Wanna Play? - 1D (12+)

Emilia og Naja har vundet to ugers ophold i det britiske boybands hjem, sammen med dem. De rejser derhen alene, og støder ind i nogle store problemer...

Fofattere:
Emilia<3: Emilia.
HarrysMofo.: Naja.

OBS: Aldersgrænse: 12!!
BTW: i må meget gerne skrive en kommentar, og give os kritik, ros (whatever), så vi ved hvad vi skal gøre bedre til næste gang:-)

16Likes
3Kommentarer
1882Visninger
AA

8. I'm not going to lie to you anymore (Naja's synsvinkel)

Han var lige over mig. Jeg var tilbage i huset, i Harrys seng. Den nat. Han kyssede mig, var alle steder. Hans øjne var hvidt åbne og vilde. Lige med et fløj nogle lussinger hen over mit ansigt. Tre, fire, fem, seks! ''LUDER!!'' skreg han, ''JEG TROEDE KUN DER VAR MIG!!'' Jeg stirrede skræmt på hans vrede ansigt. ''HVORDAN KUNNE DU?!'' Jeg stirrede bare på ham og krøb bange op i den anden ende af sengen. Han fulgte efter mig, kyssede mig samtidig med han skældte mig ud. Så faldt vi ned ad sengen.

Bump, jeg følte mig selv lande i den store hotel seng. Jeg åbnede hurtigt øjnene. Jeg satte mig hurtigt op og tog tøj på. Hvad havde jeg gjort? Jeg havde dårlig samvittighed og værst af alt, der var ingen der kunne skælde mig ud! Ingen mor og far til at formane mig, ingen sur Harry. Alt sammen bare en drøm. Et mareridt. Jeg skyndte mig ud af hotelværelset og ned på gaden. 

Det var ikke til at fatte hvordan jeg var kommet tilbage til drengenes hus, men på en eller anden sær måde havde jeg altså fundet vej. ''Hej,'' Harry rejste sig fra sofaen, ''hvor har du været? Jeg blev helt bange for om der var sket dig noget?'' Jeg bed mig i læben. ''Jeg...'' jeg sukkede, ''jeg... ved det ikke.'' Han så undrende på mig. ''Okay, så..'' han tog min hånd, ''er du sulten?'' Jeg nikkede. ''Kom,'' han smilede og trak mig med ud i køkkenet.

''Vi kan lave pizza?'' han smilede og kyssede min kind. Hvorfor gjorde han det imod mig?! Jeg havde været en idiot. En kæmpe idiot! ''NAJAAA!!'' Emilia kom styrtende ind, ''OMG! HVOR HAR DU VÆRET?!'' Jeg  stirrede på Emilia. Harry stod utrolig tæt på mig og holdt begge mine hænder. ''Awww, hvor sødt, er i sammen??'' Hun smilede stort. Jeg lavede store fagter med arme og ben og mimede hvad der var sket natten før. ''Du er så sjov, Naja!'' hun grinede og gik. Jeg slog mig selv i panden. ''Er du helt okay?'' kom det fra Harry. ''Harry...'' jeg smilede over til ham. Han smilede igen og lagde armene om mig. Han pressede læberne imod mine. Jeg kyssede lidt med og trak mig så mumlende væk. ''Hvad er der?'' spurgte han. ''Jeg.. hmm.. skulle vi ikke lave pizza?'' spurgte jeg. ''Jo, jeg tænkte bare...'' han kyssede min hals. ''Harry,'' jeg skubbede ham væk, ''jeg er sulten.'' Han smilede frækt. ''Jeg er ellers meget mættende,'' han blinkede. Åh, nej... hvad mente han med det? ''Harry, jeg kan ikke det her mere...'' jeg trådte et skridt væk fra ham, ''den nat der. Den betød altså ikke noget! Det er ligesom i nat, den betød heller ikke noget! Det kaldes et one night stand! Forstå det dog!'' Han så såret på mig. ''Den her nat?'' han stirrede på mig. ''Jaer! Det er Liam 25 centimeter Payne! Alle ville havde gjort det!'' Jeg stønnede irriteret. ''HVAD?!'' Han begyndte at råbe. ''HAR DU ET PROBLEM?! VI ER IKKE ENGANG SAMMEN!'' Jeg råbte tilbage. ''DUMME KÆLLING!!'' han så vredt på mig. ''DUMME STODDER!!!'' jeg så vredt ind i hans øjne. ''FUCK DIG!!'' Han pressede læberne hårdt imod mine. Jeg bed ham hårdt i læben. ''AUV! SO!!'' hans læbe blødte. ''SVIN!!'' jeg gav ham en lussing. Han smækkede mig op ad døren idet den smækkede i. Han holdt om mine håndled og stirrede vredt på mig. ''Hvad er der?'' vrissede jeg hviskende, ''hvad tøver du for? Gør det færdigt du var igang med.'' Han knurrede irriteret og rev mit tøj af. Hvordan kunne noget så forkert.. virker så rigtigt? De var ikke til at fatte. Vi var begge to pisse vrede på hinanden og alligevel skulle han til at knalde mig? ''Fjols,'' min stemme lød hånlig. ''Idiot,'' han sukkede og pressede læberne hårdt imod mine.

