Wanna Play? - 1D (12+)

Emilia og Naja har vundet to ugers ophold i det britiske boybands hjem, sammen med dem. De rejser derhen alene, og støder ind i nogle store problemer...

Fofattere:
Emilia<3: Emilia.
HarrysMofo.: Naja.

OBS: Aldersgrænse: 12!!
BTW: i må meget gerne skrive en kommentar, og give os kritik, ros (whatever), så vi ved hvad vi skal gøre bedre til næste gang:-)

16Likes
3Kommentarer
1944Visninger
AA

17. Sulten? Bare en lille smule (Emilias synsvinkel)

Det var et mareridt...

AT være i det samme hus som de to drenge.

Jeg kunne ikke holde det ud.

De gik rundt og lod som om alting var så sjovt, i mens jeg sad inde i min seng hele dagen.

Jeg ville ikke ud.

Nej, jeg ville ikke!

Det bankede på døren. "Kom ind", sagde jeg stille.

Louis kom ind.

NOOOO ikke Louiiiis...

"Hvor længe har du været vågen?" spurgte han. Jeg trak på skuldrende. "Det ved jeg ikke?"

Han gav mig elevator blikket. Jeg havde  lyserøde og hvide stribede pyjamasbukser på, og en løs hvid T-shirt. Efter min egen mening, så så jeg jeg ret nuttet ud!

"Har du tænkt dig at sidde herinde hele dagen?" spurgte han, og grinede lidt. Jeg nikkede bestemt og lade mig ned under dynen. "Hvad med mad?" Jeg tænkte lidt.

"Jeg kan godt leve uden i en dag", fastslog jeg. Han begyndte at grine.

"Hvorfor kom du herind?" spurgte jeg. Han trak på skuldrende, og satte sig på sengen ved siden af mig. "Jeg ville bare se om du var vågen", sagde han, og smilede.

Utroligt.

Han snakkede til mig, som om ingenting var galt!

"Mener du virkelig at du vil rejse hjem?" spurgte han. Jeg nikkede.

"Det er for underligt hvis jeg bliver..." sagde jeg. "Hvorfor?" han fangede mine øjne.

Gard, jeg orkede virkelig ikke at snakke om det lige nu!

"Fordi", jeg sukkede, "efter den ''fight'', så er det altså for underligt, at jeg så skal bo hos jer! Jeg har brug for at komme hjem, og være mig selv lidt".

Jeg satte mig lidt op i sengen.

"Synes du det her er underligt?" spurgte han, "at vi sidder og snakker nu?".

Jeg bed mig i læben. "En lille smule", sagde jeg, og grinede nervøst. Han nikkede.

"Jeg vil ikke have du tager hjem", sagde han efter lidt tid. Hans øjne var alvorlige, og hans sad og kiggede mig dybt ind i øjnene.

Omg.

Hvad sagde han?

Omg.

Måtte jeg ikke tage hjem?

Omg.

Ej, jeg stopper nu...

Jeg havde virkelig ikke troet at han ville sig det til mig!

Oh nej!

Hvad skulle jeg nu sige?!

"Louis... Altså...", jeg sukkede, "lige meget hvad du siger, for det mig stadig ikke til at ændre mening. Faktisk... så forstår jeg ikke, at du stadig vil have at jeg bor hos dig, når jeg ha-"

"Du har ikke gjort mig noget. Du var sammen med Zayn FØR vi havde været sammen, og jeg tror på det du siger. Jeg mener det, jeg har lagt det fuldstændig bag mig nu".

Bum.

Og nu var jeg så død...

En hver mand ville ikke tilgive så hurtigt. Kun dem der var rigtige gentle-mænd.

Ligesom Louis.

Hvordan kunne han gøre det? Enten var han bare viiirkelig vild med mig, eller også var han bare sådan normalt?

Jeg smilede til ham. "Tak", sagde jeg. Han smilede tilbage. Han rejste sig, og gik hen mod døren.

"Hey. Er du sikker på at du ikke gider at have noget at spise?" spurgte han. "Nej tak", sagde jeg, og smilede.

Selvfølgelig, på det bedste tidspunkt, begyndte min mave at rumle. Louis grinede. Jeg sukkede.

"Jo tak...", sagde jeg, og fulgte efter ham ud i køkkenet.

Jeg satte mig på en stol. Louis begyndte at rode i skabene. "Hvad har du lyst til?" spurgte han. Jeg trak på skuldrende. "Det ved jeg ikke", sagde jeg. Han tænkte lidt.

"Jeg tror vi må nød til at gå op og handle...", sagde han. Jeg sukkede."Det orker jeg bare ikkeeee..." Han grinede. "Vil du have mad?" spurgte han flabet. Jeg smilede.

"Faktisk nej, men du vil ikke lade mig gå ind på mit værelse igen..." sagde jeg og surmulede.

Han begyndte at grine.

Sexyyy latter!

"Skift dit tøj, så går vi".

Jeg gik ind på mit værelse igen. Bare for at irritere ham, så overvejede jeg at låse døren, og blive derinde resten af dagen!

