Justice or Love ▪ One Direction

Lauren er en rødhåret pige med et stort positivt humør samt et dejligt smil. Hun bor sammen med en kammerat i London, tæt på kammeratens arbejde og Laurens universitet, hvor hun lige er blevet færdiguddannet som advokat. Da Lauren's første retssag meddeler at hun skal støtte en Mr. Malik, bliver der ændret en dramatisk kurs på hendes liv. Hun bliver trukket med i et virvar af problemer og et specielt spørgsmål hvis svar har svaret på alle hendes spørgsmål. ''Kærlighed eller retfærdighed?''

29Likes
101Kommentarer
1867Visninger
AA

2. First impression of Lauren ✪

 

 

 

Jeg tørrede mine hænder af i håndklædet og lagde det så i vasketøjskurven. Der var kommet sorte mascarapletter fra da jeg ved et uheld, kom til at tørre mine øjne i det, inden jeg vaskede hænder. Jeg gik ud af badeværelset og videre hen til køkkenet, hvor et virkelig rodet rum kom til syne. Selvfølgelig havde Mathias holdt fest, uden at fortælle mig det. Selvom jeg nu alligevel ikke ville synes så godt om det. Jeg smilte lidt for mig selv, en vane jeg havde at gøre for at sætte mit gode humør i gang. Dernæst trådte jeg over en chipspose og gik videre hen til spisebordet. Jeg begyndte at rydde af bordet, og smed alt andet end glassene ud i skraldespanden. Bagefter gjorde jeg en karklud våd, og tørte bordet af for små madrester, som havde klistret sig fast. Efter jeg havde ryddet fuldstændig af bordet og lagt den hvide fine dug over, gik jeg hen til opvasken og begyndte at skylle tallerkenerne og glassene og lægge dem i en bunke stablet oven på hinanden. Det var meningen at efter jeg var færdig med at skylle dem, skulle de bare hurtigt stilles inde i opvaskemaskinen, så det gik meget hurtigere.

Et kvarter efter var der ikke en eneste fejl at se i køkkenet, så jeg gik hen og åbnede vinduet, også gik jeg ud i gangen. Med stille bevægelser listede jeg hen til Mathias’ værelse og bankede på. Da han ikke svarede, gik jeg ind til ham, og blev desværre mødt af en ubeskrivelig klam lugt. Jeg holdte mig for næsen med to fingre, og gik så helt hen til hans seng, hvor han lå på ryggen, og hele kroppen undtagen hans ene ben, viklet ind i lagenet. Jeg skyndte mig med det samme hen til vinduet og åbnede det på klem, der skulle heller ikke være for koldt herinde. Mathias drejede lidt på sig og slog så øjnene op med en så pludselig bevægelse at jeg udstødte et mindre hvin. Han kiggede forfærdet op i loftet, dernæst på hans hænder, som han holdte op foran sit ansigt. Han begyndte at gnide sig i ansigtet med hele hans hånd, også skubbede han dynen til side og kom over til mig, hvor jeg stadig stod ved siden af vinduet. Mathias kyssede mig på kinden mens han krammede mig, og jeg krammede sødt tilbage.

’’Godmorgen’’

’’Morgen’’ Smaskede Mathias i hovedet på mig, mens han åndede mig ulækkert i hovedet. Jeg mumlede til ham at han skulle se at få børstet tænder, dog med et smil på læben. Han nikkede og sagde et eller andet utydeligt om at jeg var verdens bedste veninde. Smigret redte jeg hans seng, det var ikke noget han selv rigtig gad

 kunne finde ud af. Derefter gik jeg også ud af hans værelse og begyndte at forberede morgenmaden.

 

Duften af bacon og røræg havde bredt sig i huset, og det var sikkert det der fik Mathias til at storme hen i køkkenet og dække bord. Han stilte juice, glas og tallerkener samt bestik frem, mens jeg med et skævt smil stod og betragtede hans ivrige bevægelser. Det var et sjældent syn jeg mødte, Mathias hjalp aldrig til med noget som helst. Ikke at det gjorde mig sur, jeg kunne godt lide at gøre rent og ordne andre voksne ting. Det var vel egentlig også det jeg var, en voksen. Fyldt mine 20 år, og allerede færdiguddannet, heldigvis skyldtes det min søde lærer der gav mig lov til at springe to klassetrin over, dog ikke lige efter hinanden. Det ville være for stor en risk at tage, hvilket jeg også var enig i.

