"I hate you, Justin Bieber!!"

Fay Forest er en 17-årig pige fra Danmark, med en dansk mor og en amerikansk far. Hun får gode karakterer, har fantastiske venner og elsker musik. Sammen med sine to bedste veninder Nadia og Kaylin laver de videoer og synger på youtube. De har altid elsket musik og har mange fans.

Men hvad sker der når de bedste veninder splittes og Fay må flytte til LA med sin far? Og hvad sker der når hun pludselig støder ind i en af de mest berømte teenage stjerne? Og kan hun virkelig enes med den person hun hader mest i hele verden?

*Hvis der er nogen der gider lave en forside til os ville vi være meget taknemmelige*

16Likes
30Kommentarer
1720Visninger
AA

6. "Ikke dig igen!"

 

Fays synsvinkel:

Jeg styrtede ind ad døren, op ad alle trapperne med posen i hånden. Meget forpustet. Jeg havde løbet væk fra drengen til min bil, kørt utroligt hurtigt hjem og så igen løbet hele vejen op ad de mange trapper. Men det var ikke en hvilken som helst dreng jeg var stødt ind i. Næh nej, det var jo selvfølgelig selveste Justin Bieber, den idiot. Jeg vil ikke sige jeg hader ham, men han er da lidt for meget.

Jeg kunne høre min far banke på min dør, og lidt efter blev den åbnet. Han kom ind og satte sig i min sofa, jeg satte mig ved siden af ham, da han klappede lidt på pladsen ved siden af ham.

Der var stille i lidt tid inden han sendte mig et stort smil, og sagde ”jeg har to gaver til dig, og jeg kan ikke vente med at se din reaktion!” han lød som et lille barn, som skulle til at åbne den største gave som lå under juletræet. Jeg sendte ham et smil ”jehr?” spurgte jeg da jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle sige til hele situationen.  Han rejste sig fra sofaen og gik ud af døren, han kom ind igen i samme sekund, og ind med en stor kasse. Jeg hævede det ene øjenbryn, da jeg ikke rigtig kunne regne ud af hvad der var i den store kasse. Han satte den lige foran mig med det største smil jeg nogensinde har set. ”ÅBEN” nærmest råbte han, og jeg begyndte staks at hive papiret af, og åbne den store kasse. Nede i kassen lå den en anden kasse, og da jeg fik den nye kasse op, kunne jeg godt se hvad det var. ”EN GUITAR” skreg jeg, og kunne ikke lade vær med at overfalde min far med kys og kram. Jeg havde ikke haft mulighed for at have min egen med på flyet da jeg var bange for den blev ødelagt under flyveturen, så den havde jeg lånt til Nadia og Kaylin. Guitaren var sort og jeg elskede den.

”Der er altså en gave mere” sagde min far, og jeg kunne ikke andet end at smile til ham. Han rejste sig fra sofaen igen og sagde jeg skulle komme med. Vi gik ned af alle trapperne og ud af hoveddøren. Jeg sendte min far et lidt undrende blik, men han begyndte bare at grine af mig, da jeg måtte se rimelig sjov ud.

Vi kom ud i garagen, og min far stillede sig sådan at vi begge kunne se alle bilerne. ”Hvilken en vil du have, min skat?” spurgte min far. Jeg kiggede dumt på ham igen, da det lød som en stor joke, men da jeg kiggede på ham kunne jeg godt se at han mente det helt seriøst.

”ØØHHH, mener du det” spurgte jeg med en hel lys stemme da det var så urealistisk, at han 1. lånte mig sine kort, så jeg kunne købe tøj. 2. han havde givet min en guitar. Og 3. ikke mindst, havde han lige givet mig en BIL som jeg selv måtte vælge! Kunne mit liv blive bedre?

Jeg valgte den bil jeg havde kørt i tideligere. Den var også ret fed. Jeg takkede igen min far med kys og kram. Jeg mærkede min mobil vibrerede i min baglomme så jeg hev den op og så det var Nadia der ringede. Jeg skyndte mig at tage den og løb snakkende op på mit værelse. Jeg fortalte hende hvad jeg havde lavet, de gaver min far havde givet mig, planerne for i morgen og hvem jeg stødte ind i tideligere. Hun hvinede højt, da hun var kæmpe belieber. Hun blev nød til at smutte da hun havde en masse lektier der skulle ordnes. Jeg sagde sukkende farvel til hende, velvidende om at hun, efter sine lektier, ville ringe til Kaylin som derefter ville ringe til mig for at få sandheden.

