Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
5957Visninger
AA

15. Calia: Min verden bliver vendt på hovedet!

 

Hele vejen hjem i bussen, var der meget stille. Eller resten af klassen snakkede vildt, men jeg sagde ikke ord til Casmir. Vi sad klemt op af hinanden, og det hele var meget akavet. Vi havde begge lyst til at sige noget til den anden, om end jeg hellere ville råbe.

Da jeg var kommet ud fra hospitalet, stod han der. Lige ved siden af indgangen, op af muren, og ventede utålmodigt. Han ville måske sige noget til mig, men jeg ignorerede ham, og begyndte bare at gå tilbage.

Læren havde slet ikke opdaget vi var væk, da han havde været helt optaget af udstillingen. Nogen af de andre havde sikkert bemærkede at, vi ikke var der, men sagde ikke noget.

Da vi var tilbage i Forks, gjorder jeg alt for at slippe væk fra Casmir. Jeg ville bare hjem, og have et bad. Glemme alt hvad der var sket, og starte på en ny i morgen.

Jeg var et stykke oppe af vejen, da en motorcykel kørte ind foran mig. Casmir havde blokeret fortovet, og steg hurtigt af sit monstrum.

”Vil du ikke lytte til mig Calia?” Bad han tiggende, og gik hen mod mig.

Jeg rystede på hovedet, og ville til at vende mig om, da han tog fat i min hånd. Han holdt hård, og nærmest desperat fat i min hånd, og begyndte og trække mig med. 

”Hvis du ikke vil lytte, så må du se i stedet!” sagde han frustreret, og trak mig ned af en sidegade.

Nede for enden var der en lille sti, som førte ind mod skoven, og han førte mig den vej. Ind mellem træerne, på den smalle sti, men pludselig stoppede han op, og drejede af. Der var ikke længere nogen sti, og vi gik ind i sneen.

Det var hundekoldt, og jeg havde slet ikke fortøj til det her. Jeg havde ganske almindelige sko på, og sneen havde gjort mine bukser våde.

Jeg havde overhovedet ikke strittede imod, da han begyndte at gå ind mod skoven. Jeg burde løbe min vej, og aldrig se ham igen, men der var noget han ville vise mig, og jeg var nygerrig.

Til sidst stoppede han op, midt inde i skoven, og gav slip på min hånd.

”Manden du mødte…” Begyndte han, og stillede sig et stykke fra mig. ”Han var ikke menneske Calia! Jeg… jeg prøvede bare at beskytte dig… han er vampyr!”

Jeg vidste ikke om Casmir var syg i hovedet, eller hvad der var glat, men jeg skulle aldrig se ham igen!

”For helvede Casmir… vampyrer findes ikke!” Sagde jeg irriteret, og ville til at gå, da drengen fortsatte.

”det overnaturlige findes Calia… jeg ved det er svært og forstå, du er vokset op i en verden, hvor det ikke findes… men det er her.”

Efter det skete noget, som jeg aldrig vil glemme.

HAN BEGYNDTE OG TAGE TØJET AF! Jeg aner ikke hvorfor jeg blev stående, og bare gloede… måske var jeg i chok?

Til sidst stod han kun iført sine underbukser, og selvom jeg var pisse forvirret, og helt sikker burde have mine tanker et andet sted. Så var min første tanke fuck han er lækker. Den næste tanke var Sams ansigt, hvis jeg fortalte ham det her! Enten flækkede han af grin, eller tog det meget alvorligt.

”Calia… jeg må slet ikke sige det her, og kan heller ikke, men uanset hvad jeg gør… så gør jeg det for du forstår.”

det var Casmirs afsluttende tale, inden min verden blev vendt på hovedet.

Det gik så hurtigt jeg ikke er sikker på jeg så rigtigt, men i stedet for hud, fik han pels. Den var sandfarvet, i en masse smukke nuancer, og store brune øjne kiggede på mig.

Min første reaktion var at skrige.

Der stod ikke længere en dreng, men en ulv! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...