En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6348Visninger
AA

6. Pelsdyr med Pigeproblemer

Lily sad i hendes seng, og læste i sin besværgelses bog. Melody sad overfor, og diskuterede med Lynn. Feria var i opholdstuen, ved nogle af hendes andre venner. Da der var gået et kvarters tid, efter at Feria var gået, kom hun styrtende ind ad døren igen. Hun afbrød Lynn og Melodys diskussion og Lilys læsning.

"Lily..." sagde hun med en flirtende stemme, "Jeg har hørt, at en hvis person er dukket op igen..." fortsatte hun. Lily kiggede tilbage til Melody, som kiggede bedende på hende. Lily vidste hvorfor. Hun smed bogen i sin taske, og trak chokoladen frem.

"Nå, der er nok en, der bestikker James med chokolade, hva'?" grinede Lynn. Lily slog bare mærkeligt ud med hånden, og gik ned i opholdstuen, og op igen, af drengenes trappe. Hun prøvede på at åbne deres dør, men den var låst. Hun gav sig til at banke hysterisk på døren.

"Luk nu op!" råbte hun, igen og igen. Og to sekunder senere stod Sirius foran hende. Hun gemmede chokoladen bag sin ryg.

"Nåe, det er dig, Rødhætte?" spurgte han, og trak hende hurtigt ind i deres værelse.

"Chokolade!" udbrød Sirius, og rev æsken ud af Lilys hænder. Hun nåede ikke at få den tilbage, før han havde spist et par stykker. "Undskyld, James." sagde han, imens han kiggede på Lily.

"Det er ikke til James." svarede hun, og gik over mod Remus. "Det er til dig." smilede hun. Han tog imod det, og spiste et stykke.

"Fra en hemmelig beundrer..." sagde hun, og satte sig over på James' seng, ved siden af ham. Remus' ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, og han gav den til Sirius og Peter, som kastede sig over den.

"Nej, tak." mumlede han lavmælt, og gik over mod Lily og James. Han satte sig, og kiggede tomt ud i rummet.

"Jeg troede, at du elskede chokolade?" spurgte Lily undrende. Og det var sandt. Hvis Remus nogensinde gik hen og blev Minister, skulle alle problemer løses med chokolade. Det havde han selv sagt. James rettede sig op, og satte sig tæt op af Lily.

"Remus har et..." begyndte han, "...pige problem." grinede han. Hun kiggede strengt på ham, og derover på Remus. Pige problem?

"Han undgår piger, så meget som han nu kan." fortsatte James. Nu var Lily forvirret. Remus kiggede stadig tomt ud i rummet, og bemærkede sikkert ikke, at Lily sad og ventede på en forklaring. Han kiggede kort tilbage på James og Lily, og grinede over hendes ansigtsudtryk.

"Pånær dig, Rødhætte." grinede han, og vendte tilbage til den tomme stirren. Overfor dem, havde Sirius og Peter ædt hele pakken, og lå nu og klagede over kvalme.

"Jeg er en vareulv." sagde han roligt, "Alle hader vareulve, så jeg undgår folk. Det giver mindre problemer." smilede han til  hende.

"Ikke alle er bange for vareulve." svarede Lily, og kiggede over mod Sirius og Peter.

"Nævn én person udenfor dette rum, som du med sikkerhed ved, ville kunne klare at være sammen med en vareulv." sagde han lavmælt. Lily svarede ikke. Hun vidste godt, at folk ville afsky ham, hvis de kendte sandheden.

"Det ville være synd at udsætte folk for mig." fortsatte han, "Derfor vil det være synd for en pige at være sammen med mig." afsluttede han, og kiggede sørgmodigt på Lily. James sad igen afslappet bagved, det er tydeligt at se, at Remus har indvilliget dem i hans had.

"Det ville jeg ikke mene." smilede hun tilbage. De kiggede begge på Sirius og Peter, som slåssede over en chokolade frø. Pludselig lød der en velkendt stemme, nede fra gangen.

"Lilyyyy!" råbte Melody fra opholdstuen. Lily rejste sig skuffet, og sagde farvel til drengene. Endelig, endelig var de kommet tilbage, og så skulle Melody ødelægge det hele.

Opholdstuen var næsten tom, da Lily kom ned. Melody stod hoppende, og smilede, så snart hun havde set Lily.

"Såå?" begyndte hun, og smilede endnu mere.

"Han ville ikke have den." sagde Lily roligt til hende, og Melodys smil falmede hurtigt.

"Så..." begyndte hun fortvivlet, "Han spiste ikke noget af det?" spurgte hun, og kiggede på Lily med  næsten tårervæddet øjne.

"Han nåede vist at få lidt af det." smilede Lily og forlod opholdstuen med en mistanke om, at der ikke kun var chokolade i æsken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...