Still the One ~ 1D

Nogle måneder er gået, og alt er blevet nogenlunde normalt igen. Så tæt på som det kunne blive i hvert fald. Nanna er stadig i Frankrig, Victoria er stadig på kostskolen, men har ikke holdt kontaken som lovet, og juleforberedelserne prøver at mase sig ind. Alt det store drama er af vejen, og tingene er nogenlunde på plads. Men det får ikke lov til at holde længe, da Victoria dukker op igen, som får sat nogle nye skænderier og problemer igang. (2'er til One and only - 1D) ((That Girl skriver fra Alices synsvinkel, Princess skriver fra Victorias synsvinkel og Regine skriver fra Claires synsvinkel))

9Likes
0Kommentarer
1389Visninger
AA

5. Alices Synsvinkel

"Okay hvad er der lige med hende?" var de første ord der forlod mine læber, så snart jeg hørte en dør lukke. Victoria sad stadig ved siden af mig, med en hånd på min mave. Jeg forstod ikke hvorfor hun skulle blive så sur. Det var jo klart at Victoria ikke vidste at jeg var gravid, da det jo også var planen at jeg skulle have en abort. Det var jo ikke hendes skyld at Zayn fik overbevist mig efter at hun var gået. 

Eller, nu kunne man vel ikke ligefrem sige at han havde overbevist mig, da han jo altid stod fast ved det at det var mit eget valg, men nu lagde han jo heller ikke skjul på hvor meget han var imod min optrindige beslutning. 

"Altså, jeg vil nu ikke beskylde hende, ikke for noget Victoria" lød det fra Harry, som så ud til at have et indre skænderi med sig selv. Men nu måtte han da tage sig sammen. Bare fordi at han havde et godt øje til Claire lige nu behøvede han da ikke at gå over på hendes side. Han ville jo lyve hvis han sagde at han ikke havde savnet hende. 

Victoria bed sig selv i læben og alle kiggede nærmest ud i luften med et akavet blik. Godt nok havde vi haft meget drama her i huset, men vi var aldrig blevet udsat for at skulle vælge side på den her måde.

Ikke fordi det ville blive særlig svært... Jeg havde savnet Victoria ad helvede til, og jeg synes virkelig Claire havde været lidt unfair når det kom til det her emne. 

Det var bare trist at noget så latterligt skulle splitte os op på den her måde.

Det her ville blive # teamClaire vs. #teamVictoria og jeg brød mig ikke om det.

***

Hele huset var stille, men jeg vidste at der ikke var nogen der sov. Kort efter den akavede episode ude i stuen, var alle forsvundne ind på værelserne. Harry var gået ind til Claire, Victoria og Liam var vidst på Liams værelse. Og jeg ville gætte på at Louis og Niall var på sine egne værelser. 

Jeg lå på ryggen på vores seng, imens Zayn lå på siden ved siden af mig, og tegnede cirkler på min mave med sine fingre. Det var efterhånden ved at blive det samme hver gang vi lå her. Det var beroligende, havde han sagt. I starten ville jeg slet ikke lade ham røre min mave. Jeg følte mig virkelig fed når bulen først var ved at blive tydelig.

Men jeg tror vist at vi alle sammen ved at Zayn altid endte med at få sin vilje når det kom til mig. Ham og hans forbandede måder at få mig til at tro på at alt det han sagde var rigtigt. Sidst jeg tjekkede var jeg i hver fald stadig gravid.

"Er det tarveligt af mig at være sur på Claire over det her?" spurgte jeg ham, men flyttede ikke mit blik fra pletten på loftet. 

Okay, der var faktisk ikke nogen plet på loftet, men vi burde virkelig skaffe os sådan en, for jeg manglede altid et sted at kigge hen. Måske jeg bare burde komme til at smide noget mad derop og håbe på at det efterlod en plet. 

Det mindede mig om noget...

Jeg var virkelig sulten. 

Jeg kunne faktisk rigtig godt spise noget kage lige nu. Eller en stor burger med en dobbelt portion af pomfritter og en kæmpe milkshake. Eller måske en toast eller 5. Faktisk kunne jeg godt spise alle de ting lige nu... 

Jeg havde jo ikke spist noget i nu... 2 timer?! Det var jo ligesom at springe frokosten over, og kun nøjes med morgenmad, brunch, formiddags snack, kage, eftermidags snack, aftensmad, aften snack og natmad. 

Og nu når jeg havde en kæreste, så synes jeg også han var forpligtet til at sørge for at jeg ikke sultede. Eller når han havde røven fuld af penge, så i hver fald betale for en kok eller en tjener der kunne skaffe mig noget mad...