Mathias trak mig ud af mine tanker ved højt at meddele med en kongelig stemme at maden var hermed klar til at blive indtaget i vores ’mavser’. Jeg fniste af hans barnlighed, og tog tallerkenen med både bacon og røræg hen på bordet, så vi endelig kunne spise. Mathias trak en stol ud til mig, og lavede en fin gestus mod sig selv og pegede herefter på bordet foran os. Det var nok ikke det bedste bord at sidde ved, men klart det bedste Mathias nogensinde ville kunne komme til at præstere.

’’Har du noget at sige til mig, hva hva hva?’’ Mathias kiggede hånligt på mig med hævede øjenbryn. Jeg var ret sikker på at han i virkeligheden kun ville have hævet et, men det kunne han ikke finde ud af. Derfor hævede jeg mit ene øjenbryn hoverende, og nikkede så til hans spørgsmål.

’’Et virkelig fint bord Mathias, flot klaret af dig. Lad os nu spise, vi skal fejre at jeg skal på arbejde i morgen, hvilket også inkluderer at du skal med’’ Jeg begyndte at øse op til både mig selv og Mathias, også begyndte vi at spise.

’’Du er egentlig sjovere at være sammen med i dag. Jeg synes at du skulle få en ny uddannelse hverdag!’’Mathias klappede en gang i hænderne af sin egen genialitet, mens jeg bare sendte ham et lille smil og rystede på hovedet. Shopping havde Mathias helt styr på, så det var vel et plus at vi skulle shoppe sammen.  Sikkert fordi han var rigeligt proppet til med charme, både hans udseende og scorereplikker når det gjaldt piger.

’’Ha-ha, hvor er du morsom. Spis nu videre, og du har spildt noget på din T-shirt’’ Mathias kiggede forundret nedad sin T-shirt hvor han havde spildt en klat juice, uden selv at opdage det. Dernæst kiggede han irriteret på mig, men jeg lagde ikke noget idet og spiste videre. Jeg rakte ud efter en serviet og tørte mig om munden. Derefter tog jeg en sidste slurk af min juice og tørte mig endnu engang omkring munden. Jeg skubbede stolen blidt ud og rejste mig op sammen med min tallerken, bestik og glas i hånden. Jeg lagde det hele ned i opvaskemaskinen, og kiggede så hen mod Mathias der var i gang med at proppe sig med bacon og røræg på samme tid.

’’Er du ikke snart færdig? Jeg skal tænde opvaskemaskinen nu, og vil gerne lige havde det der med, så vi ikke behøver vaske det i hånden’’ Jeg kiggede opgivende på Mathias, da han langsomt rejste sig op med hans tallerken og bestik i hver hånd. Hans glas med lidt juice tilbage i bunden, havde han taget op til munden og prøvede at drikke det sidste uden at spilde. Det gik ikke som han åbenbart havde regnet med, for han spildte resten hen ad nakken og et par dråber appelsinjuice landte på flisegulvet. Heldigvis var der ikke tæppe, ellers var jeg blevet godt tosset. Jeg nøjedes med at vende mig irriteret om og gav Mathias nogle servietter.

’’Ja undskyld, det var jo ikke med vilje. Jeg har ligesom ikke tre hænder vel?’’ Vrissede Mathias godt og grundigt, mens jeg kiggede undskyldende på ham, da jeg sikkert havde været lidt for ond. Han kiggede tilbage med et blik der viste at det var okay, også gik jeg hen og gav ham et kram. Derefter gik jeg ud af køkkenet, med et strålende smil.

’’Søde søde Mathias. Nu hvor du har bevist hvor god du er til at dække bord, burde du kunne klare at tænde opvaskemaskinen. Tabletterne ligger under vasken. Pøj pøj’’ Var det sidste jeg sagde, inden jeg gik ind på mit værelse og videre ind på badeværelset. I farten havde jeg snuppet noget undertøj fra værelset.

Et protesterende råb lød fra Mathias, men ellers hørte jeg ikke andet, så jeg tændte bruseren på badeværelset. Mens vandet var i gang med at blive varmt, trak jeg alt mit kluns af, og trak elastikken ud af min hestehale. Jeg lagde mit beskidte tøj ind i vasketøjskurven og kiggede mig selv i spejlet.

