heart attack

Mig, min mor & lillesøster var lige flyttet til Doncaster i England, fordi min mor var blevet forfremmet og forflytte til England, hun arbejde som underdirektør i et firma der lavede noget helsekost noget, jeg havde aldrig helt forstået hvad var, så hun er sjælendt hjemme. Men de var i hvert fald i gang med at udvide til hele Europa, og min mor var så endt i England. Så mig og min lillesøster skal til at starte helt forfra.

4Likes
3Kommentarer
463Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

Kapitel 2

Da jeg vågnede op dagen efter, kunne jeg kun tænke på Louis, ham der fixede min computer. Jeg havde snakket med ham i 10 sekunder, men det smil og det brune pjuskede hår kunne jeg bare ikke glemme!
Louis synsvinkel:
 Jeg sad sammen med min familie og spiste morgenmad, men jeg kunne slet ikke stoppe med at tænke på pigen fra parken i går. Jeg fik aldrig hendes navn. Jeg skulle være i London om 5 timer. Mig og de andre drenge skulle i studiet og indspille en ny single.
’’LOUIS?’’ jeg kom ud af min lille boble ved min mor kaldte på mig, hun havde åbenbart kaldt på mig et par gange inden jeg reagerede.
’’øh ja?’’
’’Louis hvilken planet sidder du på? Gider du række mig salten?’’ jeg greb efter salten og rakte den til min mor.
Jeg rejste mig fra bordet, og gik ud med min tallerken i køkkenet, jeg blev nød til at gå ned til parken for at se om pigen fra i går var der.
’’Jeg går ud lidt mor’’ og så trak jeg min hætte over hovedet og begyndte at gå ned mod parken! Jeg kiggede efter hende alle vegne. Jeg havde ikke set hende før. Så jeg forstillede mig hun nok var tilflytter. Hun havde også en sød accent.

Jessika’s synsvinkel:
Jeg tog min computer og loggede på skype, min bedsteveninde var på, så jeg skyndte mig at ringe hende op.
’’Hey, hvad der det der for et smil?’’ udbrød hun bare med det samme. Jeg havde kendt hende i 12 år, hun var som en søster for mig, og vi var vant til at se hinanden hver dag! Det var lidt svært at man ikke bare lige kunne løbe over på den anden side af gaden og så var ens bedsteveninde der. Jeg kendte endnu ingen her i Doncaster.
’’Hvilken smil?’’ jeg prøvede mit bedste på at benægte men hun kendte mig for godt.
’’hvad hedder han?’’ og måden hun kunne sige det på. Hun er typen alle elsker! Hun er altid glad og positiv. Jeg ville virkelig komme til at savne det i min hverdag, mere end jeg gjorde i forvejen.
’’ øhm han hedder Louis, og ja han er sådan lidt højere end mig, har det skønneste pjuskede brune hår, og et sådan fantastisk smil at man ikke kan glemme det igen!’’ jeg kunne mærke hvordan jeg begyndte at rødme! Jeg måtte seriøst til at tage mig sammen. Jeg havde aldrig snakket med ham, jeg kendte ham jo slet ikke.
’’fortæl mere! Fortæl det hele’’
’’Jeg ved ikke rigtig mere om ham, jeg mødte ham i parken i går da min computer fik en hjerneblødning, og han fixede den på 2sekunder. Men han så utrolig bekendt ud’’ halv fniste jeg til hende.
’’Du siger han hedder Louis ikke? Og har brunt hår?’’
’’øhm jo?’’
’’vent, jeg sender dig lige et link’’ udbrød hun og kunne ikke lade vær med at smile. Jeg åbnede linket og et billede af Louis fyren fra parken poppede op på min skærm.
’’omg det er ham’’ udbrød jeg!
’’du kan kende ham fra mit værelse? Han er med i One Direction’’ hylede min veninde og begyndte at sidde at klappe i sine hænder, hun havde været fan af One Direction i et års tid, og hun var helt forgabt i dem. Jeg havde aldrig været deres største fan eller noget som helst.
’’Øhm, jeg tror bare jeg prøver at glemme ham igen’’ sagde jeg og smilet forsvandt lidt fra mine læber.
’’NEJ det gør du simpelthen ikke, nu må du sku stoppe med at være så kedeligt, gå ned i parken igen, GØR DET’’ sagde hun med en halv streng tone, men alligevel med et smil på læben.
’’jamen..’’ jeg nåede ikke at sige mere før hun afbrød mig.
’’ ingen men! Nu går du, jeg logger af nu! Også kommer du på igen kl. 20:00 okay?’’
’’Jamen..’’
’’Farvel smukke’’ og så havde hun logget af. Hun fik vist fået over bevist mig om at jeg skulle gå tilbage til Parken. Jeg tog min taske med og en bog.
Louis synsvinkel:
Jeg gik rundt i parken og kiggede efter hende, men jeg kunne ikke få øje på hende nogle steder. Men jeg ville ikke give op endnu, jeg valgte at gå lidt mere rundt, og pludselig fik jeg øje på hende, hun sad på den sammen bænk, som hun sad på i går. Hun sad og læste i en bog, og havde høretelefoner i ørene. Jeg gik hen imod hende, og satte mig på bænken, hun ikke så meget som ænsede mig. Jeg tog hendes ene høretelefon ud og hun skreg op. Hun fik virkelig et chok.
’’Fuck du forskrækkede mig!’’ udbrød hun og begyndte at rødme lidt.
’’Det må du meget undskylde, jeg fik aldrig dit navn i går?’’ jeg prøvede at smile lidt sødt, men tror det endte med at se lidt skummelt ud.
’’jeg hedder Jessika’’ først nu lagde jeg mærke til hvor grønne øjne hun havde, de var fantastiske.
’’Tilflytter?’’ spurgte jeg nysgerrigt, jeg ville så gerne vide mere om hende. Hun havde den der mystiske aura omkring sig.
’’Jeps, 3 uger siden, fra Danmark’’ sagde hun og smilede, jeg elskede den accent.
’’ Wow Danmark, hvorfor hvis jeg må spørge?’’
’’Min mors arbejde’’
’’ah ja okay, øhm Jessika? Kan jeg ikke få dit nr. og skrive til dig? Jeg bliver virkelig nød til at smutte’’ Jeg skulle mødes med drengene om 2 timer, det virkede ikke som om hun vidste hvem jeg var, og det var virkelig fedt. Hun gav mig hurtigt hendes nr. også var jeg smuttet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...