Jeg tænkte tilbage på midt sammenstød med Justin Bieber. Hans brune øjne havde stirret direkte ind i mine som om han genkendte mig. Havde han set mine videoer? Jeg kendte i hvert fald ham. ”Please, lad vær med at skrige” havde han sagt. Han havde hvisket det. Jeg spillede sammenstødet om og om igen da jeg kom i tanke om noget. Jeg hoppede op fra min seng og skyndte mig hen til min taske. Jeg hev hurtigt min pung op og rodede den igennem. Hvor var det? Jeg var helt sikker på jeg havde haft det med mig. Men hvor var det? Hvor var mit billede? Jeg havde gået med det i hånden da jeg stødte ind i Justin, så jeg måtte have tabt det. Men havde jeg ikke samlet alle mine ting op? Jeg vendte min taske på hovedet og alle mine ting faldt ud på gulvet. Jeg faldt på knæ og begyndte at rode tingene igennem. Det var der ikke. Shit tænkt jeg. Han havde mit billede. Jeg havde ingen mulighed for at få det tilbage nu, for man støder ligesom ikke bare ind i Justin Bieber eller… det havde jeg jo lige gjort men tænk lige over det. Hvad er chancen for man støder ind i den samme person på to dage? Ikke særlig stor vil jeg lige sige.

Justins synsvinkel:

”Hold nu kæft med hende der, Justin” nærmest skreg Ryan da jeg ikke ville holde kæft med Fay. ”jehr, men jeg kan bare ikke få hende ud af mit hoved!”

Vi satte os i sofaen da vi lige var kommet hjem til mig. Jeg tog min computer som lå på mit sofabord, og tændte den. Jeg var helt sikker på det var hende, men alligevel var jeg også lidt usikker. Hvad skulle en pige som hende lave alene her i LA? Jeg sad i mine egne tanker og vågnede først da Ryan puffede lidt til mig. Jeg gik ind på Twitter, og søgte på Fay Forest, og hun kom op som en af de første. Jeg trykkede på følg, og kiggede lidt på hendes side og hendes tweets. Jeg kunne se hun havde lagt en video ud, og uden at tænke over det gik jeg ind på den. Det var en video hvor hun viste rundt i sit hus. Da jeg havde set den færdig, gik jeg på Google og søgte på hende der. Der kom rigtig mange informationer op om… hendes far? Jeg begyndte at læse, og kunne mærke at Ryan sad og læste med. Jeg læste at hendes far var en meget betydningsfuld forretningsmand der ejede halvdelen af det største pladeselskab i LA.

Da vi havde siddet og læst i godt og vel en time, blev vi begge sultende, jeg gik ud i køkkenet og begyndte at varme noget pasta, da jeg vidste at Ryan ville spise med lavede jeg en dobbelt portion. Jeg blev ved med at tænke på Fay mens jeg kogte pasta. Jeg stak min ene hånd i baglommen og trak billedet af Fay og, hvad jeg ville tro var hendes venner. Jeg tog mig selv i at stirre på billedet. Jeg stirrede på Fay. Hendes smil, hendes øjne. De skinnede af glæde. Jeg ville gerne lære hende ad kende men det ville blive svært uden vi begge ville få ballade. Jeg ville få ballade med pladeselskabet og hun ville få ballade med paparazzier og garanteret sin far.

Da vi havde spist smuttede Ryan hjem igen og efterlod mig alene med mine tanker om Fay. Jeg lå i sofaen og så fjernsyn eller… fjernsynet kørte men jeg fulgte ikke rigtig med. Jeg tænkte på Fay. Hendes grønne øjne der kiggede overrasket på mig. Det brune krøllede hår der hvirvlede om hendes smukke ansigt da hun rejste sig op. Jeg fladt i søvn på sofaen med Fay i mine tanker.

Næste dag

Fays synsvinkel:

Jeg sad i køkkenet og spiste frokost. Jeg havde sovet ret længe i dag. Jeg have brug for at sove da jeg ikke vidste hvor lang tid jeg skulle bruge på konferencen i aften. Min far var taget af sted til sit kontor før jeg vågnede. Så nu var jeg alene hjemme. Med undtagelse af de to vagter Max og Chris der stod foran hoveddøren. Jeg skulle være klar kl. 17:30 og klokken var nu 14:30. Min mobil brummede som en sindssyg. Jeg var ved at blive skør i bolden af det. Jeg tog min mobil og tjekkede Twitter. Jeg havde fået 100.000 nye følgere. Jeg fnes overrasket. Jeg tjekkede de nye følgerer ud og gispede forskrækket da jeg så Justin Biebers navn. Justin fulgte mig?! Så måtte han vide hvem jeg var. Han havde også retweetet min video og sendt en tweet hvor han nævnte mig.

Jeg smuttede op på mit værelse for at gøre mig klar til i aften. Jeg tog min nye lilla kjole ud af skabet og ”hoppede” i den. Sorte stiletter, lilla neglelak, sort cloutch og diamantøreringe fra min far. (Link i kommentar).

Da jeg havde sat håret op, greb jeg min guitar og gik ned i køkkenet. Jeg sad og ventede på min far. Efter ca. 5 minutter kom Max ind til mig og fortalte at min limo var ankommet. Jeg rejste mig og gik ned ad hovedtrapperne og stoppede med åben mund. En hvid limousine holdt og ventede på mig. Jeg forventede min far ville stige ud men det gjorde han ikke. ”Sæt dig bare ind. Din far venter på dig i konferencecentret” sagde Max med en dyb stemme og åbnede døren for mig.

