Wanna Play? - 1D (12+)

Emilia og Naja har vundet to ugers ophold i det britiske boybands hjem, sammen med dem. De rejser derhen alene, og støder ind i nogle store problemer...

Fofattere:
Emilia<3: Emilia.
HarrysMofo.: Naja.

OBS: Aldersgrænse: 12!!
BTW: i må meget gerne skrive en kommentar, og give os kritik, ros (whatever), så vi ved hvad vi skal gøre bedre til næste gang:-)

16Likes
3Kommentarer
1876Visninger
AA

18. Little Things (Naja's synsvinkel)

Jeg lukkede mine læber om hans. Han bankede mig hårdt op ad væggen og legede med min tunge. Jeg lod hænderne glide op ad hans mave og...

''NAJA! Vågn så lige op!'' Emilias stemme. Jeg slog øjnene op. ''Åh... godmorgen,'' jeg satte mig op. Typisk. Lige midt i en god drøm. Mange tak. ''Der er morgenmad,'' sagde hun og så, så over på Harry, ''hvad har du givet hende? Et helt glas med sovepiller?'' Han grinede lidt og trak en T-shirt over hovedet. ''Fjols,'' hun daskede til hans hoved, så hans hår faldt ned over hans pande og gik. ''Godmorgen,'' han smilede skævt og grinede lidt. ''Hvad er det der er så sjovt?'' spurgte jeg, ''i griner sådan.'' Han grinede og rystede sit hår. ''Du sover meget tungt, hvad drømte du?'' spurgte han og blinkede. ''Ikke noget særligt... hvorfor?'' spurgte jeg og forsøgte at lyde henkastet. ''Ikke for noget,'' han grinede, ''der er vidst morgenmad nu skal vi...'' Jeg tog fat i hans T-shirt, skubbede ham ned på gulvet og satte mig oven på ham. ''Hvorfor griner du sådan?'' Spurgte jeg. ''Rolig nu, det er ikke noget vigtigt,'' han skulle til at sætte sig op, men jeg skubbede ham ned på gulvet igen. ''Svar mig,'' jeg så bestemt på ham. ''Du lød bare lidt underlig, andet var det ikke,'' han blinkede. Jeg rejste mig hurtigt og vendte ryggen til. ''Pinligt, pinligt, pinligt!'' jeg vrissede af mig selv. Harry var pludselig lige bag mig. Han lagde hænderne på min skuldre og masserede dem roligt. ''Jeg håber da du sov godt,'' hviskede han tæt ind i mit øre. Jeg grinede stille. ''Kom,'' jeg kyssede ham kort og tog hans hånd, ''der er morgenmad.'' Han smilede, flettede fingrene ind i mine og fulgte med.

Jeg satte mig ved morgenmadsbordet og tog et stykke brød. ''Hm... grovbrød...'' mumlede jeg og lugtede til det. ''Kan du ikke lide grovbrød?'' Spurgte Harry og lagde en hånd på mit lår. ''Nej,'' sagde jeg og lagde det væk, ''har i noget andet?'' Han smilede. ''Kan du ikke sige vi?'' spurgte han. ''Nej,'' sagde jeg bestemt, ''det kan jeg ikke. Jeg er gæst og det er ikke mit brød.'' Han grinede lidt. ''Du ''bor'' her da næsten,'' sagde han. ''Øh nej,'' jeg rystede på hovedet og fjernede hans hånd fra mit lår, ''du bor her, Liam bor her, Louis bor her, Zayn bor her og Niall bor her, men det gør jeg altså ikke, okay?'' Han sukkede. ''Ville du ikke prøve... bare for et par måneder?'' spurgte han. ''Jo,'' jeg nikkede, ''men det betyder altså ikke, at jeg bor her, bor her.'' Han smilede bare skævt og pressede læberne imod mine. Jeg lagde armene om hans hals og satte mig op på hans skød.

