Justice or Love ▪ One Direction

Lauren er en rødhåret pige med et stort positivt humør samt et dejligt smil. Hun bor sammen med en kammerat i London, tæt på kammeratens arbejde og Laurens universitet, hvor hun lige er blevet færdiguddannet som advokat. Da Lauren's første retssag meddeler at hun skal støtte en Mr. Malik, bliver der ændret en dramatisk kurs på hendes liv. Hun bliver trukket med i et virvar af problemer og et specielt spørgsmål hvis svar har svaret på alle hendes spørgsmål. ''Kærlighed eller retfærdighed?''

29Likes
101Kommentarer
1866Visninger
AA

5. The first lie, the first message, the first trouble ✪

 

✪✪✪

 

’’Vi var bare nogle fyre, nogle af mine venner fra Bradford, og vi havde bare ikke rigtig tænkt os om, så vi, altså vi, kastede en sten på et vindue, vi troede ikke der var nogle hjemme fordi lyset var ikke tændt, men så, ja så røg stenen gennem vinduet og ramte en kvinde, cirka de tredive år, så hun blev båret på hospitalet. Alle undtagen Andy nåede at flygte, og han fortalte så politiet hvem der var med. Og hende damen, hun ligger ubevidst på hospitalet, og det er så hendes mand som har lagt sag an mod os. Lægen sagde det var på ubestemt tid’’ Forklarede Zayn på mit spørgsmål i en lang køre. Og det var ikke helt hvad jeg havde regnet med. En superstjerne som keder sig, og derfor smadrer vinduer på beboede huse?

Jeg måbede lidt, men lukkede så munden og tog en tår af min nu lunkne kakao. Da jeg var sulten og min mave føltes tom, kunne jeg tydeligt mærke væsken flyde ned gennem min brystkasse, og det føltes ikke spor rart. Der var dog ikke så meget at gøre ved det.

’’Oooog?’’ Spurgte jeg så. Jeg ville gerne høre at han virkelig var ked af det, og at han aldrig ville gøre sådan noget igen.

’’Og hvad?’’ Jeg sendte ham et bebrejdende blik, mens jeg lagde hovedet på skrå, så han gav et højlydt suk fra sig.

’’Ja, jeg er virkelig ked af det, og jeg ved godt det var dumt. Jeg ved heller ikke hvad der fik mig til det. Og vil du have mig til at sige det igen?!’’ Spurgte han irriteret, så et kækt smil bredte sig på mine læber. ’’Nej tak du, rigtig fin forklaring’’ roste jeg ironisk, så han gav et irriteret støn fra sig.

 

Min mave udstødte en meget lav lyd, så jeg nærmest kun vidste det var sket, fordi det vibrerede rumlede i maven. Alligevel kunne Zayn åbenbart høre det, for han rejste sig med det samme op. ’’Lad os få noget at spise’’ lød det ordrende fra ham, men jeg rystede på hovedet, så Zayn kiggede overrasket på mig.

’’Zayn. Jeg skal forsvare dig i en sag, ikke andet. Alt andet ville være forkert, og desuden er det også forbudt. Og, du skal vel hjem og holde tænkepause?’’ Jeg blev nødt til det, det var en stram regel, og jeg havde ikke lyst til at overtræde nogen som helst regel, eftersom jeg kun havde arbejdet i et par dage.

Zayn stirrede forumplet på mig efter min forklaring, og jeg smilede til ham.

’’Tak for i dag, hr. Malik. Vi kan snakke videre vedrørende sagen om nogle dage, så hav det godt og pas på dig selv’’ Jeg rejste mig op så vi var på næsten samme højde, og rakte hånden frem. Zayn kiggede stadig helt overvældet og overrasket på mig som før, så jeg tog hans hånd med min venstre, og førte hans hånd hen til min fremstrakte hånd. Jeg rystede hånden lidt, inden jeg vendte mig om for at få fat på min jakke og taske.

Efter det, gik jeg ud af caféen uden at vende mig om, og skyndte mig ud i kulden. Med det samme havde den godt fat i mig, og slyngede mit hår rundt omkring, så jeg blev nødt til at standse op for at få styr på det. Jeg blev godt nok chokeret da en to kvinder kom gående hen til mig, med små lydoptagere i hænderne. Jeg smilede sødt til dem, men det blev mærkeligt nok ikke gengældt.

’’Kan jeg hjælpe dem?’’ Spurgte jeg med en fin stemme, og smilede, på trods af at de bare kiggede på mig.

’’Er Zayn Malik stadig derinde? Sig mig, hvad skulle i? Er han ikke sammen med Perrie?’’ ’’Nej, måske har de slået op’’ ’’Han kan da ikke allerede have fundet en ny. I så fald hvem er du?’’

