Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
6096Visninger
AA

3. Calia: ny dag... nye venner

 

Jeg fandt ret hurtigt kemilokalet, og gik ind. Og no big surprise, det lignede et hvert andet kemilokale.

Jeg stillede mig oppe foran, da jeg ikke havde nogen plads, og bad om at dette ikke blev alt for pinligt… hvis jeg var heldig fik jeg bare en plads, og så glemte vi alt om mig!

Så heldig var jeg ikke.

Efter at alle eleverne var strømmet ind i klassen kom læreren.

Han var høj og ranglet, men rødbrunt hår, og briller… og mindede lidt om en nørd.

”Godmorgen alle sammen” råbte han og fik ro over klassen, de kiggede alle op, og han havde drejet sig om mod mig.

” Som i kan se, har vi i fået en ny klassekammerat.  Hvad hedder du så” spurgte han og kiggede på mig.

” Calia” sagde jeg og var fast besluttede på de ikke skulle vide mit rigtige navn. Det ville simpelthen være for pinligt.

” Calia, du kan sætte sig ned på bagerste række på den tomme plads. Så tager vi lige en navnerunde” sagde han glad. Måske fordi det var bedre end at undervise.

Jeg gik ned til pladsen bagerst, og kiggede på min sidekammerat.

Han var enormt høj, med brede skuldre og sort kraftigt hår. Han havde nogle utrolig nuttede brune øjne, og et kønt ansigt. Jeg var ret sikker på han havde indianerblod i sig, da han havde den der læderagtige hudfarve.

Han trak stolen ud ved siden af sig og smilede stort, hvilket jeg tog som et godt tegn og satte mig ned.

Så begyndte navne runden ellers. Jeg fulgte ikke rigtig med, da jeg alligevel nok skulle kunne huske dem.

I stedet kiggede jeg på mit håndled for at sikre mig at armbåndet stadig var der.

Det var tyndt, og flettede sammen i et mærkeligt mønster som jeg ikke forstod. I en masse forskellige farver. Det og den medaljon jeg havde om halsen, var det eneste jeg havde fra min barndom, og jeg vågede over det med mit liv.

Navne runden gik sin gang, og pludselig var det min tur, jeg rejste mig genert og og begyndte at tale.

” Mit navn er Calia. Jeg er femten år gammel og kommer fra en lille by oppe i Alaska” sagde jeg hurtigt og satte mig ned igen.

Så rejste drengen ved siden af mig sig op, og smilede først til mig.

” Mit navn er Casmir. Jeg er femten og kommer fra Quileute området, La Push, lidt herfra”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...