Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
6037Visninger
AA

5. Calia: Efter skole

 

Da jeg kom indenfor sad Sam i køknet, og jeg overvejede om han overhovedet havde rejst sig, siden i morges… måske for at hente mere kaffe?

Sam skulle først starte på arbejde i overmorgen, så han kunne stort set gøre hvad han ville indtil da. Jeg havde dog håbet han ville pakke nogle af flyttekasserne ud, men det kom vidst ikke til at ske.

” hej Sam” sagde jeg og stak hovedet ind i køkkenet, hvor han sad og læste kryds-og-tværs.

” Calia” sagde han glad, og smilede til mig, ”du ser hverken ud til at have fået tæsk i omklædningsrummet, eller buksevand. Så jeg formoder det er gået fint” sagde han glad og lagde kryds-og-tværsen fra sig.

” det gik fint” sagde jeg, og smed min taske op af dørkarmen ”og hvad har du fordrevet tiden med?” sagde jeg og kiggede ind i stuen, som var fyldt med flyttekasser.

” åh” sagde Sam og strakte sig ”hvad har jeg dog ikke lavet af hårdt arbejde” sagde han og smilede frækt til mig. ”nu tilbage til din skole, er der nogen søde fyre, som jeg skal frygte vil stjæle min lille guldklump?” det sidste blev sagt meget alvorligt, men jeg kendte Sam, han drillede altid.

” ikke nogen du skal vide noget om” sagde jeg drillende, og gik ovenpå.

Da Sam havde sagt søde fyre var Casmir kommet ind i mine tanker, han havde vidst forfulgt mig hele dag, men da jeg har mange års øvelse i at forsvinde i mængden var det nemt. Og jeg betragtede det næsten som en leg, vi havde leget.

Jeg kunne næsten ikke lade være med at smile, da jeg stod foran min dør. Han havde godt nok fået et chok da klokken ringede, og jeg havde skyndet  mig ud af klasselokalet for ikke at gøre det mere pinligt… men jeg havde svært ved ikke at smile. Og så da han kom kørende senere, på sit monstrum af en motorcykel. Det var som om jeg blev lykkelig da han spurgte om jeg ville have et lift, han stemme gjorde mig glad, indså jeg.

Jeg slog tankerne ud af hovedet, da det var en smule forkert og tænke sådan, om en jeg havde mødt en gang. Jeg åbnede døren til mit værelse.

Det var som sagt småt, og lige nu stod min seng der kun, og en masse flyttekasser.

Hvad var det egentlig jeg var gået op for?

Jeg kunne ikke engang huske det! Jeg tænkte vidst for meget på Casmir, og hans brune øjne… hans store hundehvalpe øjne.

Jeg sukkede og begyndte og pakke kasserne ud. Det var ikke det jeg skulle, men jeg kunne ikke huske det andet.

Jeg havde fået Sam til at sætte mine hylder op (hvilket vidst var et mirakel) og jeg begyndte og sætte alle mine bøger op. Det var ingen speciel genre, da jeg læste det meste, så der var både noget fra Anne Rice og J. R. Tolkien. Det eneste krav var spændingen, og den havde de alle sammen, og så havde jeg det med at falde for bøger med fantasi i, og jeg elskede bare en vampyrs bekendelse.

Da jeg havde tømt to papkasser, var der ikke så meget andet jeg kunne gøre, som ikke krævede Sam udøvede fysisk aktivitet… så det blev nok ikke i dag.

Jeg tog i stedet mine kemi lektier frem, men kunne ikke koncentrere mig om andet end Casmir.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...