Da det sidste spørgsmål blev udtalt, stoppede de begge op med deres kommanderende spørgsmål og kiggede ivrigt på mig, som kunne de suge svaret du af mig, ved blot at stirre på mig med sammenknebne øjne. Kameramænd havde fået øje på os, så de nærmede sig med en hurtig hastighed, for at undgå at misse noget af den ellers så spændende samtale vi havde gang i.

’’Mit navn Lauren, og jeg er ikke Zayn’s ’’nye pige’’. Det er en privat ting, som jeg ikke har lyst til at udtale mig omkring. Og Perrie, hvem hun så end er, og Zayn er stadig sammen. Kan jeg have lov til at komme forbi, jeg har lidt travlt?’’ Endte jeg så med, jeg syntes selv jeg var meget klar i min udtalelse. De to kvinder, som jeg regnede for at være journalister sendt fra sladderpresserne, tiede helt i, indtil jeg kom forbi. Straks kunne jeg høre deres stemmer som summende bier, og jeg fik en trang til at klaske nogle ørepropper i ørerne. Selv det ville dog ikke kunne holde deres skingre stemmer ude, så uden ørepropper, hørte jeg dem ret godt.

’’Hun hedder Lauren’’ ’’Lagde du mærke til at hun ikke kendte til Perrie? Måske aner hun ikke hvad Zayn er i gang med?’’ ’’Det var en privat ting, altså en hemmelig affære. Ja, det er det! Amber, kom lad os få skrevet den artikel’’ ’’Jaja, jeg kommer nu. Og, lagde du også mærke til hvordan hun kiggede ned i jorden. Hun løj helt klart’’

Jeg fik en underlig følelse i maven, og jeg blev ret så irriteret. Hvilket menneske vil have sit ansigt op på plakaterne, på Broadway? Selvfølgelig kigger jeg ikke på kameraerne og sætter mit største smil op.

Halleluja, jeg havde brug for at komme hjem.                                        

 

✪✪✪

 

Jeg sad inde i stuen og var i gang med at læse en virkelig spændende bog, da min IPhone kom med en høj lyd. Jeg kiggede på den låste skærm, der viste at jeg nu havde fået en mail. Med et irriteret støn lagde jeg mit bogmærke ind på den side jeg var nået til, og rejste mig op. Jeg ville hellere svare på den fra min Mac, da jeg til tider kunne synes min IPhone-skærm kunne være mindre, end hvad jeg er vant til.

Jeg fik fat på Mac’en, som også var i stuen. Med det samme tændte jeg den, og inden for to par minutter var jeg allerede i gang med at finde beskeden.

Afsender: Zayn Malik.

Modtager: Lauren Henderson.

Goddag Lauren. Jeg har tænkt lidt, og jeg giver dig fuldkommen ret, vi mødes kun for at diskutere sagen. Men jeg er ret bekymret, for hvad der skete lige da du forlod caféen. Er du ok?

Det frembragte et sødt smil på læberne af hans interesse, og også at han havde respekteret mit valg. Jeg satte bærbaren ordentligt på mit skød, så jeg med meget mere lethed kunne komme til at taste på det sorte tastatur.

Afsender: Lauren Henderson.

Modtager: Zayn Malik.

Goddag du. Det er jeg glad for at høre, tak Zayn. Ja, jeg er okay. Der var nogle journalister som troede alt muligt som slet ikke passer, og jeg blev ret overrasket over at de var så dømmende.

Med et enkelt klik, fik jeg sendt mailen af sted. Jeg lagde bærbaren fra mig på sofapladsen ved siden af, og skulle til at finde rejse mig for at hente noget at drikke, som jeg nok kunne få brug for mens jeg læste, da både computeren og min mobil udstødte nogle lyde. Jeg regnede med at mailen havde meldt sin ’ankomst’ begge steder, så jeg tjekkede endnu engang fra bærbaren, da jeg som sagt duede mest til det.

Afsender: Zayn Malik.

Modtager: Lauren Henderson.

Det er jeg virkelig ked af. Undskyld. Skal jeg snakke med dem eller noget?

Endnu engang poppede et smil frem, og jeg bevægede fingrene over tastaturet uden at taste, mens jeg grublede over hvordan jeg kunne være taknemmelig, uden at være det for meget.

Afsender: Lauren Henderson.

Modtager: Zayn Malik.

Nej nej, det er helt i orden. Ellers tak. Jeg bliver nok nødt til at smutte nu.

Med det samme tittede en ny mail frem på skærmen, så jeg regnede ud at Zayn var ret hurtig på tasterne.

Afsender: Zayn Malik.

Modtager: Lauren Henderson.

