Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
5951Visninger
AA

6. Casmir: Camreas's irriterende besøg

Klokken var 6. Det vidste jeg. Ikke fordi jeg havde kigget på noget ur, men fordi jeg kunne høre hoved døren gå op og Leah træde ind i køkkenet med vores aftensmad, imens hun råbte hej, med hendes kraftfulde stemme, så det kunne høres i hele huset.

Jeg råbte kort hej, tilbage til hende, og hørte med mine super gode øre, skridt på vej hen imod min dør. Jeg vidste jo godt hvem det var, men håbede samtidig, virkelig inderligt at han ville gå sin vej. Okay, ja, jeg elskede min bedsteven, men lige nu, midt i mine meget vigtige kemi lektier, kunne han godt opfattes som en plage.

Døren blev åbnet, hvilket fik den til at knirke let. Og der stod han så: Camreas i egen høje person. Dybt seriøst, meget høje person. Selv med mine 1.86 så jeg lav ud ved siden af ham. Han var også ulv og en del af vores lille oprørs kobbel. Egentlig lidt sjovt at vi stadig bliver betraget som det, for Jacob Black, der i sin tid startede det her kobbel er død nu. Både Camreas og jeg er bare født i det her kobbel. Det er ikke noget vi har valgt, men tydeligvis heller ikke noget vi er kede af.

Han smed sig på min seng, og lignede alt for meget en der ejede det hele. Det irriterede mig lidt. Hurtigt, uden at han nåede at opfatte det, greb jeg min kemi bog og kylede den lige i bægeret på ham. Han kiggede langsomt op, og jeg så hvordan en stor rød plet voksede frem på hans pande. Godt ramt.

Han kastede sig over mig, og vi tumlede og slåssede rundt på mit værelse lige indtil Leah trådte ind og kiggede strengt, men kærligt på os og sagde, som alle de andre gange: Altså drenge! Hvis i skal tumle her, så gør det et andet sted. Forstår i, Seth har ikke råd til et nyt hus, når i har smadret det her med jeres leg"

Camreas kiggede en smule skyldbevist på hende, for det var jo ham der havde kastet sig over mig.

"Undskyld mor" Sagde han, og kiggede over på mig, "Skal du med ud og løbe en patrulje? Jeg tror at Seth er ved at være træt" 

Den var jeg med på! En patrulje kunne kun gøre godt lige nu. Dog ville det betyde at jeg skulle dele tanker med Camreas, så alle planer om ikke at nævne Calia, var udelukket. 

"Ja, det kan vi godt. Men jeg kommer først!" Svarede jeg og sprang op og var allerede på vej ud af døren.

Jeg kunne høre at han løb efter mig, så hurtigt han kunne. Jeg så ham ikke, men hørte bare ordene: "Du kommer bare an, fætter!"

Da jeg var ude af huset skiftede jeg til ulv. Det var rart endelig at være i mit ulve-jeg igen. Jeg løb så hurtigt jeg kunne og for at få anspændtheden over at sidde stille i skolen hele dagen til at gå væk, strakte jeg mig, hvorefter jeg sprang et stort hop. 

Han var hurtig og snart var han op på siden af mig. Han grinede af mig.
Jeg så hvad han tænkte: Et billede af Calia dukkede frem for vores fælles indre blik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...