Twilight -The Sun Will Shine Again

For 15 år siden fødte Renesmee Cullen et barn. Jacob Black's barn. En pige, Camellia. Da den lille pige kun var få måneder gammel blev hun en nat stjålet. Eftersøgningen gik straks igang. Alle blev meget vrede og kede af at deres lille guldklump var blevet væk. Da de kom frem til den konklusion at hun var blevet dræbt. Vampyrene blev meget vrede på Jacob, og beskyldte ham for at have dræbt hende.
Mange ting ændrede sig, og nu 15 år efter, har man langsomt skuffet episoden om bagerst i hovedet. lige indtil en på, starter på Forks High School, og bliver venner med Seth Clearwathers søn, Casmir. De bliver venner og sammen finder de ud af at alt ikke er helt som de troede.

49Likes
121Kommentarer
5954Visninger
AA

20. Calia: Casmirs fætter

”Hey Calia.” sagde Casmir glad, og satte sig ned ved siden af mig.

”Hej Casmir.” sagde jeg glad, og sendte ham et af mine smil. Han smilede med det samme tilbage, med et stort og lidt fjoget smil. Det så sødt ud på hans ansigt, og han fik næsten hvalpeøjne.

”Nogen planer for på lørdag?” Spurgte han nysgerrigt, og fandt sine kemibøger frem for tasken.

Jeg klappede min egen i, og svarede ham.

”Ikke sådan rigtig, men jeg skal snart have købt nogen julegaver.” Forklarede jeg, og trak lidt ud på det sidste. Vi var godt nok kun i november, men jeg hadede at skulle købe dem i sidste øjeblik. Det var godt nok også kun Sam som skulle have en gave, men jeg kunne godt lide at gøre noget specielt ud af den ene.

”Vi kunne gøre det sammen?” Forslog han energisk, og kiggede nærmest bedende på mig.

”Jeg tror altså jeg skal til en af de nærliggende byer… hvis jeg skal finde noget.” Sagde jeg tøvende, selvom jeg hellere ville være sammen med Casmir i weekenden. Jeg kunne dog ikke forlange at han skulle tage med mig, til en anden by med bus formentlig.

”Så tager jeg med.” Sagde han straks, og kiggede fast på mig. Han smilede glad, men hans øjne sagde samtidig, du skal ikke prøve at sige nej, for jeg har tænkt mig at tage med.

”Okay… jeg regner med at tage til Port Angeles, på lørdag så.”

Casmir nikkede, for at vise han havde forstået, og i det samme begyndte timen.

De sidste par dage havde været… noget ekstreme. Drengen som allerede var blevet min bedste ven, havde forvandlet sig til en stor ulv, og påstået at lægen i Seattle var vampyr. Det var to dage siden, og jeg overvejede stadig om jeg bare drømte. Nogen gange havde jeg følelsen af at jeg kom op til overfladen, og kunne tænke klart, men så røg jeg ned igen. Casmir havde lovet ikke at forvandle sig til ulv, for øjne af mig, før jeg bad ham om det, og det var jeg lykkelig over. Jeg vidste ikke om min hjerne bare kunne glemme det hele, eller jeg bare skulle lære at acceptere det, men jeg ville ikke miste venskabet med Casmir. Den aften hvor han besøgte mig på værelset… da jeg stod i hans favn, det føltes rigtigt. Efter skole i går havde han forklaret mig lidt, om hele ulvetingen, og om hans flok. Det hele lød ret urealistisk, men han havde forvandlet sig til ulv… så det var sikkert rigtigt.

Da klokken ringede ud fra sidste time, fulgtes mig og Casmir ud til han gigantiske monstrum af en motorcykel.

Jeg havde hørt nogle af pigerne fra klassen, hviske bag mig ryg om at, 'Casmir var Calias lille hund der fulgte efter hende.ø Ordne havde ramt mig hårdt, men jeg havde valgt bare at ignorere dem i stedet.

Da vi kom hen til række med cykler og motorcykler, stod der nogen ved Casmirs monstrum.

Han var meget høj (mindst 1, 90) og havde et smil på læben. Han havde det samme sorte hår, og kobberfarvede hud som Casmir, og så så han godt ud. Casmir havde først et blik som lignede panik, som blev forvandlet til irritation.

”Burde du ikke være i skole, i reservatet?” Spurgte han, og havde en irriteret mine.

”Sikkert… men jeg ville da ikke gå glip af at møde din nye kæreste.” Svarede den fremmede dreng igen, og kiggede på mig.

”Camreas.” Præsenterede han, og blinkede til mig. ”Casmirs lækre, søde og vildt charmerende fætter.”

Jeg kunne mærke mine kinder blev røde, og jeg skyndte mig at sige.

”Rart at møde dig.” Inden jeg blev alt for rød i hovedet. Casmir overgik mig dog med det samme, og lignede en der var ved at koge over.

”Jeg må ærligt sige, at Casmir ikke havde sagt du så så godt ud.” Fortsatte Camreas, og det blev for meget for Casmir.

”Jeg tror bare du skal gå hjem Calia.” Sagde han, og vendte sig m mod Camreas.

Jeg nikkede bare, og begyndte at gå. Da jeg havde vendt ryggen til dem, kunne jeg høre de tumlede rund… og jeg tænkte bare, at det kun var drenge der gjorde det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...