En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6654Visninger
AA

24. Som en sten i maven

Næste morgen da Lily vågnede, var Lynn og Feria gået ned til morgenmaden. Melody sad ved vinduet, og kiggede ud.

"Hvor mange tror du, har drømt om dig i nat?" grinede Lily, og gned søvnen ud af øjnene.

"Det ved jeg ikke." svarede hun trist. Hun var selvfølgelig skuffet, skuffet over at chokoladen ikke nåede frem til den person, det var ment til.

"Jeg har sagt det før. Remus kan bare ikke lide piger, på den måde." sukkede Lily, og gav sig til at lede efter sit tøj. "Det er ikke kun dig." smilede hun, da Melody kiggede på hende.

"Hvad så med dig?" spurgte hun mistroisk. Lily trak op i skuldrene. Hun havde en idé, hun var jo sammen med James. Og hun havde aldrig så meget som tænkt på Remus, på Melodys måde.

"Jeg må vel bare..." begyndte Melody, og kiggede ud af vinduet igen. Hun fik øje på noget, og kiggede interesseret ned.

"Hvad nu?" spurgte Lily nysgerrigt, hoppede over ved siden af hende. Hun grinede ved synes af det.

"Han kan da blive en god erstatning." grinede hun, og hentød til fyren fra Ravenclaw, som stod i bar overkrop udenfor. "Det må da være koldt." undrede Lily sig. Han søgte sikkert bare opmærksomhed, og siden opmærksomhed altid søgte Lily, havde hun undret sig over den slags folk.

"Han har også en pænere mave." grinede Melody, og smilede til Lily. Og Lily scorer! tænkte hun, over sejren hun netop havde fået.

 

Severus havde ikke snakket til Lily siden juleferien, og da det var midt i marts, kiggede Sirius, Remus, James og Peter meget skeptisk på ham, da han kom over til Gryffindors bord. Han kiggede sig konstant tilbage. Lily undgik så meget øjenkontakt, som overhovedet muligt.

"Kan jeg snakke med dig?" spurgte han Lily. Hun ville protestere, men hun var præfekt. Hun skulle være den modne af dem. Hun rejste sig op, men blev hevet tilbage i sædet af James. Hun kiggede skeptisk på ham, og han gav slip, meget modvilligt. Severus løb næsten ud af storsalen, hen af en af sidegangene, og kiggede sig konstant tilbage. Lily havde svært med følge efter.

"Hør her, du tror sikkert at jeg lyver, fordi jeg sagde nogenlunde det samme sidste år." begyndte han, men kiggede ikke på Lily. Hans øjne kørte rundt, han holdte vagt. "Men Slytherin angriber Melody, så snart de kan." nåede han at sige, da Lily afbrød ham.

"Hvad?!?" udbrød hun, og Severus trak i hendes arm, om bagved en af rustningerne.

"Undskyld. De vil ramme dig, ved hjælp af hende. Jeg er ked af det." sagde han sørgmodigt, og kiggede faktisk på Lily. Hun stirrede bare på ham med åben mund. Hun rystede hovedet, hun ville ikke tro det. "Undskyld." mumlede Severus igen.

"Hvorfor?" spurgte Lily, og så skeptisk på ham. Spørgsmålet var bare røget ud af hende. "Hvorfor?" gentog hun, men Severus kiggede bare i jorden. Hun så, at hans øjne blev blanke, imens han så ud til at være dybt koncentreret i hans sko. Han hævede først hovedet, da han ville svare.

"Det var min idé."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...