Wanna Play? - 1D (12+)

Emilia og Naja har vundet to ugers ophold i det britiske boybands hjem, sammen med dem. De rejser derhen alene, og støder ind i nogle store problemer...

Fofattere:
Emilia<3: Emilia.
HarrysMofo.: Naja.

OBS: Aldersgrænse: 12!!
BTW: i må meget gerne skrive en kommentar, og give os kritik, ros (whatever), så vi ved hvad vi skal gøre bedre til næste gang:-)

16Likes
3Kommentarer
1940Visninger
AA

7. Snakken (Emilias synsvinkel)

Okay

Endnu en nat sammen med Zayn. Man kunne bare ikke lade den dreng være! Ikke fordi jeg var forelsket eller noget! Han var bare så lækker!

Som de fleste sagde: "Han ''oser'' jo af sex!"

 

Jeg gik ind i stuen. Louis sad i sofaen, og så fjernsyn. Jeg ville godt indrømme at jeg havde haft et godt øje til ham, siden vi kom.

Det var nu jeg skulle tage chancen, hvis jeg ville snakke med ham! Jeg hoppede over i sofaen, og satte mig ved siden af ham. "Heej!" sagde jeg, og smilede stort. Han grinede lidt. "Hvad laver du?" spurgte jeg.

Dumt spørgsmål, Emilia...

"Ser fjernsyn?" sagde han, og kiggede underligt på mig. "Nå...". Jeg rejste mig igen, og skulle til at gå. Det var måske en lidt dårlig start for min side af... "Vent...", kom det fra Louis, " du må da gerne joine". Han smilede. Der bredte sig et stort smil i mit ansigt, og satte mig igen.

"Sååe... Nu når du ved så meget om os, så er der faktisk også nogle ting, jeg gerne vil vide om dig", sagde Louis, og vendte sig over mod mig. Jeg satte mig op i sofaen. "Okay. hvad vil du så vide?" Jeg smilede. Han tænkte lidt. "Hmm.... Hvad laver du i din fritid? Hvad er din ynglings TV serie? Har du nogle kæreste eh...." Han stivnede.

Ikke de spørgsmål jeg havde forventet at han ville have spurgt om, men okay?

"Jeg spiller lidt tennis, elsker at shoppe, feste og andre ting, som du nok ikke vil vide... Min ynglings TV serie er helt klart The Vampire Diaries! Jeg eeeelsker den serie. Og nej, Jeg har ingen kæreste", jeg prøvede at smile flirtende.

Han rødmede lidt.

Det var sødt!

"Så.. Hvis jeg nu spurgte dig, om du ville på date med mig i dag... så ville du ikke sige nej?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Det ville jeg ikke have noget i mod", sagde jeg, og smilede. "Godt, jeg henter dig klokken 20", sagde han, og gik.

Jeg smilede lidt for mig selv. Louis var helt klart den sødeste af dem alle. Og også den med den største biceps!

Mums.

Jeg rejste mig, og gik ind på værelset. Naja var der ikke. Jeg vidste faktisk ikke hvor hun var henne? Hun forsvandt altid! Jeg sukkede, og ringede til hende. Hun tog den ikke...

Typisk lille Naja.

Hvor fanden kunne den pige være henne!? Lige meget... Jeg ville give hende en stor skideballe, når hun så kom frem fra sit mystiske gemmested...

Jeg satte mig i sengen, og tændte for fjernsynet.

Der kørte en serie, som jeg ikke kunne huske navnet på. Den var faktisk ret god. Den handlede om en pige, der var forsvundet, og så prøvede en masse mennesker at finde hende.

Som om det interesserede jer...

 

Jeg havde ligget og stenet fjernsyn i lang tid nu. Gad vide hvad klokken egentlig var?

Jeg tog min mobil frem. 19:40! FUCK!

Jeg skulle snart være klar!

Omg, stress!

Jeg hadede stress!

Jeg rejste mig fra sengen, og fór rundt på værelset. Jeg skulle nå i bad, have tøj på, ligge makeup...Hvordan skulle jeg kunne nå alt det!

Kl. var 19.55, og der var fem minutter til ''daten''.

Jeg var næsten klar. Makeuppen, som det eneste, manglede.

Jeg havde taget nogle grå stramme bukser på, og en stropløs sort top, med en pelsvest ud over. Jeg valgte kun at tage lidt makeup på, så jeg ikke så helt unaturlig ud.

Jeg nåede det! High five til mig!

Jeg havde næsten lige pakket alle mine ting ned, da det bankede på døren. "Wow! Du ser jo helt godt ud!" kom det fra Louis, da han åbnede døren. Jeg fnøs. "Nå, så det gør jeg ikke normalt?" spurgte jeg flabet. Han fnes, og fulgte mig ud.

Vi gik ned ad en lang, smal gade. Han stoppede ude foran en meget fin restaurant.

Var det der han ville have mig med ind og spise?

Den var jo så fin, og sikkert også dyr!