''Venner, venner, det er bare brød!'' kom det fra Zayn. Vi fik selvfølgelig det største chok og Harry tabte mig på gulvet. ''Av,'' mumlede jeg og gned mit hoved, der kom til skade på væggen. ''Godmorgen,'' Louis, Zayn og Niall sendte os et drillende smil, ''forstyrrede vi?'' Harry sendte dem et bestemt blik, der tydeligvis betød, at de hellere måtte stoppe, for ellers... ''Rolig, rolig, Harry,'' kom det fra Zayn, ''du må altså lære at holde dit temperament nede. Forresten... du tabte noget..'' Harry vendte sig om mod mig. ''Heh, undskyld,'' han kløede sig i nakken, ''er du okay?'' Jeg rejste mig. ''Jo, tak,'' sagde jeg og børstede mig af. ''Hvad havde i gang i?'' spurgte Louis. ''VI SPISTE KAGE! Nej, Louis. Hvad tror du selv?'' udbrød Harry. ''Det ved jeg ikke,'' sagde Louis, ''for mig så det altså ud som om i spiste kage... af hinandens mund.'' Jeg sukkede irriteret og satte mig igen ved bordet. ''Du skulle også lige presse de der utrolig dejlige læber mod mine hva?!'' vrissede jeg og så vredt på Harry. De andre grinede, men hvad ravede det egentlig mig? ''Hvis de er så dejlige, hvorfor så, så sur?'' Harry blinkede. ''FORDI... Ugh, hvor er du dog irriterende!!'' sagde jeg og tog en bid af et stykke brød jeg hurtigt spyttede ud igen. ''AD! Grovbrød!'' udbrød jeg. ''Du er ikke særlig velopdragen var?'' kom det fra Zayn. ''Nej, hun er jo pisse fræk, ikke Harry?'' sagde Louis og smilede drilsk. De andre grinede. Jeg var lige ved at blive kvalt i juice. ''Nu er det altså ikke sjovt mere...'' mumlede Harry og rødmede. Jeg så ned på min tomme tallerken og holdte mund. ''Og jeg citerer: ''Pisse fræk, hverken mere eller mindre! En tur i boblebadet med hende ville ikke gøre mig noget!'' ja, ja det sagde han, helt ordret faktisk,'' Louis smilede fjoget. ''Nej, jeg gjorde ej,'' sagde Harry og rødmede kun endnu mere. ''Jo, du gjorde,'' kom det fra Niall. ''Hold nu kæft, drenge, det er ikke sjovt mere,'' sagde Harry. ''Jo, jo det er,'' kom det fra Zayn, der ellers havde opført sig nogenlunde pænt. ''Oh c'mon!'' Harry slog ud med armene. De grinede igen. Harry gemte ansigtet i hænderne. ''Åh, nu blev lover boy da vidst lidt flov,'' kom det fra Niall. ''Stop det!'' Harry rejste sig og gik ind i stuen. ''Nå, Naja, hvad skal du så lave i dag?'' kom det fra drengene. ''Hold kæft, hvor er i flabede,'' jeg grinede og drak resten af min juice. ''Vent...'' jeg stoppede pludselig op, ''har han virkelig sagt det der...?'' Louis nikkede. ''Hvert enkelt komma og punktum,'' sagde Louis. Jeg rødmede og skyndte mig ind i stuen.

''Harry?'' jeg så rundt, ''hvor er du?'' Pludselig var der nogen der lagde armene om mig bagfra og gemte ansigtet i min skulder. ''Awww,'' jeg grinede, ''nu er du helt flov.'' Han grinede et hæst, genert grin. Jeg grinede og nussede hans håndryg. ''Det er altså ikke rigtigt at jeg har sagt alt det der!'' sagde han hurtigt og rødmede igen. ''Ikke det?'' sagde jeg, ''er du helt sikker? Jeg mener jeg er jo bare pisse fræk!'' Jeg blinkede og vendte mig om imod ham. ''Goooood!'' han lagde hovedet tilbage i en pint bevægelse, ''fint... jeg... det er ikke min skyld du ser så godt ud!'' Jeg grinede. ''Nej, det er min makeups skyld,'' jeg krammede ham, ''hør, du har stadigvæk ikke vist mig jeres øvelokale!'' Han smilede. ''Hør, for det første, er det ikke din makeup,'' han kyssede min kind, ''det er dig. For det andet kan jeg da godt vise dig det.'' Jeg nikkede.

