verden bare for meget. Man havde bare brug for det.Omkring klokken 3, gik jeg under. Jeg var kollapset oppe ved baren, og mere huskede jeg ikke.

Jeg mærkede to arme løfte mig op. ”Sky, for helvede,” brummede en velkendt stemme. Jeg glippede med øjnene. Alt sløret omkring mig og det hele kørte rundt. Jeg kunne mærke bassen i mit bryst, og mærke små puf mod mine ben. Jeg var ved at blive båret ud. Nogen åbnede en bildør og jeg blev sat ind. Det kolde bilsæde mod sine bare lår, gav mig kuldegysninger. Døren blev lukket og nogen satte sig ind ved siden af mig. En motor startede og vi begyndte langsomt at bevæge os. Jeg faldt lige så stille hen igen.

Jeg vågnede igen, ved at jeg blev lagt ned på noget blødt. Jeg åbnede øjnene en smule, og fik øje på Darin. Han sad på hug foran mig, med en bekymret mine og en kop kaffe. ”Sky, du bliver nød til at drikke lidt af det her,” mumlede han. Han hjalp mig op og sidder og gav mig koppen. Den var varm, så jeg brændte tungen. Mit syn var kommet igen, men hele min krop føltes bedøvet. ”Sky for satan. Du må ikke skræmme mig sådan,” sagde Darin stille. Jeg kiggede på ham. Han havde våde øjne. ”Undskyld,” klynkede jeg og kiggede ned i min kaffe. Han lagde et tæppe om mine skuldre. Han satte sig op ved siden af mig, og lod mig putte sig ind til ham. Jeg drak langsomt min kaffe, mens han nussede min arm.

Da jeg var færdig, rejste han sig og tog koppen. Jeg lagde mig ned og trak tæppet op omkring mig. Han vendte rundt, og gik langsomt ud af rummet. ”Darin?” klynkede jeg.  En tåre løb ned af min kind. Han kom over til mig. ”Jeg er virkelig ked af det,” snøftede jeg. Han satte sig på hug foran mig. ”Jeg ved ikke... Jeg kan bare ikke…” prøvede jeg at forklare. Han tyssede på mig og tørrede en tåre af min kind. ”Vi snakker om det i morgen. Sov nu Sky, du har brug for det.” Han blev sidende, til jeg var faldet hen.

Jeg vågnede næste morgen, uden nogen idé om hvad klokken var. Mit hoved dunkede og jeg havde kvalme. Jeg glippede med øjnene og satte mig langsomt op. Jeg blev svimmel og måtte støtte mig mod sofaryggen. Jeg tog mig til hovedet. Hvor var Darin? Jeg kiggede rundt i det store rum.

Det var en fed lejlighed han havde. Men det var jo lige meget, nu hvor han skulle flytte. Og efterlade mig her. Tårerne pressede sig på. Jeg kunne ikke fatte han tog af sted. Den første tåre piplede frem, og gled langsomt ned af min kind. Darin kom ind af døren. Jeg smilede skævt og satte sig over på hug foran sofaen. ”Sky, du bliver nød til at fortælle mig præcis, hvad du tog i går,” sagde han stille. Han knyttede hænderne og en bekymret mine havde lagt sig over hans ansigt. Jeg snøftede en enkelt gang. ”Jeg tog bare to piller,” mumlede jeg stille. Det var ikke noget jeg var stolt af. Mine øjne sveg og føltes opsvulmede. ”To piller hvad?” spurgte han forsigtigt. Jeg tøvede lidt. ”Extacy,” snøftede jeg. Han fik et anstrengt ansigtsudtryk. Han var skuffet. ”Darin, jeg er ked af det. Jeg var bare så langt nede. Du forlader mig, Eli er syg og far er ligeglad,” græd jeg. Han sad og kiggede lidt. ”Skylar, jeg synes du skal komme med mig til London,” sagde han alvorligt. Jeg løftede hovedet og kiggede undrende på ham. Mente han det? Han sendte mig et skævt smil. Mit ansigt lyste op. ”Men du skal tage dig sammen, og så skal du komme tilbage på rette vej,” advarede han. Jeg nikkede ivrigt og faldt ham om halsen. ”Tak, tak, tak, du er den bedste!” hvinede jeg. Han grinede og gav mig et klem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...