Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
5958Visninger
AA

11. Calia: du er hele tiden i mit hoved.

 

At køre fra Forks til Seattle tog sin tid. Selve turen derover varede tre timer, og man burde kunne kede sig ihjel, på sådan en tur. Vi skulle se et eller andet sted, der henvendte sig til skoler, i alle fag. Det var simpelthen byggete til, at man kunne se alt, som man havde om i skolerne. Der var en matematisk afdeling, og en for historie. Vi skulle ind på kemi afdelingen, og se noget om biokemi. Ifølge mig var det her spild af tid, da jeg ikke brød mig om lige præcis biokemi, men jeg var desværre ikke læren.

”Så er vi her.” Kommenterede Casmir, og smilede til mig.

Vi steg sammen ud af bussen, og et kort øjeblik havde jeg trangen til at holde hans hånd. Det kom ud af det blå, og jeg rystede det hurtigt væk… hvad tænkte jeg på?

Stedet var enormt, og lå midt inde i byen. Kønt var det dog ikke, og bestod bare af store cementklodser. Ellers var det bare en stor firkant, med et skilt hvor der stod Faghuset for unge.

”Skal vi seriøst derind?” Spurgte jeg Casmir, og kiggede tøvende på døren.

Han trak på skuldrene, og smilede.

”Medmindre vi er kørt forkert, og jeg er ordblind… så ja.”

”Så lad os få det overstået.” sukkede jeg, og trådte ind til et to timers helvede.

Da vi var kommet indenfor lagde vi vores jakker, og satte os ned. En guide kom hen til klassen, og begyndte og føre os hen til afdelingen for kemi. Jeg kiggede forsigtigt på Casmir, da vi næsten var ved afdelingen, og opdagede at han iagttog mig.

Han var ligesom blevet en form for ven, selvom vi ikke havde kendt hinanden længe. Jeg tænkte hele tiden på ham, og glædet mig faktisk til at se ham igen. Jeg havde aldrig rigtig ladet nogen komme tæt på mig, da jeg vidste at jeg flyttede lidt efter igen. Jeg vidste ikke hvorfor Casmir var anderledes, men det var han bare. Som om noget helt inde i mig, bare havde brug for ham. Når jeg var alene syntes jeg det hele var åndssvagt, men så når jeg så ham, så gav det hele mening.

”Kom.” Hviskede Casmir pludselig i mit øre, og jeg kiggede undrende på ham.

Vi var et kvarter inde i undervisningen, og det var dødkedeligt. Alle så ud til at være ret ligeglade, og jeg havde bare dagdrømt i stedet.

”Hvorhen?” Spurgte jeg, i et meget lavt tonefald, og vi lod os sakke bagud.

”Bare alle andre steder.” Hviskede han, og smilede frækt.

Så tog han min hånd, og sammen listede vi os ned af gangen. Da vi var kommet væk fra dem alle, begyndte vi at løbe. Hen af gangen, og forbi en masse ting, som bare flød forbi mine øjne.

I det øjeblik han havde taget min hånd, havde jeg bare følt det hele var perfekt. Jeg vidste godt at jeg pjækkede, og det var forkert, men på den anden side… så ville Sam sikkert blive stolt. Når mig og Casmir løb ned af den ene gang, efter den anden, så følte jeg mig fri. Alt kunne lige pludselig lade sig gøre, og jeg ville løbe i uendeligheder, bare han holdte min hånd i sin.

Til sidst fandt vi udgangen, og kom ud i den virkelige frihed.

”Tror du nogen så os stikke af?” Spurgte Casmir, og stoppede op.

Vi kiggede hinanden dybt i øjne, og Casmir sendte mig et stort smil.

”For hvis de gør… så tror jeg ikke jeg tør tage hjem.”

Et øjeblik lød han skræmt ved tanken, om at han ville få en skideballe, men så grinte han frækt til mig. Vi begyndte og gå ned af vejen, og var på vej ind mod byen. Jeg anede ikke hvad vi skulle, men jeg kunne godt lide spændingen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...