Vi trak os væk fra hinanden. Jeg stirrede lidt på ham før jeg trak mit tøj på igen. Han trak i sine boxershorts og fandt ingredienserne til pizzaen frem. Jeg stirrede på hans ryg og lagde hænderne på den. ''Harry jeg..'' jeg tog en dyb indånding. ''Det er okay, du behøver ikke sige noget,'' han rystede på hovedet, ''jeg var naiv.'' , ''Naiv?'' sagde jeg spørgende. ''Ja, en pige som dig vil jeg aldrig kunne få,'' sagde han uden at tøve. ''Hvad mener du?'' jeg smilede, ''jeg skulle til at sige at jeg ikke ville have noget imod at sove hos dig resten af ugen...'' Han vendte sig hurtigt om. ''Kan du lige sige det en gang til??'' han stirrede på mig. ''Jeg ville ikke have noget imod at sove hos dig,'' jeg smilede flirtende. ''Vil du have noget imod hvis jeg også vil være sammen med dig om dagen?'' han smilede genert. ''Næh, det ville jeg nyde,'' jeg lagde armene om hans hals. ''Så du vil altså gerne gå ud med mig??'' han smilede glad. ''Selvfølgelig, du skulle bare havde spurgt!'' Jeg smilede. Han lagde armene om mig og kyssede blidt min mund. Jeg nussede hans nakke og kyssede med. ''Du er en sød idiot,'' mumlede han mellem mine læber. ''Du er et sødt fjols,'' jeg grinede mellem hans læber.

Jeg satte mig på sofaen og trak benene op under mig. Pelstæppet varmede mine fødder. ''Vil du have kaffe eller te?'' Harry stak hovedet frem ude fra køkkenet. ''Det kommer an på hvilke teer i har?'' jeg smilede. ''Der er... øh.. jordbær-te og...'' Han nåede ikke at sige mere før jeg sagde: ''Jordbær-te!'' jeg fik julelys i øjnene. Han grinede. ''Du får jordbær-te,'' han nikkede og forsvandt igen.