Det var så lidt. Ja, hej hej ;)

Jeg kiggede lidt skeptisk på den blinkende smiley, men slog det så hen, lagde endnu engang bærbaren fra mig og rejste mig. Et øjeblik svimlede det for mig, men jeg fik med det samme styr på mig selv igen. Jeg gik ind i køkkenet og fandt en flaske multi-juice. Dernæst fik jeg fat på mit yndlingsglas, og gik så tilbage ind i stuen.

Jeg klappede bærbaren sammen efter at have slukket den, og lagde den så tilbage på dens plads. Bagefter lagde jeg mig selv godt til rette, så jeg sad med det ene ben der støttede sig til sofapladsen, mens det andet ben hang nedad sofaen. Min hånd hold i et fast greb om bogen, mens min højre hånd knugede glasset om sig.

 

✪✪✪

 

’’Hey skat’’ Lød det fra min mor, i den anden ende af røret. En behagelig følelse bredte sig i kroppen, og jeg smilede stort. ’’Hejsa’’

’’Hvordan går det’’ Spurgte hun så interesseret, og jeg tyggede lidt på det. Ikke den bedste ide at fortælle at jeg skulle forsvare en skyldig, så jeg prøvede at snige mig lidt udenom.

’’Det går fint mor, tak fordi du spørger’’ sagde jeg taknemmeligt, mens jeg kunne fornemme at hun smilede. ’’Det havde jeg regnet mig frem til søde. Er der sket noget interessant’’ Spurgte hun ivrigt, og jeg bed mig nervøst i læben. ’’Åh okay. Jeg har allerede fundet en person jeg skal forsvare’’ Fortalte jeg. Min mor lod et hvin undslippe, så jeg fnisede lidt. ’’Tillykke tillykke min pige. Det skal din far da.. Hey John, Lauren har allerede en sag! Ja, ikke? .... Din far er mega begejstret søde’’ Jeg kunne høre hendes snak med min far, da det ikke virkede til at hun dækkede for røret. Jeg kunne ikke lade være med at smile af den glæde der pulserede rundt i min krop, og jeg fik en trang til at gå ud i solen og spise en isvaffel. Dog lød den ide ret urealistisk, da det var 8. januar.

’’Tak begge to’’. ’’Hvad er det du skal forsvare’’ Og spørgsmålet jeg ikke rigtig havde lyst til at uddybe svaret på kom. Jeg tog min ledige hånd op til min underlæbe, og begyndte at hive i den flossede hud. En vane, som ikke var særlig god.

’’Det er privat mor’’ jeg syntes selv det var en okay god grund til ikke at forklare hvad der i virkeligheden skete.

Egentlig plejede jeg at dele mange ting med min mor, men jeg var ret sikker på at min far slet ikke ville støtte mig, han ville faktisk være dybt skuffet. Hvis jeg fortalte det til min mor, ville han klart kræve det ud af hende, så jeg lod bare helt være. Og i princippet var det jo privat hvad der var sket, alle advokater havde tavshedspligter når det kom til sagen.

’’Årh skat, mon ikke det går. Vi er trods alt dine forældre’’. ’’Mor, jeg bliver nødt til at smutte. Jeg laver mad, som helst ikke skal brænde på. Elsker dig, og hils far og Ethan. Og fortæl Ethan at han snart skal komme og besøge mig’’

’’Jo jo selvfølgelig. Så må du også hilse Mathias. Elsker også dig’’

Også blev der lagt på. Jeg sukkede lettet, og rejste mig så op fra stolen ved spisebordet. Det var ret godt at jeg faktisk kom i tanker om maden, for den kunne godt være brændt på. Med sløve skridt gik jeg hen til ovnen og tjekkede lige maden. Da vores ovn var lidt svær at se igennem, fik jeg fat i en gaffel fra et af skufferne. Dernæst åbnede jeg for låget til ovnen og stak gaflen i en af kartoflerne. Da jeg trak gaflen ud, sad der ikke noget mad på, hvilket meddelte at maden var klar.

’’Mathias! Der er mad’’ Råbte jeg, og hørte lige han svarede at han lige skulle noget, inden jeg lagde maden på køkkenbordet. Det skulle lige køle lidt af, også kunne jeg dække bord imens.

 

Ret ærgerligt at jeg ikke fortalte det til min mor. Når det kom til stykket, kunne jeg sådan set godt bruge hendes hjælp, men sket var sket. Det var den dag Zayn og jeg for allerførste gang skrev sammen. Det var den dag der for alvor udløste problemer. Den dag lærte jeg hvordan det var at være i nærheden af Zayn, rent ud sagt; besværligt. Måske var det det værd, måske ikke. Det fandt jeg dog først ud af laaaang tid efter. Den allerførste gang jeg løj for min mor, allerførste gang jeg skrev med Zayn, og allerførste gang jeg mødte nogle paparazzier.

De paparazzier var nøglen til en hel kiste fuldt til randen med problemer.

                                                                                                                                                               

- Just Broken.

ORD: 2.158

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...