En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6344Visninger
AA

4. Vommeklubben

Melody har været mere fnisenden end hun plejer. Hver gang Lily gik med drengene forbi hende, begyndte det. Lily vidste godt hvorfor. Hun havde overhørt en samtale oppe i sovesalen, da Lynn, Feria og Melody troede at Lily sov. Det fandt de så ud af, at hun ikke gjorde.

"Remus?" spurgte Lily skeptisk, og satte sig op i sengen. "Remus?" gentog hun.

"Han er bare så... venlig." begyndte Melody, imens hun stirrede ud i rummet, "Og klog." sukkede hun videre. Lynn og Feria fnisede i hjørnet.

"Så længe det ikke kommer til at gå ud over mig." sagde Lily roligt, og lå sig igen.

"Du siger ikke noget!" bad Melody. Hun havde kravlet fra sin seng, over til Lilys, og lå nu ved fodenden.  "Ikke noget til nogen!" gentog hun strengt. Lily grinede bare.

"Ja, ja, jeg holder mund." sagde hun, og lå sig til at sove.

 

De havde eliksir næste dag, i 3/4 time. Lily var stadig sammen med Severus, på anbefaling af professor Schnobbevom. De lavede den Indre Freds drik, og den skulle stå og simre til den blev lilla. Severus var lidt muggen. Han snakkede ikke så meget, og hvis han gjorde, var det for det meste kun eliksir problemer.

"Er den lilla nu?" spurgte Lily spændt. Hun synes, at den havde været lilla i de sidste 10 minutter, men Severus var uenig. Han stilte sig op, kiggede ned i kedlen, og satte sig igen.

"Nej, Lily, den er ikke lilla." svarede han muggent. Lily kiggede hurtigt tilbage på James og Sirius, som var igang med at lave en ny eliksir. Hvordan de havde bestået niveauet til 6. og 7. år, vidste Lily ikke. De ville ikke kende forskel på Den Levendes Død drik og en kærligheds eliksir, om der så var skilte på. Hun kiggede op i sin keddel igen.

"Jeg synes altså den er lilla nu." sagde hun lavmælt, og Severus rejste sig for at tjekke efter. Han satte sig sukkende igen.

"Nej, Lily, den er ikke lilla." gentog han. Han stirrede håbløst på hende.

"Undskyld, hvis jeg altså er farveblind, men det der er altså lilla." svarede hun igen. Han tog fat i kedlen, og satte den af blusset, som den stod og varmede på.

"Tilfreds?" smilede han til hende. Som svar gav hun ham et stort smil, og begyndte at gå videre med tingene. Der gik tyve minutter, og Lily og Severus' eliksir var den bedste, men professor Schnobbevom synes godt at den kunne have fået en smule mere. Severus kiggede selvtilfreds mod Lily. Da de pakkede sammen, og de fleste var gået, holdte Schnobbevom Lily og James tilbage.

"Ved I hvad? Jeg har en lille... klub, for specielle elever. Og jeg tror at I vil kunne lide de folk der også er med i den." begyndte han, "Nu da I er præfekterne, og James du er også holdkaptajn i Quidditch, hvad siger I så til at komme til møde i aften? Det er bare en lille sammenkomst, ikke noget specielt." smilede han. Lily så på James, James så på Lily. De takkede begge ja. Resten af dagen foregik almindeligt. Intet overraskende.

Da Lily stod i sovesalen og klædte om, kom Melody ind. Hun hævede øjenbrynene, da hun så Lily tage nogle pænere sko på, som matchede den grønne kjole hun sad i.

"Skal du på date?" spurgte hun flirtende, og de grinede begge.

"Ja, med professor Schnobbevom, og hans elever." svarede hun.

"Jamen, okay, men du får kun lov til at gå, hvis du fortæller mig alting bagefter." sagde Melody med et skeptisk blik i øjnene, og stilte sig foran døren.

"Selvfølgelig." svarede Lily smilende, undveg Melody, og begyndte at gå ned mod opholdstuen. Hun kunne høre at James ikke var kommet derned endnu, da en masse larm lød fra trappen ved siden. Han dukkede op, og lod som om han havde ventet ved trappen i evigheder.

