Wanna Play? - 1D (12+)

Emilia og Naja har vundet to ugers ophold i det britiske boybands hjem, sammen med dem. De rejser derhen alene, og støder ind i nogle store problemer...

Fofattere:
Emilia<3: Emilia.
HarrysMofo.: Naja.

OBS: Aldersgrænse: 12!!
BTW: i må meget gerne skrive en kommentar, og give os kritik, ros (whatever), så vi ved hvad vi skal gøre bedre til næste gang:-)

16Likes
3Kommentarer
1874Visninger
AA

20. Sandhedens time (Naja's synsvinkel)

Jeg mærkede nogen kysse min nakke et par gange og nusse min mave. "Godmorgen," hviskede Harry ind i mit øre. "Godmorgen," jeg så op på ham og smilede. "Du ser træt ud," han grinede. "Tak da," jeg rynkede brynene og så fornærmet ud. "Undskyld," han blinkede, "hør... Jeg er lidt... nervøs..." Jeg lagde armene om hans hals. "Nervøs?" Sagde jeg, "over hvad?" Han sukkede. "Alt det her med at møde dine forældre for første gang, det er bare... Jeg vil have, at de skal kunne lide mig." Han trak mig tættere på. "Harry, det hele skal nok gå," jeg smilede, "de bider jo ikke." Han rystede på hovedet. "Det er ikke kun det," han sank en klump, "jeg er bare også bange for, at du måske... Ikke vil med tilbage når vi først er der." Jeg smilede og kørte mine hænder op i hans hår. ''Dit hår er dejligt,'' jeg kyssede hans skulder. ''Naja, jeg mener det,'' han sukkede og trak hovedet væk. ''Lad nu være med at være så alvorlig,'' jeg grinede lidt, ''jeg skal nok tage med tilbage.'' Han nikkede og trak mit tættere ind til sig. ''Lover du det?'' spurgte han. ''Ja, det eneste der kunne få mit til at skifte mening var hvis Emilia ikke ville med,'' jeg smilede.