"Altså, jeg kan godt forstå hende, men jeg må også give dig ret på nogle punkter" mumlede han, og jeg fjernede endelig blikket fra loftet, og kiggede over på ham med et forvirret blik. Hvad snakkede han om?

"Ja, du spurgte mig om noget søde" sagde han med et grin, og der kom jeg pludselig i tanker om mit spørgsmål.

Ja undskyld, men det kan være lidt svært at koncentrere sig når man er ved at dø af sult... 

"Er du allerede sulten igen?" sagde han, igen med et grin, men jeg slog ham bare, og rejste mig op for at gå ud i køkkenet. Jeg skulle have noget at spise, og det skulle være lige nu. 

Der var stadig helt stille, men jo tættere jeg kom på køkkenet, jo mere lød det som om der var nogen, eller nogle, ude i køkkenet. Måske var jeg bare ikke den eneste der var sulten, vi fik jo ikke noget at æde her i huset. 

Der jeg endelig nåede frem til køkkenet, fandt jeg Liam og Victoria stå og snakke. De stod utrolig tæt på hinanden, og jeg ville havet sagt noget, men jeg havde andre vigtigere ting at tage mig til. Derfor rystede jeg bare kort på hovedet, før jeg fandt den største tallerken jeg kunne finde frem, og en stor skål. Jeg kunne se Victoria rødme, imens jeg hældte noget yoghurt op i skålen, efterfulgt af noget chokopops. Ja, de to ting smagte altså virkelig godt sammen...

Liam og Victoria stod stadig og snakkede, men jeg hørte overhoved ikke efter hvad de sagde. Noget med noget at Victoria var sød når hun rødmede eller noget i den retning. Og så vist også noget med hvorfor hun ikke ville kysse ham.

Jeg fandt tre rundstykker frem og skar dem over, før jeg proppede alt det på jeg kunne finde. Til sidst lavede jeg mig en smoothie, så jeg håber virkelig ikke at at nogle af de andre sov, for så gjorde de i hver fald ikke mere, og så tog jeg en banan og et æble og smed på min efterhånden fyldte bakke. 

"Har du og Zayn slet ikke fået at spise noget hele dagen eller hvad?" spurgte Victoria, det vendte mod mig, med Liams arme om sit liv, da han stod bag hende.

"Det føles sgu sådan! Og tro mig, hvis Zayn er sulten, så må han sgu selv hente noget, det her er mit" svarede jeg, før jeg skyndte mig tilbage ned ad gangen med min mad.

Jeg kom dog ikke langt før jeg næsten var gået ind i Louis. 

"Hold da kæft, har du lavet mad til os alle sammen eller hvad?" sagde han drillende, og tog en slurk af min smoothie. Min. Smoothie. 

"Nej, og i hver fald ikke til dig!" sagde jeg irriteret, og rev mit glas ud af hånden på ham, før jeg endelig kom ind på vores værelse i sikkerhed. Troede jeg.

"Du har ikke tænkt dig at æde alt det der vel?" spurgte den eneste stemme jeg havde regnet med ikke ville irritere mig. Zayn den gris. Han var den sidste der skulle sige noget når det kom til mine pludselig ændrede madvaner.

Det var jo sjovt nok hans skyld ligesom for at sige det mildt.

Jeg rullede bare øjne af ham, og satte mig ned på sengen med min bakke, og begyndte at spise. Jeg startede med et rundstykke hvor jeg havde smurt nutella på den ene side, og pålægschokolade og bananer på den anden, og så slasket det sammen. Jeg siger dig, det smager himmelsk. 

"Du æder jo som en gris" grinte han, og greb ud efter mit glas, men jeg nåede at slå hans hånd væk. Hvorfor var alle ude efter min smoothie?! 

"Ja, hvems skyld er det mon?" svarede jeg irriteret med munden fuld af nutella. Han grinede bare, og lagde sig tilbage i sengen. 

"Ja men du bliver jo fed af at spise så meget hele tiden" sagde han drillende, og blinkede til mig. Den nar. "Det eneste der har formået at gøre mig fed har været dig" 

Jeg smilte stolt over mit comeback, som var ret godt efter min mening.

"Og pas nu på at jeg ikke kommer til at fortryde det" sluttede jeg af, og Zayn grinte bare af mig. Den nar. Han forstod slet ikke alvoren i det. Det var jo ikke ham der skulle spise for to personer vel? Jeg var jo stadig tynd, det var bare babyen der var fed.

"Hey, du skal ikke være sur, du ved jo at jeg bare siger det for sjov" sagde han bag mig, og jeg kunne stadig høre smilet i hans stemme. 