Han kiggede på mig, og smilede. "Det er der inde", sagde han. "Er den ikke dyr!?" spurgte jeg. Han nikkede. "Du glemmer vidst at jeg er Louis Tomlinson" sagde han, og fnes.

Nå jo...

Ikke fordi at jeg havde glemt hvad han hed, men jeg var altså ikke vant til at være sammen med nogle, der havde så mange penge, og som bare tog mig ind på en mega dyr restaurant!

Jeg kiggede på ham, og smilede. "Et bord til 2", sagde Louis, da vi var kommet ind. Tjeneren nikkede, og fulgte os over til et bord, som var dækket fint op. Jeg satte mig ned. Tjeneren gav os hver et menukort, og gik igen.

Hmm, hvad skulle jeg have? "Jeg tager en Spagetti med kødsovs", sagde jeg venligt til tjeneren, som stod og ventede på min bestilling. Han nikkede smilende til mig, og vendte sig over mod Louis. "Jeg tager det samme", sagde han, og smilede. Tjeneren gik.

"Har du virkelig aldrig været i London før?" spurgte Louis, da vi havde fået vores mad. Jeg rystede på hovedet. "Nope.. Men nu hvor jeg er her, kan jeg godt se at det er en fantastisk by!" sagde jeg, med munden fulgt af spaghetti. Han begyndte at grine.

Hvad havde jeg nu gjort?

Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Undskyld. Jeg er bare ikke vant til at vores fans kan være så meget dem selv, når de er sammen med os!" sagde han, "og så sidder du og snakker med mad i munden, på en af Londons fineste restauranter!".

Ups...Det ligger jeg altså ikke mærke til, når jeg gør det!

Jeg slugte det jeg havde i munden. "Sorry, hr!"sagde jeg drillende. Han grinede bare.

"Hvad synes du så om London ind til videre?" spurgte han, da vi var færdige med at spise. Jeg trak på skuldrende. "London er et så meget pænere sted end der hvor jeg bor! Der er mere storby over det her, end der er i Danmark", sagde jeg. Han nikkede. "Har du været i Danmark før?" spurgte jeg, og smilede. Han rystede på hovedet. "Nope. Men jeg vil faktisk gerne se det!" sagde han, og smilede. Jeg kiggede overraskende på ham. "Vil du?" spurgte jeg. Han nikkede igen. "Jamen i kan da bare komme til Danmark, og give en koncert! Jeg skal nok komme", sagde jeg, og smilede. Han grinede lidt. "Tjaa... det kunne vi".

Omg, han var bare så sød! jeg havde virkelig aldrig mødt en dreng som ham! Han gjorde alting så meget lettere. Jeg var faktisk ikke engang bange for at dumme mig, som jeg normalt hele tiden gjorde...

"Skal vi gå hjem?" Louis smilede til mig. Det var sent om aftenen, og det var blevet mørkt udenfor. jeg nikkede, og rejste mig fra bordet.

Vi gik ned ad gaden, da jeg lige pludselig kunne mærke nogle fingre flette sig ind i mine.

Omg.

Jeg var død.

Det var så romantisk!

På den første "date", fletter vi fingre. Det må da være et godt tegn!

Jeg smilede. Det her var det første, på hele den her tur, der ikke føltes forkert. At gå sammen med ham på gaden, med fingrene flettet ind i hans.

Hvordan kunne det ikke føltes forkert? Jeg havde været sammen med Zayn 2 nætter i træk, og jeg havde ikke engang skyldfølelses over at jeg var sammen med Louis?

Man kunne vel godt kalde mig lidt af en player...

 

Vi stod ude foran døren, indtil huset. De andre var nok gået i seng.

"Tak for en dejlig aften", sagde han, og smilede. Jeg smilede tilbage, og skulle til at sige tak, men i stedet mærkede jeg hans læber mod mine. Det føltes fantastisk! Jeg smilede under kysset. Han træk sig væk. "Undskyld", sagde han, og kiggede ned i jorden. Jeg prøvede at fange hans øjne. "Du skal ikke undskylde", sagde jeg, og smilede. Han kiggede op på mig igen.

Vi havde øjenkontakt.

Han kiggede mig dybt ind i øjnene. Normalt var jeg utrolig dårlig til den slags, men han gjorde det meget lettere!

Jeg pressede mine læber mod hans igen, og han åbnede døren ind til huset.

Jeg lagde mig i sengen. Vi var inde på hans værelse. Han lagde sig oven på mig, og kyssede min hals. jeg åbnede hurtigt hans skjorte, og rev den af ham. Det samme gjorde han med min top.

Jeg havde for længst smidt pelsen, det var den sgu for varm til!

Hans læber pressede sig igen mod mine. Jeg mærkede pludselig en hånd på mit lår. Det gav mig et lille chok. Han træk sine læber væk.

"Noget galt?" spurgte han, og så forvirret på mig. Jeg rystede på hovedet, og kyssede ham igen.

Jeg kunne mærke, at jeg ikke følte mig bare en lille smule skyldig, over det, som jeg havde gang i lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...