Harry rakte mig koppen med te og smilede. Varmen fra teen sivede ud gennem det prikkede porcelæn og ud i mine hænder. Jeg smilede og tog en tår. Harry så på mig og lagde hovedet på skrå. ''Jeg vil savne dig,'' sagde han stille, ''når i rejser.'' Jeg så op på ham. ''Jeg vil også savne dig...'' jeg satte koppen fra mig på bordet. ''Der er kun fem dage tilbage,'' han så trist ud. ''Jeg ved det godt,'' jeg nikkede og sukkede, ''jeg ville bare ønske jeg kunne blive her de næste tre år, tage min uddannelse her.'' Han nikkede. ''Men det vil dine forældre ikke tillade?'' han tog min hånd i sin. ''Nej,'' jeg rystede på hovedet, ''desværre.'' Han smilede. ''Jeg kommer og besøger dig!'' sagde han. ''Hvad?! Nej!'' jeg rystede på hovedet. ''Jo, jeg gør!'' han nikkede kraftigt. ''Nej! Min lejlighed er... slet ikke ligesom det her, du ville dø af grin når du så den!'' Jeg grinede. ''Nu er det jo heller ikke din lejlighed jeg kommer for at besøge, men dig,'' han grinede lidt og smilede. ''Jamen alligevel, jeg ville føle mig som en taber i min lille lejlighed i lille København...'' sagde jeg. Vi grinede begge to, da Liam kom ind. Harry tav og det samme gjorde jeg. ''Hej,'' Liam sukkede og gav os et lille vink. ''Hey, mand, hvor har du været?'' sagde Harry. Hans reaktion overraskede mig lidt, men på den anden side, det var jo ikke Liam der havde været dum. Han havde bare været det uskyldige offer. ''Bare... ude,'' Liam trak på skuldrene. Harry grinede lidt. ''Liam, du behøver ikke lyve...'' han smilede, ''jeg ved godt hvor du har været hele natten, og det er helt okay.'' Liam så forvirret på Harry. ''Okay? Hvad snakker du om?'' spurgte han. ''Jaer, det er jo ikke fordi min og Naja har noget fast,'' han smilede. Nej! Det var bare lige det han ikke skulle sige! Jeg slog mig selv i panden. ''Hvad?!'' udbrød Liam, ''så.. du... i.. har... oh..'' Harry brød ud i latter. ''Liam, mand, jeg elsker dig,'' han grinede færdigt og gik.

''Hvad?'' Liam kom langsomt hen og satte sig i sofaen, ''jeg troede...'' Det her være bare SÅ akavet! ''Liam, det var ikke meningen alt det her skulle være sket. Det hele har været en kæmpe misforståelse,'' jeg sukkede, ''jeg mener, jeg er jo bare en helt normal pige. Jeg gik bare rundt i Danmark, passede min skole. Jeg prøvede at spille hård type da jeg kom her, det er jeg ikke! Harry tog min mødom. Jeg var jomfru. Jeg var bare.. bare mig.'' Liam så forvirret ud. ''Hvorfor fortæller du alt det her til mig?'' Liam smilede. ''Du er den mest fornuftige, så jeg tænkte, at du nok også var den bedste lytter?'' sagde jeg. ''Faktisk, er Harry en lige så god lytter,'' han smilede. ''Hvad er det du hentyder til, Liam?'' spurgte jeg og smilede til gulvet. ''Du burde sige det her til Harry, man kan ikke holde gang i et forhold fyldt med løgne og hemmeligheder,'' sagde han. ''Er du slet ikke sur på mig?'' jeg så op. ''Nej,'' han rystede på hovedet, ''mere overrasket.'' Jeg nikkede. ''Tak, Liam,'' jeg smilede, ''du er den bedste!'' Jeg gav ham et hurtigt kram og styrtede ind på Harrys værelse.

Harry grinede højlydt. ''Så det du siger er,'' han forsøgte at stoppe med at grine, ''at du sagde til mig, at du havde været sammen med mange andre fyre før mig og spillet kold, bare for at få mig til at kunnet lide dig? Det er sygt på en virkelig kær måde!'' Jeg grinede lidt. ''Betyder det at du ikke synes jeg er åndssvag?'' jeg smilede. ''Du er herre åndssvag!'' Han grinede og kyssede mig på kinden. ''Hvad??'' jeg så fornærmet på ham. ''Du er virkelig sød,'' han grinede og krammede mig. Jeg grinede lidt og lagde armene om ham.

________________________________________________________________________________________________

I må meget gerne skrive i en kommentar, og give os respons/kritik, eller skrive hvad i synes om den.

Forresten, så tusind tak fordi i gider at læse den, det betyder rigtig meget for os!:-)

-I må også meget gerne Like, hvis i synes den der god!

Emilia & Naja xxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...