Vi gik ud i køkkenet. ''Burde du ikke tage noget mere tøj på?'' spurgte Harry. Jeg så ned ad mit sorte undertøj. ''Hvorfor skulle jeg dog det?'' spurgte jeg. ''Jo, altså de andre kunne jo komme...'' han smilede. ''Du vil altså gerne have at jeg tager mere tøj på?'' spurgte jeg. ''Det har jeg ikke sagt noget om,'' sagde han. ''Nej, men du hentød til det,'' sagde jeg. ''Okay, du må ikke tage mere tøj på,'' han blinkede. ''Det var bedere,'' jeg smilede. ''Okay.. hvad vil du have at spise?'' spurgte han og lagde armene om mig bagfra. ''Dig.'' jeg smilede drillende. ''Jeg mener det,'' han rullede med øjnene, ''kage eller franskbrød?'' Jeg lagde tænktsomt en hånd på hagen. ''Kage,'' besluttede jeg mig endelig for. ''Okay,'' han nikkede og tog kyssede min nakke. Jeg grinede. ''Jeg troede at du ''mente'' det,'' jeg vendte mig om imod ham. ''Undskyld, du ser bare så godt ud,'' han kyssede min hals og trak sig så væk, ''det var kage vi kom fra.'' Jeg smilede og lagde hænderne på hans mave. ''Vil du ikke nok... lade.. være...'' han anstrengte sig, ''vi skal også hjem til dig idag og du driver mig til vanvid!'' Jeg kyssede han hals. ''Stop nu...'' bedte han og bed sig i læben. Jeg lod mine læber vandre op ad hans hals. ''For helvede,'' han sukkede. Jeg trængte ham op ad væggen. ''Please... stop...'' han tøvede, ''stop...'' Han sukkede og vendte os rundt. ''Hold da kæft, hvor er du irriterende!'' han pressede mig op ad væggen. ''Nå, min kage, jeg vil have min kage,'' sagde jeg lige inden Harrys læber ramte mine. ''Seriøst?'' han så frustreret ud, ''lige nu?!'' Jeg grinede og smilede flabet. ''Selvfølgelig, du kan da ikke tro, at du bare kan få lige hvad du vil når det lige passer dig.'' sagde jeg drillende. ''Det der kan du godt glemme!'' han holdt mig fast op ad væggen. ''Jamen... jeg er sulten,'' jeg så bedende på ham. ''Jeg er ligeglad, du er selv udenom det,'' han pressede læberne hårdt imod mine, da Zayn kom ind i køkkenet. ''Arh seriøst, ikke i køkkenet,'' udbrød han. Jeg trak hovedet væk. ''Nej, nemlig, Zayn. Ikke i køkkenet,'' jeg smilede til Harry, der tydeligvis var ligeglad. Han lod hænderne køre op ad  min mave og kyssede min hals. ''Du slipper ikke udenom nu,'' hviskede han. ''Zayn... kunne du lige hjælpe mig med, at få Harry væk, han kan ikke styre sig,'' jeg så på Zayn. ''Nope!'' han smilede flabet, ''jeg gider ikke hjælpe dig! Ha, ha!'' Jeg rakte tunge og skubbede til Harrys mave. ''Er man lidt slap?'' hviskede Harry og kyssede mit øre. ''Stop nu...'' mumlede jeg, ''kom nu.. stop..'' Han grinede. ''Nu er det vidst dig, der bliver drevet til vanvid var?'' mumlede han. ''Det er ikke spor sjovt, du vil ikke have at jeg stønner foran dine venner vel?!'' jeg så vredt på ham. Han brød ud i latter og trak sig væk. ''Hvad?'' jeg så spørgende på ham. ''Jeg elsker dig,'' han smilede, ''men du er lidt akavet en gang imellem.'' Jeg sukkede og skubbede ham til side så jeg kunne komme forbi.