Mine blege arme hang slapt ned ad siden på mig, og min mave var ligeså bleg. Den var tynd og flad, måske en smule for tynd. Det var der dog ikke noget at gøre ved, jeg havde alt for travlt. Det kunne godt være at jeg ikke skulle lave nogen form for arbejde i dag, men det var også den eneste fridag jeg havde haft længe. Alle de fester og andre unge ting teenagers på min alder gjorde, havde jeg ikke tid til. Det var også i orden med mig, for det var ikke noget jeg gik besynderligt meget op i.

Det der betød noget for mig, var mit arbejde og ikke at være et rodet menneske, men en eller to dage fri, kunne jeg sagtens trænge til. En mini ferie.. og jeg kunne egentlig ikke tro hvad jeg tænkte på. Jeg sendte mit spejlbillede et irriteret blik og rettede så ryggen.

 Jeg havde ikke engang været på arbejde en enkelt gang, men jeg havde åbenbart en irriterende trang til at have fri. Jeg smilte derefter til mig selv og sendte mig opmuntrende tanker om at jeg nok skulle klare arbejdslivet. Så hårdt kunne det ikke være. Jeg skulle bare følge min fornuft, det kunne ikke være så svært.

Derfor undrede det mig at min lærer havde været så grundig omkring at man helst ikke skulle blande kærlighed med retten, for så svært burde det da ikke være? Jeg rystede på hovedet og skyndte mig ind til de varme stråler vand, så det brændte der hvor strålerne ramte min hud, og selvom det ikke var helt smertefrit, skruede jeg ikke ned for varmen.

 

✪✪✪

 

Mathias kom vraltende ud med alt for stramme jeans og 3 kasketter, mens han havde et stort smil klistret fast på ansigtet. Jeg kiggede mig rundt og opdagede til mit held ingen stå og kigge på os.

’’Få nu de der kasketter af, vi bliver så meget til grin, hvis nogen opdager os!’’ Hvæsede jeg ud mellem sammenbidte tænder, med hovedet nede mod jorden. Han grinte et kort grin, inden han daskede mig på skulderen så jeg smilende ømmede mig på stedet

’’Las os smutte babe’’ Mathias begyndte at gå ud af butikken, så jeg skyndte mig efter ham. Jeg lagde min arm om hans talje og puttede mit hoved på en akavet måde på hans skulder, så mit hoved gyngede mens vi gik.

Det var sådan jeg elskede vores forhold, vi havde et kæresteagtigt venskab, hvor ingen af os havde følelser for hinanden, det var helt klart.
Også blev vi aldrig uvenner. Det skete bare ikke, selvom jeg var hundrede procent klar over at jeg kunne være lidt for streng nogle gange, nærmest som havde jeg glemt at være ung, havde det engang lydt fra Mathias. Dog havde jeg ikke taget hans ord seriøse, for jeg prøvede jo egentlig bare at komme rigtig ind i voksenlivet, så skulle det nok gå.

’’Lad os spise på den café derhenne’’ Jeg nikkede over mod en indbydende café, det var ikke særlig høfligt at pege fingre. Mathias nikkede og jeg rettede mig op, så vi begge kunne gå normalt. Vi krydsede vejen ved et fodgængerfelt, også gik vi ind i caféen. Der var røde sofaer over det hele og der duftede af varm kakao og kaffe. Væggenes tapet var i jordfarver og gjorde stedet meget mere hyggeligt. Mathias trak mig hen til et bord tæt på vinduet og satte så sin pose på sofaen ved siden af ham, han havde købt en hvid T-shirt. Jeg selv havde ikke fundet noget ind til videre, så jeg lagde kun min frakke og skuldertaske fra mig.

’’Jeg bestiller’’ Mumlede Mathias inden han rejste sig op og bevægede sig hen mod kassen. Der stod en mørkhåret pige med store øjne, som tog imod kunden før Mathias’ bestillinger.

 

Efter jeg havde drukket min varme kakao, Mathias havde insisteret at det ikke blev kedelig sort kaffe denne gang, ventede jeg på Mathias. Han havde fået overskæg og for sjovs skyld, ville han have mig til at tage et billede af ham. Det røg sikkert med på fotohylden vi havde i stuen, ellers på Facebook. Det var så typisk Mathias.