Heheheh! Ondskabsfuld er jeg jo!

Nej.. Jeg var faktisk sulten. Jeg hoppede i nogle sorte stramme bukser, og en lang brun cardigan. Det var varmt uden for, så jeg tog mine brune sommerstøvler, med en sløjfe på siden, på.

Louis stod og ventede på mig, ude ved døren. "Skal vi gå?" spurgte jeg, og smilede. Han nikkede, og så gik vi.

Der var akavet stilhed i mellem os...

Hvad skulle jeg også snakke med ham om?

Vi havde på en måde været uvenner,og så havde vi begge to følelser for hinanden!

Hvorfor gad han overhovedet at være sammen med mig?

Var det fordi at han ville overtale mig til at blive her?

Ja.. ja det tror jeg, var derfor...

Jeg sukkede. "Hvad sukker du over?" spurgte han.

Pis, jeg sukkede for højt... det var ikke meningen at han skulle høre det...

"Ehm... det..det er ikke noget, jeg kom bare lige til at tænke på noget", sagde jeg. Han nikkede.

Vi gik lidt videre i akavet stilhed...

" Såe... Du tager du hjem i morgen?" jeg nikkede. "Jeg tager hjem sammen med Naja og Harry, og så bliver jeg der", sagde jeg.

"Ved Naja noget om det?" spurgte han. Jeg kiggede ned i jorden.

"Hun ved godt at jeg tager med dem hjem, men hun ved ikke noget om at jeg bliver der... endnu", sagde jeg.

 

10 minutter senere, var vi ankommet til supermarkedet. Overraskende nok havde vi haft noget, som vi kunne snakke om, hele vejen derover!

Og vi havde faktisk også grint sammen!

Woow...

"OKay. Vi skal have æg, bacon, mel..."

Han læste alle de vare op, som vi skulle have.

"ved du hvor nogle af dem er?" han kiggede op fra papiret. Jeg rystede på hovedet.

"Nope..." sagde jeg.

Han kiggede lidt rundt.

"Har du virkelig aldrig været her før? Jeg mener... i bor næsten lige ved siden af?" Jeg kiggede underligt på ham. Han smilede dumt. Et så dumt smil, at man ikke kunne lade være med at grine.

"Du er ret dum nogle gange, Louis", sagde jeg, og smilede.

"Undskyld, men det er altså aldrig mig der handler ind!" sagde han forsvarende.

"Seriøst? Ih du godeste... Hvem gider dog at have en kæreste, der aldrig handler ind?" sagde jeg for sjov.

"Ja, det gad du åbenbart godt".

Say wuut!?

Det sagde han bare ikke det der...

Det var lige det, som vi ikke skulle bringe på banen igen!

Jeg kunne se på ham, at han selv synes det var dumt sagt.

"Ehm... undskyld... det... røg bare ud af munden på mig..."

Jeg nikkede langsomt. "Det ved jeg godt....Du skal... ikke undskylde... Vi glemmer alt om det her...nu", sagde jeg, og smilede. Han kiggede op, og smilede tilbage.

"Nå, skulle vi finde de æg!" sagde jeg, og gik over mod en hylde. Han fnes lidt. "Emilia, æggene lægger der over", sagde han, og pegede hen mod et køleskab. Jeg vendte mig om, og gik over mod køleskabet.

"Du sagde at du ikke vidste hvor noget af det var", vrissede jeg af ham, da jeg gik forbi ham, hvilket fik ham til at grine.

 

Vi havde endelig fundet de ting, som vi skulle handle ind. Det tog sin tid, men vi fandt det!

Min mave begyndte at rumle..igen. Louis grinede.

"Hvad? Jeg kan ikke gøre for at jeg er sulten. Det var dig der ikke kunne finde rundt inde i supermarkedet!?" sagde jeg forsvarende. Louis kiggede dumt på mig.

"...og det kunne du måske?"

Jeg stoppede med at smile.

"Næ.."

Han begyndte at grine.

"Du er altså lidt dum en nogle gange, Emilia", sagde han, og efterlignede min stemme. Jeg sukkede.

"Gider du lige! Sådan taler jeg altså overhovedet ikke!"

Jeg kiggede surt på ham, og vendte mig fornærmet om.

Jeg fnes engang, hvilket åbenbart fik Louis til at dø af grin.

Hvad var det der var så sjovt ved mig? Jeg plagede faktisk at få at vide, at jeg havde en virkelig dårlig humor...

Selv Naja havde sagt det!

Snøft...

Eller nej, faktisk ikke! Louis grinede af mig, og det var et godt tegn.

I kender vel godt det der med, at man elsker at få drenge til at grine hele tiden, ikke?

Jeg ELSKER det!!

 

___________________________________________________________________________________

YAY! 500 læsere! Tusind mange gange tak fordi i gider at læse den!

Vi skriver denne fan-fic for sjov, og vi havde overhovedet ikke troet at vi ville få over 500 læsere!

Der går lidt tid før det næste kapitel kommer ud, for vi har nemlig begge ferie nu:-)

XOXO

Husk, i må meget gerne like!:-)))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...