Jeg tog guitaren ned fra væggen. ''Aww, jeg kan huske dengang jeg var mindre og gik til guitar!'' jeg smilede og slog et par enkelte akkorder på de velstemte strenge. ''Har du gået til guitar?'' Harry satte sig ned foran mig, på gulvet. ''Ja, jeg gav hurtigt op, men jeg lærte en del,'' sagde jeg. ''Hvad kan du spille?'' spurgte Harry. ''Little Things blandt andet,'' sagde jeg. ''Spil,'' sagde han. Jeg startede. ''Your hand fits in mine like its made just for me...'' mumlede jeg for at holde styr på rytmen. Harry satte ind. ''But bear this in mind, it was meant to be and I'm joining up the dots with the freckles on your cheeks and it all make sense to me...'' Jeg grinede lidt og sang rigtigt med sammen med ham. ''I know you've never loved the crinkles by your eyes, when you smile you've never loved, your stomic or your thighs, the dimples at your back at the bottom of your spine, but I'll love the endessly...'' Jeg stoppede med, at spille. ''Hvad kan du ellers spille?'' spurgte han. ''Det var den eneste jeg lærte...'' jeg grinede, ''ja, ud over mester Jakob selvfølgelig...'' Han grinede. ''Kom,'' han tog min hånd og trak mig ind i deres studierum, ''det er her det hele foregår.'' Han smilede og flettede fingrene ind i mine. ''Harry?'' jeg så op imod ham, ''tror du.. måske.. at vi kan besøge mine forældre.. at jeg kan komme hjem?'' Jeg skyndte mig bare at sige det. ''Hvad?'' han så trist på mig, ''vil du væk fra mig?'' Jeg rystede på hovedet. ''Nej, det er bare det at....'' jeg tøvede lidt, ''jeg fik aldrig ringet til min mor... og jeg har altså rigtig dårlig samvittighed.'' Han nikkede forstående. ''Selvfølgelig kan vi det,'' han smilede og gav min hånd et klem. ''Godt,'' jeg smilede, ''tak. '' Han trykkede blidt læberne imod mine. ''Hvad ville du sige til i morgen?'' spurgte han. ''I morgen, allerede?'' jeg så overrasket på ham, ''men der er så meget at pakke?'' Han smilede. ''Jeg hjælper dig,'' sagde han, ''hvis bare du lover mig at du ikke... har noget imod at jeg sover i din seng?'' Jeg grinede. ''Selvfølgelig ikke,'' sagde jeg med et stort smil, ''men... det er nok en god idé at holde det på sove niveau... min far er lidt... han kan ikke lide jer... eller jeres musik og han er oppe det meste af natten...'' Han grinede højlydt. ''Du har kun kendt mig i en måned søde skat, jeg voldtager dig altså ikke bare fordi vi sover i samme seng,'' sagde han. ''Nej, nej,'' jeg rødmede, ''det var bare... lige meget.'' Han smilede. ''Aww, du rødmer, sødt,'' han agede min kind lidt. Jeg pressede læberne blidt imod hans og lod mine hænder køre op i hans hår. Han smilede og lagde armene tæt om mig.

_______________________________________________________________________________________________

Ja, nu går der igen lidt tid før vi kan udgive det næste afsnit...

Vi skal begge på lejrskole i en uge, men vi lover at udgive det så hurtigt vi kan,

når vi kommer hjem!

XXXXXX

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...