Cirka 20 minutter senere var vi færdige og på vej ud. Jeg trak min frakke på, og hang min taske om skulderen. Dernæst børstede jeg mine bukser, fri for muligt støv der kunne have bosat sig på mine lår. (Link i kommentar)

’’Lad os besøge centeret, der kan vi sikkert finde noget fedt tøj til dig’’ Foreslog Mathias, og jeg var med det samme med på idéen. Vi begav os hen til et busstoppested og stilte os under det lille halvtag der var der. Inden længe ankom en bus der kørte forbi centeret, så vi steg på.

                            

 ✪✪✪

 

Udmattet lagde jeg poserne fra mig på køkkenbordet, der virkede meget højere end normalt. Jeg lod med det samme mine hænder falde slapt ned langs siden på mig, for derefter at sidde på en af stolene omkring spisebordet. Mathias kom gående ind med frie hænder, han så dog lige så udmattet ud som jeg gjorde. Han gik sløjt hen mod stolen ved siden af mig, og satte sig på den med et højlydt bump. Dernæst sank han skuldrene og trak så sin mobil frem.

’’Hvad laver du?’’ Spurgte jeg fraværende, mens jeg tænkte på at sove. Selvom klokken knap var 7, var jeg helt øm i hele min krop. Jeg anede egentlig ikke rigtig hvad vi havde lavet i så lang tid, men tiden var i hvert fald fløjet af sted med at prøve tøj, også bare fjolle rundt. En anderledes side af mig, fjolle rundt var ikke en del af mig. Jeg var der med Mathias, og for at hun ikke skulle kede sig ihjel sammen med mig, havde jeg prøvet at være lidt barnlig og glemme at jeg var en voksen kvinde. Mathias havde i hvert fald haft det rigtig hyggeligt, hans ansigt lyste op hver eneste gang jeg flækkede højlydt af grin, og jeg blev egentlig også ret overrasket over at jeg overhovedet havde sådanne sider. Jeg kan dog sige at jeg havde nydt dagen fuldstændig, lige indtil turen i metroen havde vi været friske, men jeg tror at vi begge mærkede efter vores kroppe da vi sad der og slappede af.

’’Tjekker det billede du tog af mig på caféen’’

Jeg rejste mig op og bar mine poser ind på mit værelse. Jeg begyndte at pakke ud, det skulle helst ikke vente til i morgen. Mine nye sko stillede jeg ude i gangen ved skohylden og gik så derefter ind på mit værelse igen. Jeg lagde bluserne og bukserne sammen og lagde dem ind i mit skab de forskellige steder. Dernæst gik jeg ind på badeværelset og fik min make-up af, også vaskede mit jeg ansigt grundigt med koldt vand, for at vække mig selv en smule. Jeg tørrede mit ansigt i håndklædet og smed så den tykke sweater i vasketøjskurven. Jeg gik tilbage på værelset iført bukser og en undertrøje, hvor man kunne se min hvide BH igennem. For enden af sengen under min dyne, hev jeg mine røde ternede natbukser frem og bagefter krængede jeg min brystholder af.  Med et kort kig på uret oven over min dør, fandt jeg ud af at klokken var blevet halv 9. jeg gik ind i køkkenet igen, hvor jeg fandt Mathias der halvsov op ad stoleryggen. Jeg rystede blidt på hovedet af ham, og selvom jeg var så træt, orkede jeg alligevel at klaske ham blidt på kinden for at vække ham. Mathias rykkede slet ikke på sig, så jeg begyndte at hive i hans hænder og arme, for at få ham til at stå oprejst. Efter et helt minuts prøven, fik jeg ham endelig op at stå og åbne øjnene.

’’Åh Lauren. Ej, du skal ikke hjælpe mig i seng, det er du for træt til. Sov nu bare, så du kan være udhvilet på din første arbejdsdag’’ Mumlede han sløvt, og jeg smilte blidt af hans søde tankegang. Jeg klappede ham en gang på hovedet og skubbede ham mildt mod hans værelse.

’’Sov godt og drøm sødt Mathias!’’ Råbte jeg efter ham, da han var på vej ind på hans soveværelse.

’’Iligemåde’’ Jeg kunne knap høre ham, fordi han snakkede så hurtigt og utydeligt.

 

Efter at havde drukket et glas vand gik jeg ind i stuen, satte jeg mig så på den sofa, der var tættest på vores fastnet telefon. Jeg tastede min mors nummer ind, og efter et par sekunder tog hun røret med en kærlig og moderlig stemme.