"At komme til tiden er åbenbart ikke noget du mestre." grinede hun af ham. Hans hår stak ud til alle sider, som det altid gjort. De fulgtes hen til Schnobbevoms kontor. Der var kort vej, og det var nemt at finde efter syv år på skolen. Da de trådte ind i lokalet, forventede Lily ikke at se et stort, rundt bord, med 5-6 elever. De var tidligt på den.

"Lily! James! Dejligt at se jer!" sagde Schnobbevom højlydt. "Jeg sad lige og snakkede med Lionel Jasperon fra Ravenclaw, om hans onkel, som er chef for Afdelingen om magiske uheld og katastrofer. Sæt jer her!" sagde han, og hentød til de pladser lige ved siden af ham. Lily sad på hans venstre side med James ved siden af hende.

"Nå." sagde han, og kiggede interesseret på både Lily og James. "Hvordan er det så at være skolens præfekter?" spurgte han. Lily kiggede rundt på de andre elever. De sad alle og deltog interresseret i samtalen. Eller de deltog.

"Det er... godt." startede James, "Folk har... respekt for dig.". Lily havde lyst til at synke i jorden. Af alle mennesker på jorden, var det netop James der sad og snakkede om respekt. Han var sandsynligvis et af de mindst respektfulde mennesker i verden.

"Ja, så længe i ikke straffer mine Slytheriner alt for hårdt." grinede Schnobbevom. Flere elever kom til, kun fra Slytherin. Næsten alle pladser var blevet fyldt. Der manglede et par stykker.

"Nå, lad os gå igang med noget lækkert." sagde Schnobbevom, og pludselig stod der kage på alle de tomme fade i midten. Lily kiggede rundt på de andre. Der var 3 fra Ravenclaw, den ene var Lionel, en af dem var en vejleder, som Lily ikke kunne huske navnet på, og den tredje havde Lily aldrig set før. Der var 1 fra Hufflepuff, som tydeligvis følte sig malplaceret. Lily og James var de eneste fra Gryffindor. Og så var der de 8 fra Slytherin. Det var nemt at se hvilket kollegie Schnobbevom var overhoved for. Lily tog et stykke af den kage der var foran hende. Den var pyntet med knaldrøde jordbær. Schnobbevom gik igang med at snakke med nogle af dem fra Slytherin, som alle grinede højt over de vittigheder han fortalte. Der var ingen der sagde noget, udover Schnobbevom, og den person han snakkede med.

"Så, Lily. Nu har vi jo hørt en masse om magikernes verden." begyndte han. Lily kunne ikke lide emnet, hun vidste ville blive bragt på banen. "Hvordan går det i mugglernes verden?" spurgte han, og kiggede spørgende på Lily.

"Tjah..." begyndte hun, "Det går vel meget godt. Der er ikke rigtigt noget spændende der foregår i øjeblikket.". Lily sad og krydsede fingre under bordet, og håbede på at Schnobbevom ville lade emnet ligge.

"Hvad laver dine forældre endelig?" fortsatte han. Lily kiggede meget interesseret på hendes kage.

"Øhm... Min far arbejder på en fabrik," begyndte hun. Hun hadede at skulle afsløre hendes familie overfor nogle fra Slytherin. "Og min mor er desværre arbejdsløs." sagde hun, og kiggede smilende rundt. Ingen sad og fulgte med, så Lily ønskede at de alle ville glemme hvad hun havde sagt. Schnobbevom begyndte at udspørge Hufflepuffen, og Lily følte sig lettet over ikke at være samtale punkt.

Kun nogle enkelte gange blev Lily spurgt om noget. For det meste eliksir, som Lily overhovedet ikke havde noget problem at snakke om. Schnobbevom virkede oprigtigt interesseret når end Lily fortalte noget. Han snakkede også lidt med James, for det meste om Quidditch, og hvordan det gik med hans hold. James svarede, at han ikke havde haft optagelse endnu, og ville vente lidt.

Efter en times tid gik de derfra. Hun kunne mærke lettelsen fylde hende. Hun følte sig mast imellem alle Slytherinerne, selvom de havde siddet langt fra hende.

"Det var da..." begyndte James, da de var kommet ud af lokalet. "...Specielt." grinede han. Lily grinede med. Specielt, det var det, uden tvivl. Lily håbede inderligt, at der var langt imellem møderne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...