Vi satte os på vores pladser i flyet. Emilia tog høretelefoner i lige med det samme. ''Afgang om to minutter'' lød det over højtaleren. ''Er du bange?'' Harry smilede til mig. ''Nej! Selvfølgelig er jeg ikke det!'' udbrød jeg. ''Jamen, okay så, jeg er lige her hvis det er...'' han smilede drillende og grinede. ''Gider du da lige?'' jeg daskede til ham, ''jeg er altså overhovedet ikke bange!'' Han smilede og lændte sig tilbage i sædet. ''Nej, nej...'' han lukkede øjnene. Pludselig kørte flyet ud på den vej, man letter fra og mit blodtryg stej. Jeg tog en dyb indånding. ''Ikke bange... ikke bange....'' hviskede jeg til mig selv. Jeg bed mig i læben da flyet lettede. ''ARRRHHHGGHHH!!'' en panisk lille pige bagved begyndte at græde. Altså hun gjorde det altså ligesom heller ikke nemmere! ''Skat.. er du okay?'' Harry lagde en hånd på min skulder. ''Jeg har bare lidt... kvalme,'' jeg kiggede direkte ind i sædet foran, for ikke at se ud af vinduet og finde ud af hvor højt over jorden vi egentlig var. ''Vil du have en pose?'' han rakte mig en pose. Jeg svarede ikke, men tog imod posen. ''Du skal bare sige hvis du er bange...'' han så faktisk alvorlig ud, ''det er okay... jeg mener, jeg bebrejder dig ikke vi er ligesom flere hundrede kilometer over jorden nu.'' Jeg tog igen en dyb indånding. ''Jeg er ikke... jeg er... ikke... ba-ba-bange...'' fik jeg fremstammet, ''ba-bare lidt svimmel... det er ikke noget.'' Han sukkede. ''Bare lad være...'' han tog min hånd, ''det er okay, jeg er lige her.'' Jeg rullede med øjnene. ''Jeg er lige her,'' blah, blah, blah... Det hjalp sgu da ikke en skid! Som om det overhovedet hja... ''OMG DET ER HARRY STYLES!!!'' En pige skreg op. ''Åårh mand...'' mumlede Harry og rejste sig. ''Harry! Du må ikke stå op i flyet endnu!'' sagde jeg hurtigt. ''Det må de heller ikke!'' kom det fra ham og så løb han ud på toilettet for at gemme sig. Jeg så rundt, sukkede og spændte mit sikkerhedsbælte op. Jeg rejste mig og gik ned mod toilettet. Da flyet svingede til venstre og jeg fik over balance i mine høje hæle. ''Fuck!'' mumlede jeg irriteret og fik øje på et par sorte stilletter foran mig. ''Undskyld mig, har du fået besked på at du må rejse dig?'' spurgte en dame stemme. ''Nej, undskyld frue, det er bare min kæres...'' hun afbrød mig. ''Jeg er ligeglad,'' hun smilede falsk, ''sæt dig på din plads.'' Jeg smilede falsk tilbage. ''Selvfølgelig, undskyld,'' jeg gik ned imod min plads og så hende svanse ned på 2-klasse. Jeg drejede om på hælen og forsatte mod toilettet. Dumme kælling. Jeg bankede på døren ind til toilettet. ''Harry?'' sagde jeg. ''Nej, det er Svend,'' Harry lavede sin stemme om. ''Okay, Svend, jeg hedder Naja, lukker du lige op?'' sagde jeg og døren blev låst op. Jeg trådte ind og låste døren efter mig. ''Hvorfor gik du herind?'' spurgte jeg. Harry sad på gulvet. ''Jeg skal helst ikke have alle rendende,'' sagde han. ''Harry...'' han afbrød mig. ''SVEND! Jeg er ikke Harry!'' sagde han. ''Nå, ja, Svend så,'' jeg sukkede, '' du kan ikke sidde herinde. Du er ikke beskyttet... og du burde da godt kunne klare et par enkelte fans...'' Han fnøs. ''Du forstår det ikke,'' sagde han. ''Hvad forstår jeg ikke?'' spurgte jeg. ''Det her,'' svarede han og så op, ''de er alle vejne! Alle steder! De er komplet sindssyge nogle af dem! Når der først er en... så kommer der flere. Jeg kan kun få privatliv derhjemme. Der er det ikke engang sikkert!'' Jeg sukkede og satte mig på gulvet ved siden af ham. ''Harry... du kan ikke blive herinde resten af turen,'' sagde jeg, ''på et eller andet tidspunkt kan der komme lufthuller eller andre forhindringer, der er sikkert også nogle der skal på toilettet på et eller andet tidspunkt.'' Han så pludselig meget alvorligt på mig. ''Du kommer også til at skulle slås med alt det her,'' han så på mig, ''de ved ikke noget om det endnu... men det er der en grund til. Vores fans kan være lede... virkelig lede. Jeg vil bare ikke miste dig og det gør jeg hvis vi to bare sådan går ud fra toilettet sammen.'' Jeg så ned. ''Harry, de skal jo vide det på et eller andet tidspunkt,'' jeg bed mig i læben, ''sådan er det bare.'' Han masserede sine tindninger. ''Det er bare det... jeg vil ikke miste dig, ikke dig. Det her skal ikke bliver ligesom alle de andre,'' han stirrede på mig, ''jeg ville gerne vise verden, at jeg elsker dig, men ikke sådan her, Naja.'' Jeg nikkede forstående. ''Nej, det forstår jeg godt, men måske er tiden bare inde?'' jeg tog hans hånd. ''Jeg ville ønske, at jeg sammen med dig, bare kunne være Harry. Ikke ham den krølhårede fra One Direction, ikke ham der bliver omtalt som verdens største player, bare Harry,'' han så trist ud. ''Jeg elsker dig,'' jeg smilede opmuntrende, ''ligemeget om dine fans kan lide mig, eller ej. Desuden så kender jeg de directioners rigtig godt, jeg var selv en af dem og jeg tror ikke at de ville hate på en directioner.'' Han smilede. ''Tror du ikke?'' han så op på mig. ''Nej,'' jeg rystede på hovedet, ''det tror jeg ikke.'' Han pressede blidt læberne imod mine. ''Jeg elsker dig,'' hviskede han, ''nu skal vi bare finde en måde at komme ubemærket ud på.'' Jeg kyssede ham et par gange og trak mig så væk. ''Er du sikker?'' spurgte jeg og rejste mig, ''det her ville være en nem måde at få det fortalt.'' Han nikkede. ''De vil ikke kunne lide, at jeg har holdt dig hemligt,'' han rejste sig. ''Okay så,'' jeg sukkede, ''jeg går ud først, så venter du i fem minutter og så kommer du ud.'' Det virkede og ikke mere end to timer efter stod vi uden foran mit hus.