’’Godaften, hvem snakker jeg med?’’ Spurgte hun og jeg smilte ved lyden af hendes savnede stemme.

’’Det er mig mor’’

’’Åh hej skat’’

’’Hej mor. Var du på vej i seng?’ Spurgte jeg, da det lød som om at hun kvalte et gab.

’’Nej nej skat, jeg drak bare noget vand, men hvordan går det? Er du ikke bare vildt spændt for i morgen?’’ Min mor spurgte mig om flere ting i kun en sætning, hvilket fik mig til at fnise. Hvor var det typisk mødre.

’’Det går super, mor. Jo, selvfølgelig er jeg det, og jeg har helt sommerfugle i maven. Jeg var på shopping i dag med Mathias’’

’’Det lyder godt skat. Skal Mathias egentlig ikke afslutte sin uddannelse snart?’’ Jeg kunne forestille min mor hæve et øjenbryn ved hendes spørgsmål, og jeg sukkede indvendigt. Både min far og mor gik meget op i at alle mennesker skulle have en yderst vigtig uddannelse og arbejde, så at Mathias arbejdede på Starbucks var måske ikke lige deres tilfredsstillelse. Men de kunne begge rigtig godt lide Mathias, så når de mødte hinanden snakkede de om alt andet end uddannelsen, for ikke at ødelægge stemningen.

’’Mor, du ved godt at han er glad for sit arbejde, og det er vel det vigtigste ikke?’’

’’Jo jo pus, men det er ogs..’’

’’Hvad laver far?’’ Afbrød jeg min mor, for ikke at starte en diskussion. Jeg magtede det ikke, egentlig ville jeg også lægge på om lidt, så jeg kunne nå at blive udhvilet til i morgen.

’’Han læser avisen, desværre fik han ved et uheld fat sladdermagasinet Katy havde glemt herovre, så du kan vel regne ud hvad han tænker lige nu’’ Sukkede min mor. Katy var en af min mors tætte veninder, bare ikke en min far brød sig om. Katy var en sladdertante efter min fars mening.

’’Hvad stod der da?’’ Spurgte jeg nysgerrigt.

’’Et eller andet med at en dreng fra et boyband havde begået noget kriminalitet, og at der var blevet lagt sag an mod ham, og din far..’’

’’Sagde at drengen var et virkelig dårligt forbillede for hans fans, og at berømmelsen ender med at stige alle de kendte til hovedet’’ Fortsatte jeg på min mors sætning, så meget var jeg vant til den slags. Jeg kunne udfra en lille kradsen i den anden ende af røret, gætte mig frem til at min mor sukkende nikkede sig enig.

’’Ja skat, men nu må du altså sove. Ring i morgen aften og fortæl mig hvordan det gik’’

’’Skal jeg nok mor. Hils far og Ethan’’ Jeg lagde på og satte mig så ordentligt til rette på sofaen. Jeg kiggede op i loftet, sukkede en gang og satte så kurs mod døren til køkkenet. På vejen derover slukkede jeg lyset i stuen.

Jeg drak endnu engang et glas vand og skulle til at ligge glasset ind i opvaskemaskinen. Da jeg så at den var fuld, fra i morges da Mathias havde tændt den, vaskede jeg mit glas i hånden. Hurtigt skyllede jeg sæben væk og lagde glasset med bunden opad, på et viskestykke, så det kunne tørre af sig selv i løbet af natten.
Lyset i køkkenet blev også slukket, og efter at have børstet tænder tøffede jeg hen på mit værelse der var mørklagt. Jeg lagde mig blidt i sengen og lod dynen omfavne min krop.

 

Den nat faldt jeg i søvn med gode forhåbninger om at min allerførste arbejdsdag skulle være perfekt. Det blev den egentlig også, men det var ikke der, at jeg opdagede det gode ved den situation jeg havnede i. Den dag viste sig at være dagen der startede alle problemerne, der langsomt meldte sig dag efter dag. Noget godt fik jeg jo egentlig ud af det, måske var det det, der var meningen. At der kunne være ulemper ved alt godt, og omvendt. At ordet perfekt kun kunne være noget man selv forestillede sig, det gjaldt bare om at åbne øjnene op for hvad man egentlig havde.

 

                                                                                                                                                                                                                         

Just Broken xx

ORD: 3389

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...