Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
6339Visninger
AA

17. Casmir: Camreas! Så lyt dog!

Der stod jeg så tilbage i skoven. Alene. Jeg så hendes smukke skikkelse der med et menneskes kejtede løben, skyndte sig væk. Jeg kunne nemt indhente hende, men gjorde det ikke.

Jeg var slet ikke i tvivl om hvor vred hun var på mig. At se hende såret, bange og ked af det, gjorde noget inde i mig, som slet ikke kan beskrives med ord. 

Jeg vendte mig langsomt om og skiftede form. Løb. 

Som en maskine, løb mine ben under mig. Der var ingen tvivl om at jeg havde ødelagt det i mellem os. 

Jeg var en kæmpe idiot! Nej, den åndssvage blodigle  var en kæmpe idiot! Hvis han ikke havde kommet ud til os, var hun ikke blevet vred på mig.

Jeg stoppede først med at løbe da jeg kom hen til Camreas & Faster Leah's hus. Jeg kunne ikke lugte Leahs fært, så jeg gik ud fra at hun var ude og handle eller hvad hun nu ellers laver når hun ikke render rundt i skoven som den eneste kvindelige ulv.

Jeg skiftede til min menneske lige skikkelse og gik med lange skridt over deres lille træ veranda, hen til døren. Jeg gad ikke banke på, jeg gik lige ind. Det her hus var jo også nærmest som mit andet hjem, så det gjorde ikke så meget.

Når man kom ind i den minimale gang, der nærmest ikke eksisterede, kunne man vælge at gå videre ind af 3 døre. Den til venstre, der førte ind til husets eneste badeværelse. Den lige frem, der førte hen til trappen  op til loftet hvor Camreas' værelse var. Så var der også døren til højre. Det var den dør jeg skulle ind af. Døren ind til stuen, hvor min dovne fætter som sædvanlig sad og zappede rundt. 

Han kiggede smilende op, men smilet forsvandt da han gik øje på mig. Så jeg virkelig så slem ud? 

'"Hva' så fætter?", spurgte han, imens han satte sig op, så der var plads til mig, i den anden ende af sofaen.

"Jeg gjorde det. Jeg fortalte hende om vores hemmelighed" Svarede jeg med en meget seriøs mine på.

"Yeah, right! Du er ikke engang mand nok til at beslutte dig for hvilken pizza du vil have" Grinede han til mig.

Han fattede ingen ting! Jeg havde gjort det værste man kunne gøre. Og så sad han bare der og grinede af mig?! Det var for meget. Jeg kunne ikke hold vreden inde mere. Idag havde bare været alt for meget.

"Forstår du slet ikke noget?!" Råbte jeg, "Jeg forvandlede mig, lige foran Calia". Det var som om at det sank ind hos ham. Han slugte en klump. 

"Hvad tror du at De Ældste vil sige?" Han så ligeså bange ud for deres reaktion, som jeg følte mig.

"Jeg har ingen anelse. Jeg har ikke sagt det til min far, og du må love ikke at sige det til Leah" Han kiggede dystert på mig. Men nikkede så og jeg følte det som om en af de mange sten på mine skuldre blev fjernet.

Han forstod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...