Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
5934Visninger
AA

2. Calia: velkommen til Forks

 

Hvem er jeg?

Det samme spørgsmål stillede jeg mig selv hver dag, men jeg havde stadig ikke svaret.

Jeg kiggede rundt på mit værelse engang til for at sikre mig jeg havde det hele, og som altid havde jeg husket det.

Sam mente jeg led af autisme eller sådan noget, da jeg altid kunne huske det hele i hovedet. En lære kunne give mig en masse tal og jeg ville stadig huske dem bagefter. Det var en af grunden til at jeg var godt til det meste i skolen… minus et par fag.

” der er nok en der skal i skole” kommenterede Sam da jeg kom nedenunder.

Sam er ikke min rigtige far, det har han selv opdraget mig med, og jeg betragter ham heller ikke som min far… han er mere en onkel. En god onkel… du ved den man både kan tale seriøst med og have det sjovt.

” du vil måske med” sagde jeg drillende, da jeg vidste han var droppede ud af skolen da han var femten som mig.

” nej… det er dit eget problem at du vil have ørene tudet fulde, af pladder om hvordan man skal leve, i stedet for at gøre det” sagde han og tog kaffekoppen op til munde, samtidig med at han to en lok brunt hår om bag øret. Jeg havde ikke bemærkede det før nu, men han havde fået de første grå hår… han var då også snart fireoghalvtreds år… så der var ikke noget at sige til det.

” nå smut nu i skole… og hvis du pjækker så ring lige efter mig, da jeg nødig vil gå glip af det” sagde han glad, og tog avisen op.

Jeg gik ud i gangen, og kastede et sidste blik i spejlet.

Mit ravnesorte hår var flettede for en gangs skyld, og man kunne se mine brune øjne, som jeg normalt skjulte. Og med min lyse hud var der mange der troede jeg var Goth… hvilket ikke var sandt, jeg var bare født sådan, og uanset hvad jeg gjorde så blev jeg ikke brun.

Jeg tog skoene på og min jakke, og i sidste øjeblik huskede jeg min hue og mine handsker. Det havde, sneet i går og var hundekoldt i dag! Jeg kan sige med det samme, at jeg ikke kan lide kulde.

Da jeg var kommet udenfor var jeg fuld udrustet, og gik i retningen af skolen.

Jeg ejede ikke en bil endnu da jeg kun var femten, men Sam havde lovet mig én når jeg blev seksten. Da vi var flyttet til Forks i lørdags, og stadig manglede mange ting til vores hus, så det blev ikke lige foreløbig jeg hørte noget om nogen bil.

Jeg kiggede en sidste gang på vores lille grønne hus og smilede. Sam havde et talent som ingen andre til at finde dem med spraglede farver og dette var ingen undtagelser. Det var hyggeligt og det var det vigtigste for mig.

Jeg gik hen imod min nye skole der lå tæt på hvor jeg boede, og huset var stadig i mine tanker.

Det var som sagt småt og hyggeligt, med to etager og en kælder… men der var for koldt til at sove, så jeg sov i værelset ved siden af Sams værelse, som var ret småt. Da der kun var de to værelser, et køkken nedenunder samt en stue, og et badeværelse.

Da jeg kom over til skolen blev jeg ikke overrasket over at skolen var så lille… den var større end så mange andre skoler jeg havde gået på.

Sam var det man kalder en fri fugl… han var ikke noget sted mere end et par år. Og det er altid små byer vi bor i, så tog han et arbejde, og når han ville noget nyt flytter vi, men denne gang ville vi blive her et par år, til jeg tog på universitetet. Så kunne Sam rejse igen, da jeg gerne ville have en ven eller to inden jeg skulle videre i mit liv.

Jeg gik ind på kontoret, for at melde mig ind. Der sad en dame, der så sød ud.

Der var allerede pyntet op til jul derinde selvom vi kun var i november. Men man kan vel aldrig være for tidligt på den.

” Navn?” spurgte hun, og kiggede nysgerrig på mig. skønt den nye pige er i byen.

” Camellia Curtis” sukkede jeg.  Det var mit rigtige navn, men jeg foretrak og blive kaldt Calia… Hvorfor skulle Sam også lige kalde mig det navn!

” Velkommen til skolen Camellia. Her er dit skema, du skal have kemi i første time, med Hr. marks” sagde hun og smilede.

” Tak fru… Cope” læste jeg på hendes navneskilt, og proppede skemaet ned i tasken.

Jeg gik ud på gangen og prøvede at finde kemilokalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...