Da jeg havde kørt i omkring 10 minutter var jeg endelig ankommet til konferencecentret. Det var en stor grå bygning. Næsten kun af glas. Jeg trådte ud på den røde løber og blev hurtigt blændet af de mange kamerablitzer. Jeg holdt den ene hånd op for ansigtet da jeg næsten blev blind af de skarpe blitzer. Den anden holdt min guitar og så skyndte jeg mig ellers at komme indenfor.

Da jeg kom ind stod min far og ventede på mig med at spændt smil. ”Nej, hvor ser du smuk ud, min pige” sagde min far stolt. Han tog min hånd og fulgte mig ind i den store mødesal hvor konferencen skulle afholdes. Der var mange mennesker men der var plads nok.

Der gik tjenere rundt og delte drinks ud til alle gæster. Da jeg var mindreårig og ikke måtte drikke fik jeg bare et glas vand. Der blev budt velkommen af en af min fars chefer og alle klappede. Jeg kiggede rundt og så et velkendt ansigt. ”Shit” mumlede jeg og håbede på ingen hørte mig, men der tog jeg fejl. Min far hørte mig. ”Hvad sagde du, skat?” spurgte min far undrende. ”Jeg sagde bare lad os se at finde et bord før de andre bliver optaget” sagde jeg let nervøs. Min far gik over til et bord hvor der ikke var nogen mennesker endnu. Vi satte os ned, og lidt efter kunne jeg se min far vinke nogen hen. ”Hvem vinker du til?” spurgte jeg undrende min far. ”Der er bare Justin Bieber og hans manager” sagde min far roligt.

Jeg kiggede hurtigt rundt og så Justin var på vej herover. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, ikke af spænding eller nervøsitet, men fordi jeg ikke ville have ham til at genkende mig. Hvad nu hvis han havde mit billede og ikke ville give det tilbage? Hvad nu hvis han nævnte vores sammenstød for min far? Jeg kiggede ned i bordet da Justin satte sig ned. Ikke overfor mig som jeg havde håbet. Nej, lige ved siden af mig. Jeg skævede op til ham som han sad det og smilede til min far. Jeg rettede igen min opmærksom mod bordet. ”Fay, hils på Mr. Bieber og hans manager Mr. Braun” sagde min far med stolthed i stemmen. Jeg kiggede ikke på Justin som den første, men hans manager Mr. Braun.

Jeg ville ikke have at Justin skulle genkende mig. Skyndte mig at række manageren min hånd, hilse pænt og så kigge ned i bordet igen. Justin rakt mig sin hånd og ventede på jeg rakte ham min. Meget modvilligt rakt jeg ham min hånd, og vi sad sådan lidt tid. Jeg skyndte mig at hive den tilbage igen og spørge min far ”hvornår skal jeg egentlig op på scenen? Jeg vil bare være klar med guitaren og det hele, du ved”. ”Puh, det ved jeg faktisk ikke, du kan jo gå om bag scenen og spørge” sagde min far lidt fraværende da han sad meget fordybet i en samtale med Mr. Braun.

Jeg mærkede en hånd over min. Jeg kiggede op og så direkte ind i Justins brune øjne. ”Jeg kan gå med dig” sagde han med et charmerende smil og blinkede med øjet. Jeg smilede en smule falskt og nervøst tilbage. Vi rejste os og gik om bag scenen. Jeg fik snakket med en af dem der arbejdede der og de fortalte mig at jeg skulle på scenen kl. 22 så der var stadig 3½ time til. Det ville sige 3½ time med Justin. Jeg sukkede let. Vi gik tilbage mod bordet men Justin tog min hånd og ledte mig hen til et lidt afsides bord hvor der ikke sad nogen omkring. Vi satte os ned og Justin rakte mig et stykke papir. Eller jeg troede det var et stykke papir, men da jeg tog det fandt jeg ud af at det var mit billede. ”Tak” sagde jeg med rystende stemme. Jeg var lettet over at han gav mig billedet tilbage.

Efter 3 timer hvor vi havde snakket og, overaskende nok, grinet en del, tjekkede jeg min mobil for klokken og skyndte mig om bag scenen for at gøre mig klar. Jeg fik overakt min guitar og en af tjenerene præsenterede mig for ”selskabet” eller hvad man nu kalder folkene ved en konference. Jeg gik ud på scenen med så meget selvsikkerhed som man nu kan samle sig, når man skal ud på en scene og synge foran mindst 1000 mennesker som man ikke kender. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at spille på guitaren.

 

”The wide world is all about you, you can fence yourself, but you cannot forever fence it out”

__________________________________________________________

Hej alle sammen!!

Vi er meget kede af at i først får et nyt kapitel nu men vi har skrevet et langt et til jer :-)

Håber i kan lide det :-P

Godt nytår til alle!!

Knus Clara og Emma <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...