Wanna Play? - 1D (12+)

Emilia og Naja har vundet to ugers ophold i det britiske boybands hjem, sammen med dem. De rejser derhen alene, og støder ind i nogle store problemer...

Fofattere:
Emilia<3: Emilia.
HarrysMofo.: Naja.

OBS: Aldersgrænse: 12!!
BTW: i må meget gerne skrive en kommentar, og give os kritik, ros (whatever), så vi ved hvad vi skal gøre bedre til næste gang:-)

16Likes
3Kommentarer
1903Visninger
AA

19. I'm gonna miss u (Emilias synsvinkel)

Vi skulle hjem nu. Mig, Naja og Harry.

Jeg sad i min seng, og kiggede på billeder på min telefon.

Minder.

Jeg kunne næsten ikke klare at kigge på dem!

Jeg så et billede af mig og Naja, hvor vi var ved at dø af grin. Jeg kan tydelig huske det. Det var der hvor vi faldt ned af en stol, fordi vi grinede så meget. Og vi sad og spiste kage samtidig...

Ret akavet egentlig...

Jeg sukkede. Vi havde få dage tilbage, før vi ikke skulle være hinandens hverdag mere. Og på de få dage, skulle vi nok ikke engang være sammen. Hun vidste jo ikke noget op om det, endnu...

Jeg scrollede videre i mine billeder. Et billede som Louis tog af mig og ham, da vi var på stranden.

Jeg griner, og han kysser min kind.

Awwww

Selvom jeg ikke ville have noget at gøre med dem mere, ville jeg stadig beholde billedet.

Det var minder. Gode og dejlige minder.

Et virkelig sødt minde, man bare ikke skulle glemme.

Noget af det sødeste en dreng kunne gøre, det var at tage pigens telefon, og tag et billede af dem sammen.

Like Louis.

Snøft....

Jeg sukkede dybt. Hvorfor gør jeg det her? Nogle gange kom den dumme tanke op i mit hovedet. Jeg vidste jo godt hvorfor, og jeg kom ikke til at lave om på det.

Nyt billede.

Liam, Louis, Niall, Zayn og mig. Det var sødt. Vi lavede alle sammen duckface og lignede lort...

Bortset fra Zayn, men han så også bare godt ud lige meget hvad!

Ret snyd egentlig!

Jeg gik videre. Et billede af...

Harry?

WTF?

Det billede havde jeg altså ikke taget!

Vent...

Havde han bare taget min telefon, og taget billeder af sig selv?

Jeg gik videre. Et til billede af Harry.

Og et til...

et til....

woow! hvor mange havde han lige taget? Jeg gik ud i min kamerarulle, og så at der lå.... ret mange billede af KUN Harry...

Helt ærligt...

Jeg besluttede mig for at beholde dem. Så ville jeg altid have noget på ham

Mwuaaahahahahha!

Han så faktisk ret grim ud på de fleste billeder.

Hazza, jeg mener det på den kærlige måde<3<3

 

Døren blev åbnet. "Emilia?" Naja kom ind. "Kommer du?" Jeg nikkede, og tog min taske. Vi gik ud i gangen hvor Harry stod. Han lagde en arm om Naja, og kyssede hende på kinden. "FARVEL!" råbte Naja. Jeg smilede til hende, og gik ud af døren.

"Emilia..." en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og det samme gjorde Naja og Harry. Det var Louis. "Jeg kommer lige om lidt", sagde jeg til Naja, og smilede. Hun nikkede, og gik hen mod bilen sammen med Harry.

Jeg gik hen mod Louis. "Hvorfor gør du det?" sagde han. Hans stemme var rusten, og lige ved at knække. Jeg trak på skuldrende. "Det ved du godt... " sagde jeg. Han rystede på hovedet. Han kiggede ned i jorden, og snøftede en gang.

Awww græd han?

Jeg lagde en hånd på hans skulder, og prøvede at få øjenkontakt med ham.

Okay ja, han græd.

Neeeej, lad være med det Louis!!

Jeg havde virkelig ikke troet, at han ville reagere sådan på det... At se ham græde, fik mig til at føle skyldfølelse!

"Hey... Det skal nok gå", sagde jeg stille, og tog min hånd til mig.

"Kommer jeg aldrig til at se dig igen, så?" fik han stammet frem. Jeg kiggede væk, og rystede på hovedet.

"Nok ikke..." Jeg kunne mærke tårerne også var på vej ud af mine øjne.

Tak... du smittede mig.

"Farvel Louis".

Jeg begyndte at gå hen mod taxaen. Tårerne løb som vandfald ned ad mine kinder. Hvordan kunne jeg blive så ked af det, over det her.

Dumt spørgsmål, Emilia! Du har stadig følelser for ham, og det har du haft siden du så ham for første gang! Lad nu være med at lyv over for dig selv!

Jeg kiggede tilbage efter ham. Han stod der stadig. En mand åbnede døren ind til taxaen for mig. Jeg sukkede.

Er det det her du vil, Emilia?

Nej, men jeg må nød til det.

Hvis det alligevel skal ende sådan her, så meget jeg sgu også nød til at sige farvel på en ordenlig måde!

Jeg vendte mig om, og begyndte at løbe over mod Louis. Jeg kastede mig ind i hans arme, og vores læber mødtes. Det var den slutning jeg længtes efter.

 

Flyet var lettet. Jeg havde med det samme taget mine høretelefoner i, og lukket mine øjne.

Det hjalp ikke.

Jeg tænkte stadig på det samme, som jeg havde gjort lige siden vi tog væk fra huset.

Louis.

Han var den eneste der var i mine tanker lige nu. Hver gang jeg blinkede, eller lukkede mine øjne, kom der et nyt billede frem af ham.

Et minde.

Hans smil. Hans blå øjne. Hans muskuløse krop. Hans dejlige hår. Hvad havde jeg gjort!?

Jeg havde så meget lyst til at springe ud af flyet, og kaste mig i hans arme igen.

Slutning på vores eventyr måtte godt gentage sig, igen, og igen, og igen....

Men det kunne den ikke.

Det var for sent, og jeg skulle aldrig se ham igen.

Undtagen i alle aviserne, i tv'et, i butikker hvor de sælge One Diurection ting, hvilket det gjorde ret meget der hvor jeg boede...

Jesus, hvordan skulle jeg overleve?

_________________________________________________________________________

Og det var så en viiiiirkelig lang pause...

Undskyld, men vi har simpelthen ikke haft tid til at skrive før nu!

Vi vil begge begynde at skrive meget på historien igen, og udgive noget mere:-)

Undskyld for den lange pause...

Naja og Emilia<3

 

Woow! I den lange pause hvor vi ikke har skrevet, så er der kommet en masse nye læsere! TAAAK!

xxxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...