"I hate you, Justin Bieber!!"

Fay Forest er en 17-årig pige fra Danmark, med en dansk mor og en amerikansk far. Hun får gode karakterer, har fantastiske venner og elsker musik. Sammen med sine to bedste veninder Nadia og Kaylin laver de videoer og synger på youtube. De har altid elsket musik og har mange fans.

Men hvad sker der når de bedste veninder splittes og Fay må flytte til LA med sin far? Og hvad sker der når hun pludselig støder ind i en af de mest berømte teenage stjerne? Og kan hun virkelig enes med den person hun hader mest i hele verden?

*Hvis der er nogen der gider lave en forside til os ville vi være meget taknemmelige*

16Likes
30Kommentarer
1777Visninger
AA

1. "Skal jeg flytte?!"

 

Jeg sad på mit værelse med mine bedste veninder, Nadia og Kaylin og sang, da min mors stemme lige pludselig skar gennem det ellers stille hus. ”Fay skat, kommer du ikke lige herned. Jeg har noget vigtigt at fortælle dig” lød hendes stemme ned ad gangen til mit værelse. Jeg stoppede musikken og kiggede undskyldende på mine veninder. Du rullede deres øjne ligesom mig. ”Skal vi blive her eller gå med dig?” spurgte Nadia, og kiggede hen mod døren til gangen. ”Nej, bare bliv her. Det er sikkert bare noget med hendes mobil” sagde jeg med et suk og rejste mig fra sengen.

Da jeg kom ned i stuen sad min mor i sofaen med sin computer i skødet. Hun klappede lidt på pladsen ved siden af sig i sofaen, som tegn til at jeg skulle sætte mig ned. Jeg sukkede højt før jeg satte mig ned. Jeg kunne se hun var på Skype og jeg kiggede lidt skeptisk på hende inden hun lagde computeren på mit skød.

Jeg blev helt mundlam da jeg så hvem der var på skærmen. ”Far?” sagde jeg meget usikker og der kom et nik fra manden på skærmen. Jeg havde ikke set min far siden jeg flyttede til Danmark da jeg var fem år. Han bor stadig i LA og grunden til jeg flyttede til Danmark som fem årig, var at min far ikke havde tid til mig mere, han var stor forretningsmand så jeg kunne godt forstå ham (eller ikke). Jeg var blevet helt forvirret da der en dag kom en dame hen til mig og sagde at jeg skulle flytte hjem til hende fordi hun var min mor.

Jeg kunne ikke få et eneste ord ud, jeg sad bare og stirede på manden på skærmen som så åbenbart var min far.

Min mor begyndte at grine og jeg kom ud af mine tanker og fandt så ud af at hun grinte af mig. Jeg blev helt rød i hovet, da det jo var lidt flovt bare at sidde og stirre. Jeg kiggede hurtigt væk igen. ”Skat” sagde min mor, og derfor var jeg jo lidt tvunget til at kigge på hende. ”Ja” prøvede jeg at sige, men der kom ikke rigtig noget lyd på. Min far tog over og sagde ” skat, jeg kan virkelig ikke tro det er dig! Du er blevet så smuk.” Han holdt en lille pause og begyndte så igen ” jeg er så ked af at jeg ikke har haft holdt kontakten mellem os, og det er også derfor jeg kontakter dig og mor igen. Jeg ville blive meget glad hvis du flyttede hjem til mig igen. Jeg ved det er lang tid siden du sidst var i LA, men det ligner sig selv. Du kan gå på den skole vi altid snakkede om da du var lille. Den der preformance school, kan du huske det? Du får et kæmpe værelse, dit eget badeværelse og der er en kæmpe pool i baghven. Jeg har hørt at du stadig elsker at svømme. Vores hus er ikke langt fra stranden og jeg kender nogle producere der er meget interesserede i dine videoer. Så hvad siger du? Kommer du hjem?”. Jeg stirrede på skærmen men jeg så ikke noget. Jeg skulle flytte. Jeg skulle forlade mine veninder, min mor og resten af min familie i Danmark. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg var splittet. Jeg elskede mine veninder og Danmark, men jeg havde altid ønsket mig at gå på den skole.

Jeg rejste mig fra sofaen, og løb op af trapperne og ind på mit værelse hvor Nadia og Kaylin sad og kiggede på klip på Youtube. Jeg smækkede døren hårdt i og skreg højt før jeg løb over til min seng og kastede mig i den. Jeg kunne straks høre at Nadia og Kaylin hviskede. De var hurtigt efter ovre ved mig og begyndte at stille mig en masse spørgsmål som ”hvad er der galt?” ”hvorfor græder du?” ”kan vi gøre noget for dig?”

Jeg begyndte bare at græde endnu mere, jeg var helt knust.

”Hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg til sidst. De kiggede begge to på mig inden Kaylin spurgte ”jamen smukke, du er nød til at fortælle os hvad der er sket, før vi kan svare og hjælpe dig!”

Jeg begyndte af grine lidt af mig selv, da jeg selvfølgelig godt kunne se hvad hun mente. Efter jeg havde fortalt dem hvad min far havde sagt, sad de begge med åbne munde og kæmpe glasøjne. ”Han prøvede virkelig at sælge sig selv, men hvad skulle man forvente. Han er forretningsmand. Det er det han får penge for” sagde jeg med sarkasme i stemmen.

Jeg kunne se Nadia fik tårer i øjnene og lidt efter sad vi alle og græd. En stille banken på min dør fik mig til at tørre tårerne væk og så rejste jeg mig for at åbne døren. Min mor stod derude med to kufferter klar til at blive pakket. ”Jeg er virkelig ked af at fortælle dig det på den måde, Fay. Men du rejser i morgen tidelig.

Jeg kunne ikke sige noget, og min krop ville ikke flytte sig ud af stedet. Jeg kunne mærke to hænder blive lagt på mine skuldre og lidt efter sad jeg i min seng igen. Det var Kaylin der havde ført mig hen til sengen, mens Nadia havde taget de to kufferter fra min mor. Jeg kunne ud gennem mine tårer se at Nadia smækkede døren lige i hoved på min mor.

Da det var ved at blive mørkt udenfor og Nadia og Kaylin var gået, sad jeg helt alene inde på mit værelse. Mine kufferter var næsten pakket. Jeg kunne høre der var en der bankede på døren, så jeg rejste mig fra sengen og gik over og åbnede. Som den store overraskelse (kan i mærke ironien) var det min mor. ”har du fået pakket?” Jeg kiggede dumt på hende, ”ligner det jeg har pakket?” jeg havde sådan en stor trang til at råbe og skrige af hende.

 

”I hate that feeling you get when you’re trying your hardest not to cry in front of someone, but as soon as they ask you, “are you OK?”, you just lose it”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...