"Der er ikke noget sjovt i det her Zayn, det er ikke dig der skal fodres hver time fordi at du har en person voksende inde i din mave, som forresten kommer til at være virkelig fed. Og det er heller ikke dig der skal leve med kvalme hver morgen, og ikke kunne gå i det tøj du har lyst til fordi at du ikke kan passe det. Tro mig, hvis vi byttede krop for en dag, ville du ikke kunne holde ud en time" 

Jeg ville havet sagt det med en alvorlig stemme, men tanken om ham med en gravid mave og i pigetøj fik mig til at fnise, så det lød som om jeg sagde det hele for sjov, hvilket jeg ikke gjorde. Drengen var sådan en tøs, at han slet ikke ville kunne klare det. bare et lille spark fra fedlingen ville få ham til at brokke sig.

"Hey, du har noget nutella om munden skat" sagde han, og svarede totalt udenom, men jeg ignorerede det, og greb ud efter noget papir, men Zayns kom mig i forkøbet, og pludselig var hans hånd på min kind, og hans læber klistrede mod mine. Den nar. 

"Sådan" sagde han med et smil, når han trak sig væk igen. Jeg grinte bare over hans virkelig platte move, før jeg gav mig til at æde igen. Fedlingen skulle jo have noget føde. Jeg blev faktisk mere og mere bange for fødslen. Tænk hvis jeg spiste så meget at den bare blev kæmpe stor og fed... 

Faktisk virkede fødslen bare så urealistisk. Ja, jeg var gravid, men alt det der med at føde og rent faktisk have et barn virkede som noget helt andet. Men jeg var sikker på at jeg ville blive den sejeste mor nogensinde. Jeg kunne rigtig lære den at være sej, og tro mig, mit største mål var at få dens første ord til at blive yolo. 

Jeg var bare bange for at Claire og Victoria kom til at screwe det op. Tænk hvis de skulle passe fedlingen på et tidspunkt, og de bare havde lært den alt muligt, som at sige swag og sådan noget. puha, jeg fik helt kuldegysninger.

"Ved du enlig om de andre er oppe?" spurgte Zayn pludselig, og afbrød mine forstillinger om fedlingen fået krøllet sit hår og med makeup på når Zayn og jeg kom hjem fra en romantisk date. Og det værste var at jeg så den altså for mig som en dreng. Selvom Zayn insisterede på at det var en pige.

Ja, jeg ved det ikke. Det ville være dejligt med en pige, så kunne jeg rigtig tøsehygge med hende, men hvis jeg fik en dreng kunne jeg rigtig lære ham at score piger og sådan noget! For min datter skulle ikke date drenge før hun blev mindst 25! Ellers ville hun bare ende op som gravid som 17 årig.

"Ja, Victoria og Liam var ude i køkkenet" svarede jeg, igen med munden fuld. Denne gang bare med yoghurt og chokopops. Han løftede med øjenbrynene, som om han ikke forstod hvad jeg sagde. Måske var det også fordi at jeg havde munden fuld... "Ja, de stod derude og kyssemyssede eller hvad fuck de havde gang i." Pludselig røg hans øjenbryn endnu længere op i vejret.

"Stod de og kyssede?!" kom han nærmest til at råbe. Jeg tyssede på ham, da det gjorde ekstremt ondt i mit hoved når han skulle være så højlydt.

"Ej det tror jeg faktisk ikke de gjorde for at være ærlig, men Liam brokkede sig vist over at Victoria ikke ville kysse ham, og så virkede de ret kærlige" sagde jeg, idet jeg skovlede en skefuld yoghurt ind i munden efter hvert andet ord. 

"Hvorfor skulle hun også kysse ham?! de er da ikke sammen nu er de?!" 

"Kan det ikke være ligemeget, hende og Claire har vel været sammen med alle drengene efterhånden alligevel" sagde jeg og trak på skuldrene. Så længe de bare holdt sig væk fra Zayn, så skulle jeg da ikke bestemme hvem de gik rundt og kyssede på.

Han rystede bare på hovedet, men så ikke ud til at kunne give helt slip på det. Jeg gad ikke tænke over det, så jeg skyndte mig bare at spise færdigt, for jeg ville utrolig gerne sove.

"Anyways, jeg smutter i seng nu, jeg tror endelig han er ved at være mæt" sagde jeg med et suk og lagde bakken over på natbordet. Jeg kunne tage den med ud i køkkenet i morgen tideligt. 

"Du mener hun" svarede han provokerende, og blinkede til mig. Det her var efterhånden ved at blive en disksution vi havde på en hverdags basis. Mig og drengene der insisterede på at det var en dreng, og Zayn og Claire der ville have det til en pige. De tog bare fejl.

Jeg lagde mig under dynen, og kort efter var Zayns arm om mig, og jeg var lige ved at falde i søvn, da jeg mærkede et spark for anden gang i dag.

"Tro mig, han sparker som en dreng"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...