''Naja?'' min mor åbnede døren, ''hvad laver du her? Du burde være på kostskolen.'' Jeg sukkede. ''Ja, mor, jeg kan forklare det hele...'' sagde jeg og Harry dukkede op ved siden af mig. ''Er det der Harry Styles?'' min mor stirrede på ham. ''Det kan jeg også forklare,'' jeg sukkede, ''det er... kompliceret.'' Hun lukkede os ind. ''Hvad er kompliceret?'' spurgte hun og lukkede døren efter os. ''Det hele,'' sagde jeg, ''jeg skal altså lige have overtøjet af.'' Hun nikkede. Jeg lynede min jakke op og hang den på en knage. ''Sig hej,'' mimede jeg til Harry, der nikkede. ''Øhm.. jeg er... Harry,'' han rakte hånden frem mod min mor. Det var i det øjeblik min far kom ind. ''´Naja? Hvorfor er du her?'' spurgte han. ''Hej, du må være Naja's far?'' han rakte hånden frem imod min far, ''jeg er Harry... Harry Styles.'' Min far gloede bare på ham. Det her var så akavet og det gik bare overhovedet ikke som det skulle! ''Jeg øh.. jeg...'' jeg afbrød Harry. ''Det er... Harry og jeg har... været... øh... sammen i et stykke tid,'' jeg kløede mig nervøst i nakken. ''Af hvad for en...'' kom det fra min far. ''Det er ikke... jeg...'' jeg sukkede opgivende. ''Hør her, det er min skyld,'' udbrød Harry, ''det var mig der hentede hende på kostskolen og...'' Min far forlod antréen. ''Kom med ind og få en kop et eller andet, vi har vidst en del at få talt om,'' sagde min mor og gik ud i køkkenet. Jeg så om på Harry. ''Kom,'' jeg tog hans hånd og vi gik ind i stuen. Vi satte os i sofaen. ''Hvad skal sige?'' hviskede Harry. ''Jeg ved det ikke... bare.. jeg ved det ikke,'' jeg sukkede. Han tog min hånd igen og flettede fingrene ind i mine. ''Vi finder ud af det,'' sagde han og kyssede min kind, ''det skal nok gå.'' Jeg nikkede og pressede blidt læberne imod hans. Det var i det øjeblik min mor kom ind, med en bakke med te og kopper. Hun rømmede sig og satte bakken fra sig. Vi trak os hurtigt væk fra hinanden. ''Undskyld,'' skyndte Harry sig og sige. Min mor grinede. ''Du skal da ikke sige undskyld,'' hun smilede, ''fortæl mig nu, præcis som det er, hvad er det der foregår?'' Jeg sukkede. ''Jo altså,'' begyndte jeg, ''det hele startede jo da Emilia og jeg havde vundet de billetter....''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...